Husejerne slipper lidt billigere, sommerhusejerne skal betale mere, og Kerteminde Kommune og forsyningen skal betale det samme. Sådan groft forsimplet er resultatet af et udkast til en ny partsfordelingsmodel for sluseprojektet.

Kerteminde: Hvis der var en ting, både modstandere og fortalere for sluseprojektet var enige om, da byrådet satte gang i projektet sidste år, så var det, at fordelingen af udgifterne til de cirka 1200 medlemmer af sluselaget var svær at forstå. Der var eksempler på, husejere, der aldrig havde fået en fugtplet, skulle betale betydeligt mere, end ejere der havde haft hele kælderen oversvømmet. Og der var huse, der lå lige ved siden af hinanden, hvor den ene husejer af uransagelige årsager fik en meget større regning end sin nabo.

Det, synes både borgere og politikere, var noget rod, og derfor bad byrådet sluselaget om at lave et udkast til en ny model for, hvordan udgifterne skal fordeles. En såkaldt partfordelingsmodel. Den har bestyrelsen i sluselaget arbejdet med henover efteråret og vinteren, og modellen er i øjeblikket ved at blive gennemgået af kommunen, før end den præsenteres for byrådet, der skal vedtage modellen.

Kældre er ikke relevant

- Den første model kunne vi ikke gennemskue, derfor har vi lavet en simpel model, som folk bedre kan forstå, siger formand for sluselaget, Michael Serop.

I den nye model er regningen til den enkelte husejer beregnet ud fra tre faktorer: Hvor højt ligger huset, Hvor stor er grunden, og hvad er husets areal.

- Når du bruger de tre ting, så har du nogle objektive kriterier, som du ikke kan diskutere, fortæller Michael Serop.

I den gamle model var udgiften også beregnet ud fra, om der lå udhuse eller garager på husejerens grund. Det er pillet helt ud af den nye model, fordi der var eksempler på, at folk kom til at betale uforholdsmæssigt meget for et faldefærdigt udhus.

- Vi har fjernet udhuse, garager og kældre. Det er nemlig heller ikke relevant, om folk har kældre, for den pris de skal betale.

500 kroner over 25 år

En af de store ændringer i den nye model er, at sommerhusejerne, det vil blandt andet sige de små "badehuse" ved Sydstranden, kommer til at betale betydeligt mere.

- Nogle sommerhusejere skulle betale 500 kroner over 25 år. Det er meget billigt og vil ikke dække opkrævningsomkostningerne, forklarer Michael Serop.

- De ligger i første række ved Sydstranden og handles for mellem 300.000-400.000 kroner, og der var rigtig mange, der skulle betale stort set ingen penge. Nu rykker de alle op og skal betale mellem 8.000-12.000 kroner.

Det er en betydelig procentvis ændring for det enkelte sommerhus, men Michael Serop mener ikke, det over en 25-årig periode har den store betydning.

- Hvis du kan give 350.000 kroner for et badehus, så kan du også give 8.000 kroner over 25 år.

- Hvis du har stået i vand til knæene

Omvendt betyder det, at når sommerhusejerne skal betale mere, så slipper ejerne af et række- eller parcelhus lidt billigere.

Præcis hvor billigt, den enkelte husstand kommer til at slippe, er ikke til at sige, før end administrationen har gennemgået beregningerne for fejl, men Michael Serop løfter gerne sløret for, hvad det ser ud til at betyde for hans eget hus i Havnegade.

Efter den gamle model skulle formanden betale 21.163 kroner over 25 år. Mens han med den nye beregning slipper med 15.531 kroner over 25 år. Hertil kommer så en årlig driftsudgift til slusen og digerne på cirka 300 kroner.

- Med den nye simplere måde at beregne partsdelene på kommer udgiften for et gennemsnitlige hus til at blive under 1.000 kroner om året, siger Michael Serop, der understreger, at tallene kan ændre sig, når kommunen har kvalitetssikret modellen, og endelig kan det være at byrådet ændrer i modellen, inden de vedtager den.

- Men modellen er lavet, så politikerne har mulighed for at lægge deres ønsker ind. Hvis de eksempelvis ønsker at sætte en øvre grænse ind for, hvad husejerne skal betale, så har vi mulighed for at rette ind efter det, siger Michael Serop, der håber, at byrådet vil vedtage den nye partfordelingsmodel til byrådsmødet i april.

Derefter skal sluseprojektet til af stemning blandt alle medlemmerne af sluselaget. Den afstemning tager Michael Serop dog med ro, fordi fordelene for den enkelte husejere langt opvejer den årlige udgift til sluselaget.

- Hvis du har prøvet at stå i vand til knæene, så er du ligeglad med, at du skal betale et forholdsvist beskedent beløb over 25 år, siger Michael Serop.

  • Nils Mogensen Svalebøg

    Af:

    Jeg er lokalredaktør i Kerteminde for Fyens Stiftstidende og Kerteminde Ugeavis. Jeg er født i Middelfart, opvokset i Randers og bor i dag i Kerteminde.