Nyudgivelse af klassiker: Maler Larsen fandt glæde i et godt glas snaps

Ane Talbot husker, hvordan hun som barn blev sendt ud i haven for at plukke perikon til perikumsnaps. Det var magisk at se de små gule knopper blive til den røde snaps, synes hun. Foto: Mette Louise Fasdal

Nyudgivelse af klassiker: Maler Larsen fandt glæde i et godt glas snaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En klassiker om kryddersnaps med Johannes Larsens illustrationer og vignetter, "Brændevinsgrisen," er netop kommet i en ny udgave. Larsens 83-årige barnebarn, Ane Talbot, husker godt sin farfars glæde ved god brændevin.

Kerteminde: Maleren Johannes Larsen havde et livslangt, respektfuldt forhold til snaps, og faktisk byttede han på et tidspunkt rundt på spisevanerne fra at spise smørrebrød til frokost og varm mad om aften til, at den varme mad blev serveret til middag, og smørrebrødet kom på bordet om aftenen.

Årsagen var, at han skulle have to snapse til det kolde bord, og han nød ikke spiritus, før arbejdsdagen var omme. Måltidet blev indledt med sild og snaps og afsluttet med ost og snaps.

Hans nu 83-årige barnebarn, Ane Talbot husker disse aftensmåltider med smørrebrødene, for der var en helt ceremoni omkring måden, snapsen blev indtaget på. Først hilste man bordet rundt, inden man satte glasset til munden, og når brændevinen var blevet smagt på, hilste man igen på hinanden. Det var også vigtigt, at snapseglassene havde den rette størrelse. Johannes Larsens eget snapseglas var et snerleglas på omkring fire centiliter.

Han yndede gerne at fortælle om en svensk biskop, som skulle have sagt:

- Näst efter hykleri är små snapsglas det värsta, jag vet.

En klassiker om kryddersnaps med Johannes Larsens illustrationer og vignetter, "Brændevinsgrisen," er netop udkommet i en ny udgave med forord af Johannes Larsens barnebarn, Jens S. Larsen, der i dag fører traditioner og opskrifter med brændevin videre fra sin farfar. Opskrifterne i bogen blev oprindeligt indsamlet af Johannes Larsens gode ven, Holger M. Rasmussen, som udgav bogen i 1947.

Sparegris for spirituøs kulturhistorie
"For blot 50 år siden kunne man i vist hver eneste bondegård her på Fyn fine en klukflaske med bitter i, som brugtes som middel mod forefaldende sygdomme, som klemmelse, trykken for brystet, koldfeber og lignende. (...) Jeg har nu i den 11. time forsøgt at få at vide, hvilke urt det var, man brugte i brændevinen, og hvordan man sammensatte dem", skriver Holger M. Rasmussen i indledningen til "Brændevinsgrisen."Holger M. Rasmussen var søn af fabrikanten Mads Rasmussen, der fik stor betydning for Johannes Larsen og de øvrige Fynbomalere, da han åbnede Faaborg Museum i 1910. Sønnen blev siden direktør for museet og en god ven af Johannes Larsen. Og så fik han den idé at indsamle opskrifter på kryddersnaps, inden de blev glemt.

I alle landets aviser opfordrede han til, at folk sendte deres opskrifter. Desuden fik han også venner og bekendte til at komme med deres bidrag - derfor indeholder bogen også bidrag fra Johannes Larsen og hans sønner, Andreas og Johan.

Den første opskrift i bogen, som udkom i 1947, er indsendt af Kerteminde Apotek og inderholder en opskrift på en bitter "Ni slags urter." Den bliver nok ikke forhandlet længere fra apotekets hvide diske, men blev brygget på blandt andet pimpinellerod, zedoarrod og anantrod sat på fortyndet vinånd.

Generelt er mange af bidragene fra apoteker, da kryddersnapsen traditionelt er blevet fremstillet med helbredet for øje.

Gyldendals nye udgave af bogen er lavet i samarbejde med Johannes Larsen Museet og indeholder et nyt forord af Larsens barnebarn, Jens S. Larsen. Bogen forhandles blandt andet på Johannes Larsen Museet.
Forsideillustrationen til
Forsideillustrationen til "Brændevinsgrisen" er netop en brændevingsgris, som er skabt af Johannes Larsen.

Hjemmebryg med planter

Det var særligt Ane Talbots far, Andreas Larsen, der var mand for at lave de snapse, som hendes farfar nød til sin mad, og hans barnebarn husker, hvordan hun også havde sin andel i arbejdet med at finde planter til snapsene.

- Så blev jeg sendt ud i haven med en af de dersens tændstikæsker med Tordenskjold på. Jeg skulle fylde den op med gule knopper af perikon, som blev overhældt med Brøndums Snaps og blev til en perikumsnaps med den smukkeste, røde farve, fortæller hun.

Og på turene til Fyns Hoved hjembragte familien også stand-malurt, som blev sat på flaske med det samme, og så måtte den kun stå 12 timer, inden det blev filtreret fra, da det ellers ville få afsmag.

- Jeg husker, at de i min familie altid var parate til at prøve noget nyt. Vi har også forsøgt at sætte grønne valnødder fra haven på flaske, fortæller hun og husker, at hun ikke selv var mere end fem år, da hun første gang smagte snaps.

- Vi fik som børn altid lov til at smage, når vi gerne ville, smiler hun, men husker, at hun aldrig blev helt vild med snaps, og hun drikker det heller ikke selv i dag, når hun kommer på to måneders sommerferie i sit barndomshjem i Kerteminde.

- Jeg bryder mig ikke om det. Jeg drikker heller ikke whisky eller likør. Jeg vil nok helst have vand og så vin til festlige lejligheder, fastslår hun.

Larsen brød sig til sidst ikke om snaps

Johannes Larsen døde som 93-årig, og Ane Talbot husker, at han ikke brød sig så meget om snaps til sidst.

- Jeg tror, at hans lever var ødelagt, og det var den, der ligesom sagde fra, forklarer hun og fortæller, at hendes farfar til sidst kun drak snaps af høflighed, fordi det var blevet kendt, at han godt kunne lide snaps, og derfor fik han meget ofte snaps i gaver.

- Han kunne nok ikke få sig selv til at sige nej så, når folk nu kom og gav ham dem, mener hun.

Nyudgivelse af klassiker: Maler Larsen fandt glæde i et godt glas snaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce