Video: Flyv med over Kerteminde Havn: Museumsdirektør går på jagt efter byens sjæl


Video: Flyv med over Kerteminde Havn: Museumsdirektør går på jagt efter byens sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens politikerne overvejer, om der skal laves en kulturarvsmasterplan, før endnu en havneplan sættes i søen, er vi taget på jagt efter kulturarven i selskab med museumsdirektør Erland Porsmose

Kerteminde: Man behøver blot at stille sig helt ud til bolværket i Renæssancehavnen. Kaste blikket ned på strømmen under Langebro og se, hvordan skarven bakser for at komme frem i saltvandet. Så har man pludselig forstået, hvor svært det i øjeblikket er for byrådspolitikerne i Kerteminde at nå frem til en havneplan, som alle kan blive enige om.

Museumsdirektør Erland Porsmose trækker i hvert tilfælde på smilebåndet ved synet denne frostkolde morgen, hvor solopgangen kaster sit rosa skær over Storebælt. Mens politikerne overvejer, hvorvidt der skal udarbejdes en såkaldt kulturarvsmasterplan, før endnu en havneplan eventuelt sættes i søen, er vi gået på jagt efter kulturarven på havnen. For giver det overhovedet mening at tale om kulturarv på et område, som mestendels består af hullet asfalt, en forfalden silo og en græsplæne?

- Hør nu her. Havnen er faktisk hele byens historie. Byen er opkaldt efter det sund - det minde - den naturlige havn, som den er skabt ved. Havnen har været omdrejningspunktet for Kerteminde i hele byens historie.
Erland Porsmose, museumsdirektør Østfyns Museer
Sådan så der ud på Kerteminde Havn i 1930'erne, før der blev bygget marina, Superbrugsen og busstation og mens der endnu kørte tog gennem byen. Her med udsigt over Kold Savværk på den nuværende Nordre Havnekaj.Foto: Danmark Set fra Luften.
Sådan så der ud på Kerteminde Havn i 1930'erne, før der blev bygget marina, Superbrugsen og busstation og mens der endnu kørte tog gennem byen. Her med udsigt over Kold Savværk på den nuværende Nordre Havnekaj.Foto: Danmark Set fra Luften.

Kong Neptun regerer

- Hør nu her. Havnen er faktisk hele byens historie. Byen er opkaldt efter det sund - det minde - den naturlige havn, som den er skabt ved. Havnen har været omdrejningspunktet for Kerteminde i hele byens historie. Det begyndte på ladepladsen inde i fjorden, hvor vi i dag har Ladby. Det var vikingernes havn. Da skibene blev større i middelalderen var det Lillestranden, der var byens havn, og siden da har man sådan set bare fyldt op og forlænget bolværket helt ud til marinaen, som vi kender den i dag. Bolværket er helt tilbage fra 1840, fortæller Erland Porsmose.

- Selv jernbanen blev lagt, så den gik ned omkring havnen. Toldboden, Købmandsgården, Muusgården er her kun i kraft af havnen. Der er ingen tvivl om, at Kong Neptun regerer over Kerteminde. Det er bare ærgerligt, det er så pokkers svært at høre, hvad han siger, fortæller han og spejder ud over Storebælt.

Vi er nået frem til Nordre Havnekaj, hvor flere bilister og hundeluftere nyder udsigten. Alle vender de ryggen til den faldefærdige kornsilo. Øjet tiltrækkes af vandet, jollehavnen, marinaens både i stedet for. En enkelt kutter vender hjem fra havet og stikker tøffende snuden ind i industrihavnen.

- Alt det du ser her er byens kulturarv. Byens sjæl. Bolværket, erhvervshavnen. Der er ikke andet end kultur her, fortæller Erland Porsmose.

Erland Porsmose er museumsdirektør ved Østfyns Museer og har efterhånden tilbragt mange timer med at råde og vejlede skiftende byråd om skiftende havneplaner.Foto: Michael Bager
Erland Porsmose er museumsdirektør ved Østfyns Museer og har efterhånden tilbragt mange timer med at råde og vejlede skiftende byråd om skiftende havneplaner.Foto: Michael Bager

Byens nye visitkort

Han har hurtigt et svar på, hvorfor netop denne grund sætter sindene i kog. Når der bliver talt om boligbyggeri og byggeri i højden.

- Der er ingen tvivl om, at den her grund er den mest attraktive. Bare se udsigten. Det er jo velkomsten til byen fra vandsiden. Udvikler man området her skal man være sig bevidst, at det bliver det nye visitkort for Kerteminde. Samtidig er der rigtig mange, der bruger det her areal. Lige nu har man friheden til at gå ud og bruge det som et fællesareal. Jeg mener ikke, byen har brug for flere fællesarealer, men det er næsten lige meget, hvad man finder på, så vil det blive opfattet som en privatisering, fortæller han.

- Jeg siger ikke, at det er umuligt at få bygget noget herude. Problemet er bare, at skal der findes en privat investor, så følger der sædvanligvis boliger med, fordi det ses som den mest sikre investering, man kan gøre, fortæller han.

Én ting er i hvert tilfælde sikkert. I øjeblikket blæser vinden kold og ubarmhjertig over området, og vi bliver enige om at vende tilbage til en varm kop kaffe på kontoret i Strandgade.

Museumsdirektøren konkluderer undervejs, at det måske ikke er så skidt endda, at udviklingen går lidt langsomt i "vel nok den kønneste lille by i verden," som Johannes Larsen engang skrev i sin erindringsbog:

- Det viser bare, at kerteminderne holder så utrolig meget af deres by, og at forandringer derfor sker i et tempo, hvor alle kan følge med.

Video: Flyv med over Kerteminde Havn: Museumsdirektør går på jagt efter byens sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce