Schweiz og Østrig er værter for EM i fodbold, og begge lande oplever lige nu en voldsom interesse for gamle traditioner som jodling, alpehorn og folkedans. De unges modsvar er rebelsk rap og alternative kulturhuse
Skæggede mænd i grønne smækbukser trutter lystigt på alpehorn i de sneklædte bjerge, mens kvinder med lyse fletninger jodler for fuld hals. Det er for mange essensen af kulturlivet i Schweiz og Østrig, som de kommende uger lægger græs til europamesterskaberne i fodbold.

Og selv om virkeligheden selvfølgelig ser noget mere nuanceret ud, vil de hundredtusindvis af udenlandske turister til den store sportsbegivenhed formentlig få bekræftet nogle af deres fordomme.

Traditionel schweizisk kultur

Jodling er en traditionel form for sang, der ofte handler om bjergene og livet i de små samfund. Ordet "jodel" stammer fra et gammelt tysk ord med betydningen "at skrige sin glæde ud". Der er jodlekonkurrencer i de forskellige schweiziske regioner og kantoner hvert år og en national konkurrence hvert tredje år.

Alpehorn er et træinstrument, der er mere end tre meter langt. De blev oprindelig brugt til at sende signaler igennem bjergene og kalde kvæg hjem. Alpehornet er nationalinstrumentet i Schweiz.

Flagkastning og fanesvingning bliver ofte brugt ved festlige lejligheder - ikke mindst ved fejringen af nationaldagen 1. august. Det kræver stor koncentration og dygtighed at svinge, kaste og gribe flagene på den helt rigtige måde.

I alpebrydning - også kaldet Schwingen - er deltagerne iført specielle shorts uden på deres bukser. Med den ene hånd griber deltageren fat i modstanderens bælte, mens den anden tager fat i bunden af hans shorts. Målet er at få modstanderen ned at ligge på ryggen uden at miste taget i hans shorts.

Urspunnen Festival finder sted hvert 12. år i byen Interlaken og fejrer schweizisk folklore. På festivalens sidste dag er der et stort optog, hvor grupper fra alle kantoner i Schweiz deltager og viser, hvilke traditioner og kostumer der er karakteristiske for netop deres region.

En af de mest berømte traditioner er stenkast, hvor stenen i hovedkonkurrencen vejer 75 kilo og skal kastes så langt som muligt.

Traditionel østrigsk kultur:

Den klassiske musik fylder meget i Østrig, der har fostret store navne som Mozart, Beethoven, Strauss, Schubert, Haydn og Brahms. Året rundt er der klassiske koncerter rundt om i landet, og allerede i folkeskolen får østrigerne intensiv undervisning i klassisk musik.

Folkedans er også en vigtig del af østrigsk kultur, og der findes et væld af variationer inden for eksempelvis runddans, hvor der blandt andet danses vals, polka og Zwiefacher.

Traditionelle kostumer, der har rødder i alpebøndernes påklædning, har fået et comeback, og lederhosen til mænd og kjole til kvinder (dirndl) bliver ofte luftet ved festlige lejligheder.

For i begge alpelande oplever man lige nu en stigende interesse for at dyrke gamle skikke og traditioner som jodling, flagkastning og folkedans - med alt hvad det indebærer af specielle kostumer.

- Den traditionelle schweiziske kultur har fået en genopblomstring. Ved store optog eller jodlekonkurrencer er der fyldt med mennesker, og det er nærmest blevet moderne at være med til den slags begivenheder. For tyve år siden ville en socialistisk politiker aldrig sætte sine ben ved sådanne arrangementer, men i dag er det næsten en nødvendighed som politiker, fortæller Werner Bardill, der er kulturattaché ved den schweiziske ambassade i København.

Han har ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor hans landsmænd i den grad kigger sig tilbage og hylder fortiden. Det har man heller ikke hos det schweiziske kunstråd, der derfor har iværksat en undersøgelse for at få nogle svar på fænomenet.

Under alle omstændigheder glæder Matthias Wüthrich sig som præsident for det schweiziske jodleforbund over, at der nu er 775 jodlegrupper fordelt over hele landet.

- Vi har fået mange nye medlemmer i de senere år, og interessen for den store jodlefestival i Luzern i slutningen af denne måned er også vokset. Sidste år var der 10.000 aktive og omkring 160.000 tilskuere, men i år forventer vi 11.000 aktive og op mod 200.000 tilskuere, siger manden, der også står i spidsen for landets alpehornblæsere og fanesvingere.

Mest de ældre

I nabolandet Østrig bliver der ligeledes pustet nyt liv i fortiden, og her er det især folkedans og skytteforeninger, der har stor succes med at tiltrække publikum og hverve nye medlemmer. Det er især den midaldrende og ældre del af befolkningen, der gerne køber sig en tyrolerhat.

- Ligesom det er tilfældet herhjemme er mange østrigere blevet optaget af at forsvare den nationale kultur, fordi de føler sig presset af indvandringen og et Europa, der både politisk og økonomisk kommer tættere og tættere på, siger Henning Dochweiler, der var leder af det danske kulturinstitut i Wien fra 1985-1998 og stadig følger Østrig tæt.

Han fornemmer, at der allerede er en modbølge på vej, der vil gøre op med landets ry som nationalistisk, fremmedfjendsk og indelukket - som har rødder i Østrigs tætte forhold til Nazityskland.

- Det er min opfattelse, at de yngre mennesker ikke er optaget af det nationale på samme måde. De er meget globalt orienterede og åbne for alle påvirkninger ude fra. De unges protest udmønter sig blandt andet i østrigsksproget rap og etablering af alternative steder. Et eksempel er WUK i Wien, som er en nedlagt teknisk skole, hvor de unge får lov at boltre sig med deres egne udstillinger og koncerter - som vi kender det fra Ungdomshuset på Nørrebro.

De jævnaldrende naboer i Schweiz er også med på modreaktionen og er mere inspireret af amerikanske rappere og rockmusikere end af alpehornsmusikanter i lederhosen. Faktisk er hiphop blevet så stort i Schweiz, at rapperen DJ Stress som den første inden for sin genre har toppet hitlisten med en af sine samfundskritiske plader.

I 2003 skabte han store overskrifter i de schweiziske medier efter udgivelsen af nummeret "F*ck Blocher", der var en tilsvining af den daværende justitsminister Christoph Blocher og hans højreorienterede parti, som sammenlignes med Dansk Folkeparti.

- Folk som Blocher ødelægger dette land, lød det i et interview sidste år med DJ Stress.

- De fremmer ikke integrationen; de er alt for konservative og vil have, at tingene forbliver, som de er. Det bliver nationens død. Vi har brug for nyt blod og nye ideer for at komme fremad. Jeg er noget overrasket over, at de ikke har forstået det.
  • Fyens Stiftstidende