Politiker: De forsømte kommunale bygninger er en bombe under økonomien

Nogle af de overflødige kommunale kvadratmeter, der ærgrer Jesper Hempler (SF) findes på Strandgården, der ligger og forfalder, medens kommunen venter på at få besked fra ministeriet, om strandbeskyttelsen kan ophæves, så der bliver flere muligheder på grunden. Foto: Helle Nordström

Politiker: De forsømte kommunale bygninger er en bombe under økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kostbare overraskelser dukker op igen og igen: Et bibliotek er nærmest ubrueligt, en sportshal var ved at brase sammen, og en børnehave var fyldt med skimmelsvamp. Jesper Hempler (SF) opfordrer resten af byrådet til at tage den kommunale bygningskrise meget alvorligt.

Nordøstfyn: - Fordi vores bygninger er så forsømte, bruger vi alt for mange penge på "brandslukning" og alt for lidt på det meget påkrævede vedligehold, at det er en tikkende bombe under vores økonomi, advarer Jesper Hempler (SF), formand for teknisk udvalg.

I 2016 opdagede man pludselig, at der var råd i konstruktionen i Langeskovhallen. I 2017 blev der afsløret omfattende skimmelsvamp i en børnehave i Munkebo. Langeskov Bibliotek er så forsømt, det dårligt kan hænge sammen. Og lige om lidt kommer en stor regning på renovering af en kloak i en anden kommunal bygning.

- Det koster millioner af kroner, når skaden først er sket. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at prioritere vedligehold. Jeg ved godt, at det ikke er særligt sexet at tale om bygninger, men de er trods alt rammerne om vores velfærd. Det er der, vores børn og ældre skal passes. Det er der, børnene skal gå i skole. Og så er det i bund og grund vores alle sammens værdier, der står og forfalder, understreger han.

- Og hvis vi hele tiden står med bomber, der eksploderer, så risikerer vi at ende med at skulle tage penge fra velfærden. Så det kalder på handling. Jeg ved godt, at det er oplagt at sige, at vi hellere vil spare på mursten end varme hænder. Det har jeg da også selv sagt, men når der er udsigt til, at det kommer til at koste varme hænder ikke at ofre penge på mursten, så er det tiden at sadle om. At tage vare om bygningerne er et godt skridt på vejen til ikke at skulle igennem nye sparerunder år efter år.

Jeg ved godt, at det er oplagt at sige, at vi hellere vil spare på mursten end varme hænder. Det har jeg da også selv sagt, men når der er udsigt til, at det kommer til at koste varme hænder ikke at ofre penge på mursten, så er det tiden at sadle om.

Væk med det værste

Et andet problem, Jesper Hempler peger på, er, at Kerteminde Kommune har for mange kommunale kvadratmeter i forhold til indbyggertallet.

- I sidste byrådsperiode besluttede vi at reducere antallet af kommunale kvadratmeter. Og vi solgte også kommunale bygninger, men alligevel endte det med, at da de fire år var gået, var der 20.000 kvadratmeter mere, end da vi startede. Det var en vigtig opgave, som vi bliver nødt til at tage fat på igen, siger Jesper Hempler.

Han peger blandt andet på Strandgården, Hans Tausen Centret og Langeskov Bibliotek som bygninger, man med fordel kan skille sig af med.

- Men det er altid farligt at pege på bestemte bygninger, for så står der altid en brugergruppe og siger: Hvad så med os? Det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal sende nogen på gaden. Men det er nødvendigt, at vi skiller os af med det, der er dyrest at vedligeholde og rykker sammen i det andet, siger han.

Investering i fremtiden

Teknisk udvalg har allerede sat forvaltningen i gang med at lave et bygningsoverblik.

- Når vi har det, kan vi gå i gang med at beslutte, hvad vi skal skille os af med. Og vi kan lave en ordentlig plan for vedligeholdelse, så vi slipper for "brandslukning" i fremtiden, forklarer han.

- Det koster penge i starten. Vi har afsat ekstra tre millioner kroner til vedligehold i 2018 og fem millioner i 2019. Men det er en investering i fremtiden, og netop med bygninger er det nødvendigt med langsigtet planlægning, selvom det bestemt ikke er politikeres stærke side - vi tager det normalt for et år ad gangen. Og det er vigtigt at vi kan stå fast på, at nu skal der bruges penge på bygningerne. En tommelfingerregel siger, at man i gennemsnit skal bruge 120 kr. pr. kvadratmeter i vedligehold - i Kerteminde Kommune vi har hidtil brugt 29.

Politiker: De forsømte kommunale bygninger er en bombe under økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce