Anmeldelse: Alt for få kroppe til Body Count

Body Count feat Ice-T åbner på Green Stage på Northside fredag den 8. juni 2018.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)

Anmeldelse: Alt for få kroppe til Body Count

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På papiret så det besynderligt ud af placere den amerikanske metalgruppe Body Count fredag klokken 13.20. I virkeligheden fungerede det værre end frygtet.

- Det er blasfemi at placere metalikoner som Body Count og Ice-T så tidligt på dagen, proklamerer konferencieren på Green Stage, inden fredagens første koncert skydes i gang.

Sjældent har ord fra en festivalkonferencier været så velvalgte og korrekte. Nogen SKAL jo være det første band på en given dag, men Body Count klokken 13.20 passer lige så godt som remoulade på havregryn.

Jeg er med på, at det kan være det eneste ledige hul hele fredagen. Eller at Body Count krævede at åbne. Eller at nogen har tænkt, at en solid gang South Central-metal ville vække det tømmermandstrætte publikum.

Problemet er bare, at der lige som til torsdagens åbningskoncert med soulbandet D/troit er beskæmmende få tilskuere. Et slag på tasken er maksimalt 1500, hvilket virker som en dråbe i havet på den enorme festivalplads.

Det siger sig selv, at så pauvert et fremmøde påvirker et band. Og fra 20 meters afstand kan man mærke forsanger Ice-T's skuffelse, da han træder ud i solskinnet.

- Vi har optrådt i hele verden, og det her er uden tvivl den værste fucking crowd of pussies, jeg nogensinde har set, konstaterer Ice-T.

Body Count feat Ice-T åbner på Green Stage på Northside fredag den 8. juni 2018.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Body Count feat Ice-T åbner på Green Stage på Northside fredag den 8. juni 2018.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)

En grød af larm

Til venstre på scenen står en hærdebred mand med maske for ansigtet. Hans eneste funktion er at spænde musklerne i sine enorme overarme og se truende ud med en - formodentlig - falsk pumpgun.

Hvis den skyder med løst krudt er den velvalgt som rekvisit denne glohede eftermiddag, hvor temperaturen måske stemmer overenes med South Central, hvor Ice-T og guitaristen Ernie gik i skole sammen for efterhånden flere end 40 år siden.

Deres Slayer-inspirerede metal lyder som en grød af larm de første 20 af den blot 40 minutter lange koncert. Ice-T's vokal drukner også totalt i lydbilledet, og det er stort set kun mellem numrene, at man kan høre, hvad der kommer ud af hans mikrofon.

Man ved, at det aldrig bliver helt godt, når en forsanger allerede efter få sange begynder at kigge på sit ur. Han ligner én, der har lyst til at forlade koncerten gennem den bagdør, han brøler om på "Bowels of the Devil".

Pikløse mænd

Ice-T er slet ikke færdig med sin hårdhændede håndtering af publikum, hvilket naturligvis er et forsøgt på at skabe en smule dynamik.

- Jeg troede, der var mænd i Danmark? Er I også ramt af pussifaction, hvor I har en fisse i stedet for en pik, provokerer Ice-T, inden bandet spiller den ekstremt voldsomme "Manslaughter" fra forrige album af samme navn.

Det virker uforståeligt, at bandet ikke spiller mere end to sange fra gruppens seneste udgivelse "Bloodlust". Muligvis det bedste album siden storhedstiden i begyndelsen af 1990'erne. "Black Hoodie" eller "Ski Mask Way" ville have været oplagte at smide ind i puljen.

Selv om koncerten er ultrakort, er der god tid til at joke med publikum og lave lidt løjer for de yngste på pladsen.

To kvinder står med hver deres skilt. På det ene står der "Evil" og på det andet "Dick".

- I skal passe på med den slags skilte. Jeg kender et par fyre, der lige er kommet ud af fængsel. De ville kneppe jer gennem en murstensur, advarer Ice-T og ler kækt.

Kort tid efter hiver han sin toårige datter på scenen i en seance, hvor han efterspørger den yngste publikummer. Det viser sig at være en dreng på otte år. Som helt sikkert ikke forstår, hvorfor en sang som "Cop Killer" var så kontroversiel, da den udkom i 1992.

Ice-T's søn, Little Ice, forsøger forgæves at gejle publikum op ved at råbe "Cop Killer" og "Fuck police brutality". Det er lidt svært for et dansk publikum for alvor at synge med på et omkvæd om at skyde politibetjente, når det værste, man har prøvet, er at få en fartbøde. Men der er unægtelig også forskel på at være vokset op i Mårslet eller Viby og være formet af et af de værste ghetto-kvarterer i Los Angeles.

Når man er født i South Central giver det mening at rappe "Talk shit, get shot", som også er titlen på endnu et hårdtslående nummer fra "Manslaughter"-albummet. Ice-T rapper om alle de måder, han ville slå én ihjel på, hvis man træder ham over tæerne.

Derfor understreger jeg for en sikkerheds skyld, at det i høj grad var tidspunktet og fremmødet, som dræbte denne koncert. Ice-T og bandet kæmpede det bedste de kunne. Det var bare slet ikke nok under disse omstændigheder.

Om koncerten:

Northside, Green Stage, fredag: Body Count med Ice-T

Anmeldelse: Alt for få kroppe til Body Count

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce