Anmeldelse: Gribende Grammy-vinder på Posten

Jason Isbell og bandet The 400 Unit skulle have optrådt i København på Kosmos-festivalen, der blev aflyst. Derfor var koncerten flyttet til Posten. Foto: Klaus Knakkergaard

Anmeldelse: Gribende Grammy-vinder på Posten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerikanske Jason Isbell og hans glimrende band The 400 Unit skulle have optrådt på den københavnske festival Komos. Den blev aflyst, hvilket kom det fynske publikum til gode.

Det hører til sjældenhederne, at spillestedet Posten præsenterer en firedobbelt Grammy-vinder. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogen optræden med en amerikansk musiker med så imponerende et cv.

39-årige Jason Isbell har en fortid i Drive By Truckers og har både som solist og med sit nuværende band The 400 Unit et solidt greb om den amerikanske roots-rock, hvor countrymusikken kiler sig ind i alle sprækker.

Jeg ville have indløst billet alene for at høre hans drevne Alabama-dialekt, som holdes ved lige i Nashville, hvor han har resideret siden 2011. Det er tydeligt, at Nashville også har farvet Isbells sange. Jeg tror, det er den vemodige længsel, som også er et gennemgående træk i andre Nashville-musikeres sange.

"Hope the High Road" indleder koncerten med en formidabel ren lyd. Man kan høre alle instrumenter tydeligt, og Isbells vokal ligger perfekt i lydbilledet. Selv om jeg ikke kender alle hans tekster, kan jeg høre hvert eneste ord krystalklart. Det er en fordel, når man har en sjælden lyrisk kapacitet på scenen.

Jason Isbell og bandet The 400 Unit skulle have optrådt i København på Kosmos-festivalen, der blev aflyst. Derfor var koncerten flyttet til Posten. Foto: Klaus Knakkergaard
Jason Isbell og bandet The 400 Unit skulle have optrådt i København på Kosmos-festivalen, der blev aflyst. Derfor var koncerten flyttet til Posten. Foto: Klaus Knakkergaard

Enkel magi

"Elephant" er én af de smukkeste og mest gribende sange, jeg nogensinde har hørt på Posten. Den understreger, at Jason Isbell er en formidabel historiefortæller. Det er nærmest umuligt at presse en livshistorie ind på tre minutter og 40 sekunder, men det lykkedes til fulde på sangen, der handler om et grundstødt par, som ignorerer det åbenlyse. Og ikke ser elefanten i rummet.

Publikum er respektfuldt lyttende og klar på at lege med. Men Jason Isbell griber ikke de mange oplagte muligheder for at involvere salen. Jeg har det svært med koncerter, hvor man skal klappe i takt konstant, men fredag aften forspilder Jason Isbell chancen for at skabe endnu mere dynamik i rummet.

Jeg tilgiver ham allerede få sekunder inde i "Cover Me Up". Han indleder den alene med akustisk guitar og synger med en nerve, jeg ikke har mærket, siden Glen Hansard brillerede på Heartland. Så enkelt og alligevel helt og aldeles magisk. Én af den slags sange man ønsker aldrig ender.

Når jeg beholder den femte stjerne i posen, skyldes det, at flere af de øvrige sange minder for meget om hinanden. Både i opbygning og melodi. Det er bestemt solidt håndværk, men lige på kanten til det trivielle. En skam, når en håndfuld af sangene er mesterlige.

Om koncerten:Posten, Odense, fredag 22. juni: Jason Isbell & The 400 Unit

Jason Isbell og bandet The 400 Unit skulle have optrådt i København på Kosmos-festivalen, der blev aflyst. Derfor var koncerten flyttet til Posten. Foto: Klaus Knakkergaard
Jason Isbell og bandet The 400 Unit skulle have optrådt i København på Kosmos-festivalen, der blev aflyst. Derfor var koncerten flyttet til Posten. Foto: Klaus Knakkergaard

Anmeldelse: Gribende Grammy-vinder på Posten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce