Over 2000 kilometer på cykel: Fætre gennemførte Syberg-rejse fra Italien til Danmark

Bess og Hans Syberg tog den hjem fra Pisa til Kerteminde, længe før farvebilledet kom til. I 2017 kunne fætrene Søren (tv) og Lars Ellesøe blive foreviget med kulør på, da de gentog Syberg-børnenes cykeltur. Foto-illustration: Leif Nørmark

Over 2000 kilometer på cykel: Fætre gennemførte Syberg-rejse fra Italien til Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejene havde ændret sig siden 1913, hvor turen blev cyklet første gang, og et knæ råbte på opmærksomhed undervejs. Trods det gennemførte fætrene Søren og Lars Ellesøe den cykeltur, som Syberg-børnene, Besse og Hans, tog hjem fra Pisa til Kerteminde.

Pisa/Kerteminde: I 1913 umiddelbart før Første Verdenskrig brød ud, gennemførte Fritz Sybergs to ældre børn, Hans og Besse, en cykeltur hjem fra Pisa til Danmark - en cykeltur på over 2000 kilometer.

I 2017 gentog to fætre og pensionister fra København, Søren og Lars Ellesøe, turen.

Nogle måneder efter hjemkomsten kan Søren Ellesøe fortælle, at han og fætter Lars ikke helt gennemførte turen i det omfang, som det først var meningen, da de rejste hjemmefra.

Som dagene skred frem på cykelturen, besluttede fætrene sig for at cykle så langt, som Bess' og Hans' postkort rakte - en tur fra Ravenna i Italien til Hamburg i Tyskland. Postkortene havde Syberg-børnene sendt hjem som livstegn til forældrene.

Fætrene stødte på udfordringer, fordi de veje, som fører ind til byerne, ikke længere er cykelveje.

- Det er helt grotesk så svært, det er at komme ind til en storby på cykel, konstaterer Søren Ellesøe og fortæller, at de brugte uendeligt meget energi og adrenalin på at prøve at slippe ind i storbyerne, hvor indfaldsvejene stort set kun var beregnet til biler.

Derfor kom de til at hænge i uendelig mange vejfletninger og indkørsler, da de kørte igennem Norditalien.

Bess og Hans kørte den lige vej fra by til by. Det lod sig ikke gøre for de cyklende fætre Ellesøe. En distance, som egentlig var 52 kilometer, endte på 92 kilometer, fordi vejene har ændret sig så meget siden 1913.

- På den måde fik vi dagligt en ekstra tur ud af det. Derfor tillod jeg mig efter et stykke tid at kalde det en "omvejstur," fortæller Søren Ellesøe.

Lars og jeg er ikke årsunger længere, så der er altid sådan nogle ting involveret. Til gengæld kommer der jo dejlig meget visdom og erfaring med, så vi vidste godt, hvordan vi skulle håndtere tingene, så det ikke gik galt. Så vi kom igennem, og det var pissesjovt.
Søren Ellesøe om sit dårlige knæ og de udfordringer, som han og fætter Lars stødte på.
Ikke alle veje var lette at cykle på, da de to fætre Ellesøe tog turen hjem fra Italien, men her kan Lars Ellesøe da glæde sig over at have en god strækning uden biler i sigte. Foto: Søren Ellesøe
Ikke alle veje var lette at cykle på, da de to fætre Ellesøe tog turen hjem fra Italien, men her kan Lars Ellesøe da glæde sig over at have en god strækning uden biler i sigte. Foto: Søren Ellesøe

Udfordrende knæ

Da fætrene kom til Østrig, kunne Søren Ellesøe mærke, at hans knæ var blevet ældre end ham.

- Det var slet ikke så sejt, som det havde været engang. Derfor var jeg nødt til at gå ind og være lidt skarp på: Skal jeg køre til, det ikke kan mere og så tage toget hjem, eller skal jeg prøve at overleve her?

Søren Ellesøe besluttede sig for at stige på et tog og lade sig transportere til den næste by, hvor han kunne få en halv dag med benet oppe.

- Jeg var også fast besluttet på, at nu skulle jeg ikke køre mig invalid. Det skulle ikke være sådan, at jeg aldrig kom på en cykel igen. Derfor optrådte jeg - som en af de få gange - fornuftigt i mit liv, smiler han.

- Lars og jeg er ikke årsunger længere, så der er altid sådan nogle ting involveret. Til gengæld kommer der jo dejlig meget visdom og erfaring med, så vi vidste godt, hvordan vi skulle håndtere tingene, så det ikke gik galt. Så vi kom igennem, og det var pissesjovt.

Nej, de to fætre leger ikke kimsleg her. De tørrer indholdet fra deres tasker efter mødet med en solid regnbyge. Foto: Søren Ellesøe
Nej, de to fætre leger ikke kimsleg her. De tørrer indholdet fra deres tasker efter mødet med en solid regnbyge. Foto: Søren Ellesøe

- Hvorfor helvede kører I ikke i bil?

Da fætrene kom til Tyskland, valgte de en rute, hvor de fik et mere jævnt landskab, hvor de kunne æde kilometre og komme fremad.

- Vi kan nu en hel del om, hvordan folk tager imod tumpede danskere. I Bayern kigger de lidt venligt på én og spørger, hvad man foretager sig. Og når vi forklarer, hvad vi gør, stiger vantroen helt op i øjnene på dem. Er det sandt, spørger de. Ja, det er sandt, siger vi. Så opstår der en pause, hvor vi kan læse i øjnene, at de siger: Hvorfor helvede kører I ikke i bil? Og så bliver vi uinteressante, for vi er jo dybt åndssvage.

- Andre steder mødte vi en voldsom interesse for vores projekt, fortæller Søren Ellesøe og tilføjer, at han og fætter Lars er kommet ind på steder, hvor de aldrig ville være kommet ind.

- Vi har haft mange vildt sjove samtaler., og der er blevet serveret underlige madretter for os.

I Tyskland fik fætrene en bespisning, som de aldrig havde fået før - en fredagsmiddag i Gorleben (byen, som også har en endestation for højradioaktivt affald, red). Her fik de fire slags flæsk og pølse og fire slags sild.

- Det var meget specielt, men da folk så så glade ud, skulle vi ikke sidde der og stille os an, ler han.

Johannes Larsen Museet og Øhavsmuseet i Faaborg ligger inde med den samling af postkort, som Hans og Besse Syberg sendte hjem til deres forældre fra cykelturen i det store udland. Disse postkort har været udgangspunktet for Ellesøe-fætrenes planlægning af turen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Johannes Larsen Museet og Øhavsmuseet i Faaborg ligger inde med den samling af postkort, som Hans og Besse Syberg sendte hjem til deres forældre fra cykelturen i det store udland. Disse postkort har været udgangspunktet for Ellesøe-fætrenes planlægning af turen. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Minderne samles

De to fætre samarbejdede også godt på turen.

- Selvfølgelig er det sådan, at der kan åbenbare sig forskellige opfattelser af, hvad der bør gøres. Så vi har haft meningsudvekslinger, men vi kan jo skidegodt lide at være sammen.

Fætrene Ellesøe vil gerne på tur igen, og denne tur var heller ikke deres første lange tur.

- Lars og jeg skal nok komme på en tur igen, men den der lange satan, det var vores livs tur. Sådan en tur kommer vi ikke på igen.

På Johannes Larsen Museet var der et ønske om, at fætrene kom til Kerteminde, når de sluttede deres tur. Det gjorde de dog ikke. Det blev en togtur hjem fra Hamburg til København over Puttgarden.

- Nu gør jeg så noget andet. Nu samler jeg sammen på dagbogskriverier, som jeg har lavet og alle postkortene fra Bess og Hans og alle de sjove kommentarer, vi har fået fra folk. Det hele vil jeg samle til en lille bog, og den vil jeg give til museet.

Over 2000 kilometer på cykel: Fætre gennemførte Syberg-rejse fra Italien til Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce