89 år på tæerne

- Da jeg var ung, levede jeg blandt voksne, men nu, hvor jeg er blevet gammel, er jeg omgivet af unge mennesker, og det ville jeg ikke undvære. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

89 år på tæerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DANSENDE: Piet Hein tilbad hende, Victor Borge var hendes akkompagnatør, og hun dansede for Salvador Dali. Vidunderbarnet Nini Theilade runder snart 90, og hun har langtfra takket for dansen

- Den pige bliver aldrig danser.

Lægen på Det Kongelige Teaters Balletskole kiggede på den 11-åriges fod. Den var smal, og det var svært at forestille sig, at der nogensinde skulle kunne hvile en hel krop oven på den spinkle legemsdel. Resten af kroppen var også klejn, hun var sky og havde ydermere sine besværligheder med de danske gloser. Pigen var født i 1915 og havde kun været i landet i kort tid. Forældrene var rejst fra hjemmet på Java i Indonesien, fordi datteren flere gange havde været syg af malaria. Hendes danske far havde sagt sit job op på regnskabskontoret i en sukkerfabrik, og sammen med moderen, der underviste i rytmisk pædagogik og var en eksotisk blanding af indisk, polsk, tysk og fransk oprindelse, var de flyttet ind i en tantes lejlighed i Tordenskjoldsgade nær stadens gamle teater. Datteren kunne ikke et ord dansk. Men hun kunne danse. Morens overvældende interesse for fri naturdans og rytmiske bevægelser havde sat sig i kroppen på den lille. Alligevel sagde lægen nej. Moderen var egentlig godt tilfreds med, at barnet ikke skulle klemmes ned i tåspidssko og stive bevægelser langs barren, men balletmesteren ærgrede sig.

- Tag til Paris med hende, lød opfordringen.

Alle de store ballerinaer fra Rusland var flygtet til Frankrig efter revolutionen, og danseskolerne lå om hvert gadehjørne.

Familien satsede. Enebarnet skulle have den bedste undervisning. De ofrede arbejde, bolig og tusindvis af kroner, så datterens talent kunne blive afprøvet. Det skulle de ikke komme til at fortryde.

Femten og forgudet

- Dus! kommer det prompte.

- Vi er dus.

Nini Theilade går ud i sit lille køkken i lejligheden på Sydfyn.

- Tænk, hvis alle mine elever skulle sige De. Det ville ikke være til at holde ud, lyder det derudefra.

Et øjeblik efter dukker hun op med en kop kaffe i hånden. En lille dame med fint hvidt hår og øjne, der spiller bag brillerne. Hun har sort t-shirt med hvid og skarpt rød print på maven, og man aner ordet "opera" under den strikkede cardigan. 89 år, men holdningen er ikke en dag over 18. Om en times tid tager hun sin stok og traver op til idrætshøjskolen i Oure for at undervise dansere fra 16 til 25 år. Det gør hun adskillige gange om ugen i flere timer, og sådan har det været de sidste 15 år. Men først kaffe.

Overalt i stuen stikker påmindelser fra et langt liv frem. Madame Egorova - den første lærer i Paris - kigger skælmsk fra en ramme på reolen, og i hjørnet blandt potteplanter, borde og stole hænger et stort sort/hvid billede. En yndig ballerina med blondt hår og mutte, fyldige læber. Blikket er en anelse indadvendt og trikoten hvid. Hun er 15, men allerede forgudet. Hendes fans køber tøjhunde til hende, fordi de har læst i avisen, at hendes højeste ønske er en hund. Til sidst kan manageren ikke slæbe flere tøjdyr mellem de europæiske storbyer, hvor den unge Nini optræder med sine danse og små balletter.

- Min mor og jeg levede på hotelværelser. Min mor var blevet velhavende, efter hun havde arvet en bunke penge, og mine forældre ofrede alt for mig, fortæller Nini Theilade.

Udtalen er perfekt og pyntet med ord som "nydelig" og andre oversete gloser, og af og til slipper hun en fransk betoning ind. Hendes sprogkundskaber spænder vidt. Og verdens indtryk er smittet af på mere end udtalen.

Pigen, der havde fået lægens skeptiske blik den dag på teatret, blev verdensstjerne. Hun debuterede som 14-årig og fik sin første manager, da hun fyldte 19. Fødderne var kommet i tåspidssko, og hun blev feteret overalt, hvor hun kom frem.

Børge Rosenbaum

Nogle gange sad en ung smuk mand ved navn Børge Rosenbaum ved klaveret. Han var glad for damer og kunne nemt finde på at springe af toget og først møde op lige inden koncerten - til Ninis og ikke mindst morens fortrydelse - hvis han så en laber udgave af det andet køn. Den unge akkompagnatør drømte om en fremtid som koncertpianist, men han vidste ikke, om talentet holdt og satsede senere på komikken og navnet Victor Borge.

Selv var hun ren som norsk kildevand. Ikke mindst takket være morens hvasse blik.

Bag et vidunderbarn står ofte en stærk forælder. Nini Theilade var ingen undtagelse. Fra hun blev født, til hun fyldte femogtyve, fulgte hendes mor hende rundt på turneer i hele verden. Når det ikke kunne lade sig gøre, agerede faderen anstandsdame. Hun blev passet, plejet og bevogtet.

- Min mor var streng. Men jeg elskede at danse og arbejdede hårdt. Det var først senere, det gik op for mig, at jeg havde manglet noget i min opvækst.

Den lille Nini havde to veninder. Den ene var lys, den anden mørk, og det gav en del problemer, når de tre skulle spille kroket. Vennerne fandtes nemlig kun i Ninis hoved. De var usynlige. Moderen spillede med på hendes påfund, men der fandtes ingen jævnaldrende kammerater.

- Men fik du aldrig behov for at gøre oprør?

- I starten gjorde det ingenting, bare jeg kunne få lov at danse, og jeg havde jo også min dukke fra Java, som jeg hver aften lagde i seng inden aftenens forestilling, men det har da haft sin pris at leve et liv på rejse, fortæller hun.

Glæderne var dog i flertal. Tiden som danser i Les Ballet Russes bød på samvær med jævnaldrende, og mange store kunstnere fik øje på hende. Blandt andet den surrealistiske maler Salvador Dali, der udpegede den lille eksotiske pige til rollen som en næsten afklædt Venus i forestillingen "Bacchanale".

Koreografernes interesse for hendes særlige talent, der kombinerede klassisk ballet med en mere moderne form, var voldsom, og invitationerne dryssede ind, hvor hun kom frem.

Poetisk beundrer

Det var ikke bare udenlandske koreografer, der kreerede kunst til det unge talent. I Danmark sad også en beundrer. En 10 år ældre beundrer, der selv var verdensberømt. Han var elsket for sine særlige gruk, og i et enkelt tilfælde dedikerede han et til ballerinaen.

- Han havde set mig danse, og så hang han fast. Lige meget, hvor i verden jeg optrådte, vidste jeg, at det var ham, når det ringede på døren eller bankede på i min garderobe. Han prøvede også at fri, men min mor tillod selvfølgelig ikke, at jeg giftede mig, siger hun og sidder et øjeblik:

- Men Piet morede mig i grunden heller ikke, tilføjer hun om møderne med den store danske digter Piet Hein.

Det gjorde til gengæld en hollandsk finansmand, som den yndige danserinde mødte ved et selskab på den danske ambassade i Brasilien. Ninis forældre havde ladt hende alene for en tid. Moderen var syg, og faderen var nødt til at rejse hjem. Det skulle de aldrig have gjort.

Ved selskabet svirrede tre unge mænd om hende. Den ene var for kedelig, den anden for smuk.

- Da jeg så ham, hørte jeg straks min mors advarende stemme for mit indre øre. Han var alt for køn, husker hun.

Men den tredje. Han gjorde hende tilpas. Den 25-årige Nini spildte ikke tiden. Forældrene var i Europa, og der var ingen kontakt til kontinentet på grund af anden verdenskrig. Tre uger efter var parret gift.

- Flot var han, morsom var han - og så var han 50, men det er jo ingenting. Jeg var en rent mæh-lam, da jeg mødte ham, men pludselig fik jeg smag for at ryge, som jeg havde set de elegante damer gøre, siger hun om overgangen fra datter til hustru.

- Men det er da klart, at han var en slags erstatning for mine forældre, ler hun så.

Den nye titel kom dog hurtigt til at kede hende. Parret boede i Portugal, og hverdagen blev triviel.

- Det var det ene cocktailparty efter det andet. Jeg savnede scenen.

Nini gav danseundervisning og passede børn, men efter flere års ægteskab døde manden af sukkersyge.

- Og så gik det løs. Jeg flyttede til København og lavede en masse forestillinger.

Gammel blandt unge

Lægen fik ikke ret. Fødderne bar. Og Nini Theilade kom til at stå mange gange på nationalscenen - i egne og andres forestillinger.

- Men du skulle nødigt se mine fødder. Det er ikke noget kønt syn, siger hun og ser ned under bordet.

Ninis mor havde ret, da hun mente, at tåspidsskoene ødelagde tæerne.

- Det har ikke altid været en dans på roser, og når mit liv næste år bliver vist i en teaterforestilling, kommer mange af de mørke sider også frem, forklarer Nini Theilade, der glæder sig til at stå på scenen igen. Denne gang som skuespiller. I rollen som sig selv.

Hun bliver en smule utålmodig ved al den snak om hendes liv. Det rykker i hende for at komme af sted til skolen. Lænestolen trækker ikke i den godt 90-årige, og pension er et fremmedord.

- Men hvordan formår du at holde dig så frisk?

- Det skal jeg sige dig. Jeg har næsten aldrig taget piller, jeg sover som en sten, spiser godt og holdt op med at ryge efter en hofteoperation for nogle år siden - og glem så ikke, at jeg er omgivet af unge mennesker det meste af tiden. Det holder mig i gang, siger hun.

- Da jeg var ung, levede jeg blandt voksne, men nu, hvor jeg er blevet gammel, er jeg omgivet af unge mennesker, og det ville jeg ikke undvære.
Stadig på tæerne. Nini Theilade er 89 år, men underviser stadig i dans på Idrætshøjskolen i Oure.  Foto: Lars Skaaning/Polfoto
Stadig på tæerne. Nini Theilade er 89 år, men underviser stadig i dans på Idrætshøjskolen i Oure. Foto: Lars Skaaning/Polfoto
Nini Theilade blev beundret af de internationale koreografer, men også hjemlige kunstnere kunne ikke få den yndige ballerina ud af tankerne. Foto: Polfoto
Nini Theilade blev beundret af de internationale koreografer, men også hjemlige kunstnere kunne ikke få den yndige ballerina ud af tankerne. Foto: Polfoto
- Jeg elskede at danse og arbejdede hårdt. Det var først senere, det gik op for mig, at jeg havde manglet noget i min opvækst, fortæller Nini Theilade om det ensomme liv som barnestjerne. Foto: Polfoto
- Jeg elskede at danse og arbejdede hårdt. Det var først senere, det gik op for mig, at jeg havde manglet noget i min opvækst, fortæller Nini Theilade om det ensomme liv som barnestjerne. Foto: Polfoto
Som barn fik Nini undervisning af sin mor i rytmisk naturdans, senere blev dagligstuen i Paris ryddet, så hun kunne træne ballet mange timer dagligt. I dag underviser hun gymnasie- og højskoleelever i de graciøse trin. Foto: Lars Skaaning/Polfoto
Som barn fik Nini undervisning af sin mor i rytmisk naturdans, senere blev dagligstuen i Paris ryddet, så hun kunne træne ballet mange timer dagligt. I dag underviser hun gymnasie- og højskoleelever i de graciøse trin. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

89 år på tæerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce