Slam smides i Storebælt: Fynske fiskere frygter, fiskeriet ødelægges

Formand for Kerteminde Fiskeriforening ærgrer sig på medlemmernes vegne over, at der nu igen skal klappes havneslam ved Asnæs, for det går ud over fiskeriet i Storebælt. Arkivfoto:

Slam smides i Storebælt: Fynske fiskere frygter, fiskeriet ødelægges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havneudvidelse - og uddybning - medfører, at der skal smides en million kubikmeter slam ud i bæltet. Fiskerne frygter, det vil få effekt helt til Sprogø. I øjeblikket forhandles der erstatning.

Kerteminde: - Jeg kan huske, sidst de klappede slam ved Asnæs for 15 år siden. Det kom med strømmen helt Sprogø, og det ødelagde totalt fiskeriet i et helt år.

Formand for Kerteminde Fiskeriforening, Søren Clausen, er sammen med medlemmerne af foreningen meget lidt begejstrede for, at Kalundborg Havn nu igen skal til at klappe en stor mængde slam ved Asnæs.

Det hedder at klappe, når man dumper materiale ude i havet.

For Kalundborg Havn er det et temmelig stort projekt. De skal både uddybe og udvide havnen. Alt er godkendt af Miljøministeriet, og man er klar til at gå i gang. Efter planen begynder de at klappe på en plads ud for Asnæs Rev til marts, og så vil arbejdet vare frem til november. Det eneste, der mangler, er en erstatningsaftale med de 12 kuttere, der blive berørt.

- Vi ved fra sidst, at meget af materialet vil blive taget af strømmen og drive ud i hele Storebælt, fastslår Søren Clausen.

- Der findes ingen ordentlige undersøgelser af effekten på fiskeriet som følge af opslammet materiale efter klapning. Derfor er erstatning til fiskerne et spørgsmål om goodwill fra dem, der udfører arbejdet - i dette tilfælde Kalundborg Havn.
Carsten Krog, biolog

Dokumentation mangler

Ifølge Danmarks Fiskeriforenings biolog Henrik S. Lunds vurdering, rækker problemet ikke helt så langt som til Sprogø, men han mener, at det vil drive op til 15 kilometer væk fra klappladsen. Og det, der driver, er ikke det rene pjat. Biologen skriver, at 200.000 tons vil bestå af tungmetaller.

Henrik S. Lund understreger, at der ikke bør klappes op til og umiddelbart efter, at torsk gyder. Det er han dog ikke kommet langt med, da klapningen begynder 1. marts, og torsk gyder sidst i marts.

En anden biolog - Carsten Krog, der tidligere har arbejdet for havfiskeriforeningen, men nu er selvstændig - fører forhandling med fiskerne på vegne af Kalundborg Havn. Han har en lidt anden opfattelse af de mulige gener.

For medens fiskerne argumenterer med det, de selv har oplevet, så argumenterer Kalundborg Havn med en skrivebords-beregninger foretaget af et ingeniørfirma.

- Når det drejer sig om erstatning til fiskerne, så er vi ude på dybt vand så at sige. Der findes ikke dokumentation for noget som helst, siger Carsten Krog.

- Det er muligt, at det vil genere torskeynglen, at man starter med at klappe den 1. marts. men der er ingen dokumentation for det. Gener helt til Sprogø er der heller ikke dokumentation for. Beregningerne viser kun spredning 12 kilometer nord og syd for pladsen.

Søren Clausens erindring om, at fiskeriet i Storebælt for 15 år siden var ødelagt i et helt år, indgår heller ikke i ingeniørernes beregninger. Den erstatning, der forhandles om, gælder kun i den periode, hvor klapningen står på.

- Vi kan ikke udelukke, at klapningen vil have effekt på fiskeynglen, men der er ingen dokumentation for det, konstatererer Carsten Krog.

Behov for dokumentation

Netop det med, at der mangler dokumentation for, hvilke effekter klapning har på fiskeriet, er de to biologer enige om at pege på som et problem.

- Det, der i virkeligheden er brug for, er prøver i området før og efter klapningen. Men ingen vil jo betale. Jeg er dog ved at være der, at så må Danmarks Fiskeriforening betale for en undersøgelse, så vi en gang for alle kan bevise de virkninger, større klapninger har på fisk og fauna, skriver Henrik S. Lund fra Danmarks Fiskeriforening.

Carsten Krog er helt enig:

- Der findes ingen ordentlige undersøgelser af effekten på fiskeriet som følge af opslammet materiale efter klapning. Derfor er erstatning til fiskerne et spørgsmål om goodwill fra dem, der udfører arbejdet - i dette tilfælde Kalundborg Havn, siger han.

- Indtil der foreligger dokumentation, er det eneste, der er at gøre, at sætte sig og få en snak så ordentlig og redeligt som muligt. Det bille være rart at have en ordentlig undersøgelser af effekterne at støtte sig til, og det burde vel i bund og grund være en myndighedsopgave.

Slam smides i Storebælt: Fynske fiskere frygter, fiskeriet ødelægges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce