Anmeldelse: "Tændt" er sjov, sanselig og decideret underlig

Man skal ikke bare smide en stikdåse ud, fordi den ikke lige virker. Den kan godt gemmes og repereres, påstår Helene Kvint på scenen under forestillingen "Tændt". De to kvinder får humoristisk inddraget adskillige forskelligartede rekvisitter undervejs. Billedet her er fra før premieren. Foto: Michael Bager

Anmeldelse: "Tændt" er sjov, sanselig og decideret underlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humoren og sanseligheden er hele tiden til stede i Helene Kvint og Line Svendsens forestilling "Tændt", der kan opleves på Teater Momentum. Desværre får det absurde lov til at tage over for det ærlige i deres søgen efter den erotiske energi.

Helene Kvint og Line Svendsen har selvironi. Og humor. Ikke alene lader de en forestilling, der udelukkende er produceret af kvinder, begynde med, at to af slagsen har - og sammen forsøger at løse - et enkelt teknisk problem. Men de stiller sig også nøgne op på scenen, præsenterer deres kroppe og lader publikum sammenligne dem. Forfra, fra siden og bagfra.

De to kvinder står bag forestillingen "Tændt" med undertitlen "En forestilling om at være slukket", som de også performer. Det er tekniske problem, der skal løses, er altså et indre af slagsen. Med en blanding af dialoger, monologer og visuel scenekunst fører de publikum ind i et humoristisk univers om sanselighed, lyst og manglende kontakt til samme. Men desværre begynder "Tændt" bedre end den slutter.

Jeg er svært begejstret for det enkle og umiddelbare i forestillingens egentlige afsæt: Præsentationen af de to nøgne kroppe. Med direkte henvendelser til publikum som: "Jeg vil præsentere min krop" og "Nu har I mulighed for at sammenligne os" får de to kvinder på afvæbnende vis anerkendt og brugt den voldsomme kropsfiksering og dertilhørende konstante behov for sammenligning. Det bliver et befriende udgangspunkt for deres søgen efter den erotiske energi.

Rekvisitterne er enkle og velvalgte. De er med til at skabe et meget kvindeligt og sanseligt univers, men nogle gange er det som, skuespillernes begejstring for virkemidlerne tager tidsmæssig overhånd. Foto: Michael Bager
Rekvisitterne er enkle og velvalgte. De er med til at skabe et meget kvindeligt og sanseligt univers, men nogle gange er det som, skuespillernes begejstring for virkemidlerne tager tidsmæssig overhånd. Foto: Michael Bager

Hvidløgsranker og hulahopring

Premieren på "Tændt", falder samme dag, som kulturmister Mette Bock åbner for en diskussion om, hvad dansk scenekunst skal kunne i fremtiden. Og mens jeg betragter de to kvinder begynde deres søgen efter den erotiske energi på scenen, tænker jeg: "Det er dét, scenekunst skal kunne".

Men den tanke fordufter desværre i takt med, at de mere absurde scenografiske billeder tager over. Ikke fordi de replikfri sekvenser ikke er godt tænkt, eller ikke passer ind i sammenhængen, men de varer ganske enkelt for længe og fylder derfor for meget. Den samlede belastning af papirsdans, numsekrammere og en rå kusse i spring, kommer til at tage over for det smukke og sanselige. Det bliver mere sort end sjovt.

Det er ærgerligt, for jeg vil så gerne holde med de to kvinder, der, når de trykker sig selv i maven og løfter op i deres halvlange bryster, minder mig om komiker-duoen Ditte Hansen og Louise Mieritz. "Tændt" går bare længere med det, der er så sjældent i en tid, hvor kroppe først og fremmest er skærmbaserede og ultraredigerede.

Scenografien er enkel og feminin i forestillingen
Scenografien er enkel og feminin i forestillingen "Tændt", der er lavet efter idé af Helene Kvint og Line Svendsen, der selv står på scenen. Her står de på scenen dage inden selve premieren. Foto: Michael Bager

Abrudt afslutning

Afslutningen på de to kvinders søgen efter lysten og det erotiske er abrupt, og det er ikke helt til at sige, om de så fandt den. Altså lysten.

Forestillingen igennem har de to kvinder rystet balder, talt om kropsbehåring, inddraget uforklarlige rekvisitter, spurgt om de var for meget og vekslet mellem at lede efter det sanselige sammen og hver for sig. Monologerne har handlet om fordele og ulemperne ved at fraværet af lyst, og scenografien har ligesom lydsiden dannet en fin og stemningsfuld ramme om det intime og det underfundige. Desværre er udviklingen i narrativet svær at få øje på.

Der findes ikke ét svar. Det er jeg klar over, men jeg ærgrer mig over, at det nonverbale og analysekrævende helt får lov til at tage over og afslutte det, der begyndte så enkelt og ærligt.

Forestillingen Tændt spiller på Teater Momentum i Odense indtil den 14. marts. Herefter kan forestillingen opleves først på Husets Teater i København og siden på Teater Katapult i Aarhus. PR-foto
Forestillingen Tændt spiller på Teater Momentum i Odense indtil den 14. marts. Herefter kan forestillingen opleves først på Husets Teater i København og siden på Teater Katapult i Aarhus. PR-foto
To sæt ben i papir. Foto: Michael Bager
To sæt ben i papir. Foto: Michael Bager

Anmeldelse: "Tændt" er sjov, sanselig og decideret underlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce