Se hvad der gemte sig bag pudset: Fortidens bindingsværk er kommet frem i lyset

- Det er ikke helt godt det her, men det kan det blive, konstaterer artikekt Thomas Hillerup. Om Slots- og Kulturstyrelsen vil det, så får Langegade 12 fremover lov til at stå med bindingsværksfacade. Foto: Helle Nordström

Se hvad der gemte sig bag pudset: Fortidens bindingsværk er kommet frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fredede ejendom Langegade 12, der tidligere tilhørte kommunen, men nu ejes af Jens Peter Henriksen, får nu renoveret facaden efter alle fredningskunstens regler. Måske får den fremover lov til at fremstå i bindingsværk.

Kerteminde: Tandlægeklinikken er blevet skrællet.

Den ellers statelige ejendom Langegade 12 ser i øjeblikket noget medtaget ud. Håndværkere har banket pudsen af facaden, så det gamle bindingsværk er dukket frem efter mere end 100 år i mørke.

Det er Jens Peter Henriksen, DS Bolig, der ejer bygningen og nu er gået i gang med at få den renoveret.

- Jeg købte den af kommunen for nogle år siden, da de havde det store udbud. Jeg købte den egentlig lidt for sjov, men så sjov er en fredet bygning nu heller ikke, fortæller han.

- Men det er en af Kertemindes ældste bygninger, så den skal selvfølgelig sættes ordentlig i stand, og det er det, vi går i gang med nu.

Trollegade åd det halve af købmandsgården
Kerteminde: Langegade 12, der nu er kendt som tandlægehuset, var oprindelig en fin renæssancegård svarende fuldstændig til museets Farvergården lidt længere henne ad gaden.

Men i 1900 besluttede man sig for at skabe Trollegade, og så rev man resolut det halve af købmandsgården ned.

- Fredningsloven trådte i kraft i 1918, og havde de ventet med Trollegade til efter det år, så var den ikke blevet til noget, bemærker bevaringsarkitekt Thomas Hillerup.

Men resultatet er, at man med det kirurgiske snit, der er lavet ned midt igennem gården, har et fint indblik til, hvordan en renæssancegård var opbygget.

- Vi har det fine hus ud til hovedgaden og porthuset (der huser Galleri KIK) ud til baggaden, så det er et historisk kik ind i gården. Oven i købet har hovedhuset fået en rødmuret gavl bygget på efter, at det halve var revet ned for at give plads til den nye gade. Det giver endnu en historisk dimension til huset, påpeger arkitekten.

Selvsamme røde gavl skal arkitekten også have kigget grundigt på.

- Det er jo et fremmedelement, der er klistret på en 1600-tals bygning, og der er begyndt at opstå revner mellem det gamle hus og den nyere gavl. Vi skal have kigget på, om gavlen er grundigt nok forankret, fortæller Thomas Hillerup.

- Men der er ingen grund til panik - den er ikke ved at falde ud. Vi skal bare sikre, at den også holder langt ind i fremtiden.
Det var med spænding, pudset blev kradset af facaden for at få et kig på, hvordan bindingsværket havde det. Det viste sig at være halvgodt - forstået således, at cirka det halve af tømmeret skal skiftes ud. Foto: Helle Nordström
Det var med spænding, pudset blev kradset af facaden for at få et kig på, hvordan bindingsværket havde det. Det viste sig at være halvgodt - forstået således, at cirka det halve af tømmeret skal skiftes ud. Foto: Helle Nordström

Det var finere med puds

Til at forestå det arbejde har han hyret arkitekt Thomas Hillerup, der er ekspert i bevaring og restaurering.

- Vi arbejder ud fra en handlingsplan, der er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen, fortæller Thomas Hillerup.

- Styrelsen har de sidste fem-seks år været rundt i landet og kigge på samtlige fredede bygninger. Til alle bygninger har de tilbudt at udarbejde en handlingsplan, og det sagde Jens Peter Henriksen ja tak til.

Thomas Hillerup fortæller, at i den handlingsplan peger styrelsen på, at taget skal skiftes hen ad vejen, og at der er problemer med facaden.

- Det med taget kan vente, men facaden var det aktuelt at tage fat i. Pudsigt nok nævner de ikke, at der var bindingsværk inde bag den pudsede facade, men det vidste jeg, at vi ville finde, fortæller han.

- I Kerteminde er der mange bindingsværks-ejendomme, der har fået et lag puds udenpå midt i 1800-tallet. Da skiftede moden, så det var finere at have pudsede facader. Jens Peter Henriksen kunne i princippet bare have repareret revnerne i pudsen, men det ville jo være at sminke liget yderligere. Jeg anbefalede, at vi i stedet kradsede pudsen af og kiggede på, hvordan bindingsværket har det.

Forhåbentlig klar til turistsæsonen

Hvad der ventede bag pudsen kunne ingen vide: Det kunne være, at der viste sig bindingsværk så godt som nyt, eller noget der var lige til at rive ned. Det viste sig at være et sted midt imellem: Cirka det halve af tømmeret skal skiftes.

Og nu, hvor der er dukket bindingsværk op, vil Jens Peter Henriksen gerne bevare det fritlagt og dermed genskabe den oprindelige facade - i stedet for at pudse det over igen.

Men det er i så fald den oprindelige facade med de "nye" vinduer. Bindingsværks-facaden stammer helt tilbage fra 1600-tallets renæssancegård, medens vinduerne er klassicistiske far 1800-tallet.

Det er op til Slots- og Kulturstyrelsen at beslutte, om bindingsværket må forblive afdækket, og de har endnu ikke givet svar på ansøgningen.

- Men vi kan se, at størstedelen af bindingsværket er blevet ombygget samtidig med, at facaden blev pudset, så tror vi på, at vi får lov til at lade det stå fritlagt, siger Thomas Hillerup.

- Vi håber på at få et svar fra styrelsen så hurtigt, at vi kan være færdig med arbejdet, inden turistsæsonen sætter ind.

Se hvad der gemte sig bag pudset: Fortidens bindingsværk er kommet frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce