Allen på autopilot


Allen på autopilot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstremt produktive Woody Allen har dykket i overskuds- lageret og lavet en sørgmunter, men også lidt slap film

Der er et eller andet, der bider sig selv i halen i den her nye Woody Allen-film.

Den misantropiske hovedperson har meget imod folk, der taler i klichéer. Men han og alle de andre figurer er selv klichéer.

Woody Allen fortæller i interviewet på de næste sider, at han egentlig bare laver film for at holde sig i gang. Det hele vil alligevel være glemt engang ude i fremtiden.

Det er samme dybt pessimistiske grundholdning, der præger filmens hovedperson, Boris Yellnikoff.

Højintelligent sortseer og hypokonder i vintage Woody Allen-stil, og det er da også et gammelt manuskript, der er blevet pudset af, her hvor Allen efter den kunstnerisk tilfredsstillende afstikker til Europa er tilbage på hjemmebanen i New York.

Allen står kun bag kameraet, og til at spille hovedrollen, der selvfølgelig er modelleret over Allen selv, er valgt en anden vittig New Yorker-jøde. Nemlig Larry David, der har tjent en formue på at være en af ophavsmændene til serien "Seinfeld".

Ikke noget indlysende valg, da David ikke just er den store skuespiller. Yelnikoffs bittersorte kommentarer til alt og alle kunne nok være afleveret med mere træfsikker malice.

For at få liv i kludene og gang i handlingen kommer den unge, smukke og dumme sydstatspige Melody dumpende ned på Yellnikoffs dørtrin.

Det kommer der så en akavet romance - og et ægteskab - ud af, alt imens den klichéfyldte Yellnikoff-figur bliver mere og mere uinteressant.

Stortalentet Evan Rachel Wood spiller naiv bondetøs for fuld skrue og giver filmen lidt charme.

Og da Melodys forældre fra Eden, Mississippi, en efter en dukker op i New York, er der lige ved at være tegningen til en løssluppen farce, men Allen orker ikke rigtig at kørehele vejen ud ad den tangent.

Via lidt småforviklinger og yderligere et par bipersoner lukker filmen sig om sig selv med lidt lommefilosofi om, at livet er en jammerdal, og derfor er det om at få det bedste ud af det - så længe det fungerer.

Eller "Whatever works", som filmens originaltitel lyder.

Det er i sandhed Allen på autopilot. Budskabet er tyndslidt, og det samme er den Pygmalion-agtige kærlighedshistorie mellem gamle gnavne Yellnikoff og unge udannede Melody.

Men Allen er jo Allen, og selvfølgelig bliver filmen ikke leveret uden lune og små originale one-liners.

Man skal dog nok være ganske dedikeret fan af Woody Allen for for alvor at værdsætte "Whatever works".

Allen har et voldsomt behov for at være produktiv, men hvis han finder på historier, der er bare marginalt mere slappe end den her, så er der ingen grund til for ham at dele arbejdsiveren med os andre.

"Mig og Melody": Amerikansk, 92 minutter, tilladt for alle, men frarådes under syv år.

Premiere fredag i BioCity, Odense, og Panorama, Middelfart

Allen på autopilot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce