- Jeg har altid vidst, jeg ville blive berømt

- Jeg havde ikke fordomme over for kendte mennesker, da jeg var ung. Jeg var bare, hvor de var og følte mig kendt som dem, siger Paprika Steen, der aldrig har været i tvivl om, at hun ville blive et kendt ansigt. Spørgsmålet var bare, hvornår det skete.
Foto: Carsten Lauridsen

- Jeg har altid vidst, jeg ville blive berømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paprika Steen har ramt overliggeren for, hvor kendt man kan blive i et lille land. Hun bliver genkendt på gaden, hun har fået opkaldt en butik efter sin figur i "Den eneste ene", og i år har hun kun arbejdet syv uger

Nogle mennesker lever og ånder for at blive berømte. Andre brænder for et fag, der gør dem berømte. Og så er der dem, som bare ved, at de skal nok blive berømte en dag, fordi alt andet ville være helt usandsynligt.

I den sidste kategori findes Paprika Steen. Opvokset i et hjem, hvor kunstnere og kreative mennesker kom og gik. Der var ingen tvivl. Hun ville ende som et kendt ansigt. Sådan var det bare.

I dag er Paprika Steen "så berømt, som man kan blive i Danmark".

- Jeg møder ikke længere mennesker, der ikke ved, hvem jeg er. Første gang, den følelse ramte mig, var jeg i Stockholm. Jeg kom ud fra et hotel, og en mand kommer hen, trykker min hånd og erklærer på svensk sin kærlighed til mig. Det, synes jeg, var vildt. Berømmelse er noget, der kommer snigende, selvom jeg har nu altid vidst, jeg ville blive berømt. Også før jeg var det. For eksempel har jeg altid nægtet at stå i kø for at komme ind på en natklub.

Hvad er så forskellen på at være berømt nu i forhold til dengang, du vidste, at du nok skulle blive det?

- Der bliver åbnet flere døre for dig hurtigere, men det negative er så, at når jeg har en dårlig dag, bliver det bemærket gange 48. Så er der mennesker, der siger nej, fordi det er mig. For nylig havde jeg en episode med en servitrice, som synes, jeg var skødesløs, da jeg skulle købe en croissant. Hun sagde til mig, at jeg var den værste kunde, hun nogensinde havde haft. Jeg var der i halvandet minut! Hvis jeg er den værste kunde nogensinde, har hun godt nok ikke oplevet meget.

- Men ellers er det bare livet at være kendt?

- 98 procent af tiden er det fint, men det er aldrig interessant at være god og lade andre forblive dårlige. Det bedste er, hvis vi kan bibringe noget energi, der sætter nye standarder, alle kan stile efter. Tilbage på teaterskolen i slutfirserne stillede jeg mig engang op på en stol og sagde til alle, at vi er den nye generation, det er os, der skal sprænge rammerne. Det har altid været mit udgangspunkt, for det jeg laver: Man skal være bedst. Ja, jeg var meget ung, men det holdt stik. Jeg blev uddannet sammen med blandt andre Trine Dyrholm, Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.

Er det derfor, du var med i den første dogmefilm "Festen" - for at sprænge rammerne?

- Ja, ja, naturligvis. Om den bliver et hit, aner man jo ikke på det tidspunkt, men man må tage chancer. Plus at jeg jo er rigtig god ... Det, jeg mener, er, at det fungerer, når jeg er med. Det ved folk godt, og derfor er min berømmelse da også skudt i vejret de seneste år.
DB-IN: BEROEMMELSE 3/PAPRIKA STEEN
(- Jeg har altid vidst jeg ville blive beroemt)
Billedtekst: Paprika ...
DB-IN: BEROEMMELSE 3/PAPRIKA STEEN (- Jeg har altid vidst jeg ville blive beroemt) Billedtekst: Paprika ...
Foto: Carsten Lauridsen

Da karrieren kom i vejen

- Så skuespil var nærmest et kald for dig?

- Jeg bliver egentlig mere og mere træt af, at jeg så tidligt besluttede mig for at være skuespiller. Jeg synes, jeg har lukket mig selv. Jeg har kun to muligheder: Enten kan jeg instruere en film eller også spille lidt mere skuespil.

- Hvad skulle du have lavet i stedet?

- Noget med børn. Jeg ville gerne have haft nogle flere børn, men der kom en karriere i vejen.

- Men så var berømmelsen jo heller ikke kommet?

- Nej, men jeg jagtede ikke berømmelsen. Jeg vidste bare, at den nok skulle komme.

- Var skuespilleriet en drøm, du havde, fra du var helt lille?

- Ja, for helvede! Jeg ville være med i "Singing in the Rain" og bagefter "Taxi Driver". Men jeg har fundet ud af, at jeg ikke er god til at være for længe væk. Så mangler jeg Danmark. Og så nægter jeg at gå til casting, selvom jeg godt ved, at det må selv Meryl Streep nogen gange. Jeg vil bare vide, at man har tænkt: "Paprika vil være god i den rolle".

- Er din berømmelse kommet af, at du har været god til at vælge de rigtige film?

- Det har jeg aldrig tænkt over før, men jo, mit held er, at jeg er god til at støtte de rigtige projekter. Jeg er meget intuitiv og følger altid min mavefornemmelse omkring instruktør og film. Og så skal jeg heller ikke lyde alt for hellig: Det har ikke væltet ind med tilbud de seneste par år. I år har jeg kun arbejdet i syv uger samlet.
DB-IN: BEROEMMELSE 3/PAPRIKA STEEN
(- Jeg har altid vidst jeg ville blive beroemt)
Billedtekst: - Jeg er muligvis ...
DB-IN: BEROEMMELSE 3/PAPRIKA STEEN (- Jeg har altid vidst jeg ville blive beroemt) Billedtekst: - Jeg er muligvis ...
Foto: Carsten Lauridsen

Dårlige journalister

- Du er kendt for at sige tingene lige ud af posen. Har du overhovedet et filter, hvor du siger: "Det her behøver offentligheden ikke at vide"?

- I alle familier er der én, der er på den lukkede, én, der har et hashmisbrug, én, der er på lykkepiller, og så videre. Hvis jeg fortalte om de ting, der findes i min omgangskreds, så ville det bare blive blæst op. Alle kender nogen, der har haft problemer, men det er åbenbart mere spændende, når det er en kendt, der gør det. De historier, jeg har haft inde på livet, vil jeg hellere gemme og bruge i min kunst.

- Hvordan er dit forhold generelt til pressen?

- I gamle dage havde jeg en fjendtlig holdning til pressen. Når der kommer en journalist med masser af sindssyge fordomme til én, så er det sgu svært ikke at leve op til dem. Min fjendtlighed grunder nok i, at jeg har været irriteret over, hvor dårligt mange journalister skriver. Jeg er typen, der påpeger det over for skribenten, hvis jeg mener, det er dårligt skrevet. Når man har en journalistuddannelse, så må man da kunne forvente, at man kan skrive. Så nytter det jo ikke noget, at jeg kommer til at lyde som en fra "Vi Unge", fordi journalisten ikke kan skrive.
Foto: Carsten Lauridsen

Divaen og servitricen

- Er det så pressen, der har skabt billedet af dig som "Danmarks diva", eller er du det?

- Jeg er muligvis en diva. For mig er en diva én, der regner med, at tingene er i orden. Er det så meget at forlange? Jeg forventer ting, hvor andre ville mene, at det kan man bare selv gøre. Jeg koncentrerer mig om det arbejde, jeg laver, og så skal der altså være varmt nok i sminkevognen, eller der skal være frisk kaffe på kanden. Jeg vil skidegerne lave kaffe, men så skal det være en del af aftalen, inden vi starter. Min opgave er at bekymre mig om skuespillet, og så skal rammerne udenom bare fungere.

- Er historien om den servitrice fra tidligere i virkeligheden ikke historien om et ungt menneske, der bare siger til dig: "Du skal ikke tro, du er en skid, fordi du er kendt, for det bliver jeg også!"? Og måske endda historien om, hvordan du var, da du var purung?

- Jeg havde ikke fordomme over for kendte mennesker, da jeg var ung. Jeg var bare, hvor de var og følte mig kendt som dem. Men uanset om vi taler dengang eller nu, så synes jeg aldrig, det er et problem at tale med mennesker. Til gengæld lægger jeg låg på mit privatliv. Selv mine venner siger sommetider, at de ikke helt ved, hvem jeg er.

- Er du ved at blive "for kendt til det her sted", nu hvor der lurer en international skuespilkarriere om hjørnet?

- Det er en ny tid for mig. I Danmark er der en overligger for, hvor berømt man kan blive, og det loft har jeg ramt. Nu kommer det snigende fra udlandet. Jeg begynder at møde folk, der fortæller mig, at hvis von Trier eller jeg står på en filmplakat, så sælger filmen. Det er da noget, der er kommet bag på mig.

- Jeg har altid vidst, jeg ville blive berømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce