Antennen

Lægestudiet på Syddansk Universitet er gået i front med en vigtig fornyelse. Man vil nemlig gerne sikre, at de studerende undervejs i det svære studium ikke glemmer, at det er mennesker, de som læger skal møde, ikke blot sygdomstilfælde eller en samling symptomer. Derfor er sundhedspsykologi, professionsetik og narrativ medicin blevet vigtige elementer tidligt på studiet. Disse studieelementer skal være med til at gøre de studerende i stand til at lytte til deres patienters fortællinger om sygdom og sundhed.

Vi læser blandt andet digte af Pia Tafdrup om alle de vanskeligheder, de pårørende til en dement gammel far står over for, digte af Mikael Josephsen om at opleve et delirium tremens og længes efter en beroligende sprøjte, noveller af Caroline Albertine Minor om en ung kvinde, hvis kæreste hjerneskades.

Hvordan bliver man god til at lytte? Det gør man blandt andet ved at træne sin opmærksomhed over for det sprog, patienten bruger, og det forløb, patienten beskriver. Man skal have fornemmelse for detaljerne og nuancerne, alt det usagte, der kan gemme sig i en talestrøm. Skønlitteraturen er den allerbedste læremester, når det gælder sprog og fortælling, og derfor er læsning af skønlitteratur blevet en del af studiet. Tænk blot på de sproglige nuancer og flertydigheder, vi kan opleve i et eventyr af H.C. Andersen!

Syddansk Universitet har ladet sig inspirere af international forskning og undervisning i disciplinen narrativ medicin, og læsning af små stykker skønlitteratur indgår nu i undervisningen på studieforløbet "Mennesket først". Vi læser blandt andet digte af Pia Tafdrup om alle de vanskeligheder, de pårørende til en dement gammel far står over for, digte af Mikael Josephsen om at opleve delirium tremens og længes efter en beroligende sprøjte, noveller af Caroline Albertine Minor om en ung kvinde, hvis kæreste hjerneskades. Vi læser, vi lytter til teksterne, og vi taler om de mange spørgsmål, de rejser, om hvordan fortællingen virker på os, og om hvordan den er skruet sammen.

Skønlitteraturen er en kilde til eftertanke, medfølelse og viden. Jeg har aldrig haft delirium tremens og håber heller aldrig at få det, men når jeg diskuterer Mikael Josephsens digte med de studerende, får vi sammen et indtryk af, hvordan tilstanden føles på kroppen, hvor rædselsfuldt det er, og i hvor høj grad man har brug for omsorg og pleje. Når vi læser Tafdrups digte om en dement, døende far, får vi en mulighed for at tale om de menneskelige dilemmaer, som pårørende kan stå overfor: Skal man følge farens beslutning fra dengang, han var rask og frisk og bedyrede, at han ikke ville have livsforlængende behandling? Eller skal man lytte til den syge, gamle mand, der rædselsslagen spørger de pårørende og behandlerne: "Nu slår I mig vel ikke ihjel?"

Undervisningen i forløbet "Mennesket først" viser, hvordan litteraturen kan bruges af både læger, pårørende og patienter. Litteraturen kan tages i brug i alle mulige sammenhænge, for fortællinger og digte kan få fat i alt det, der er svært at håndtere i livet og døden og gøre os opmærksomme på hinanden, som det vi er, foruden at være behandlere, pårørende og patienter: Nemlig mennesker, der mødes i vanskelige situationer. Syddansk Universitet er i front med fornyelsen af lægestudiet, men også på Københavns Universitet og Aarhus Universitet sætter man ind på dette felt. Godt, at man vil og tør!

  • fyens.dk