Kulturarv er kompas i havnebyggeri: Store butiksvinduer er bandlyst

Havneområdet skal - ifølge Kulturarvsmasterplanen - videreføre den traditionelle Kerteminde-byggeskik med huse i rækker i op til to og en halv etages højde. Arkivfoto: John Fredy

Kulturarv er kompas i havnebyggeri: Store butiksvinduer er bandlyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østfyns Museer har netop afleveret første kapitel i Kulturarvsmasterplanen - kapitlet om havnen i Kerteminde. Det skal nu indarbejdes i havneplanen, inden den bliver sendt i udbud til januar/februar.

Kerteminde: - Da vi for et år siden vedtog, at der skulle udarbejdes en kulturarvsmasterplan, havde jeg svært ved at se, hvad det kunne gøre for en havneplan, fortæller borgmester Kasper Olesen (S) ærligt.

- Men nu er den der, og jeg er blevet meget klogere. Det bliver jo netop den her kulturarvsmasterplan, der gør, at vi kommer til at få en havn, der er helt unik i forhold til alle de andre havnebyer. Den gør, at vi kan trække Kerteminde-miljøet og byens historie med ned til havnen. Og det er spændende læsning. Man bliver klogere på byen, selvom vi har gået rundt i den i årevis.

Der kommer til at gå flere år, før hele Kulturarvsmasterplanen ligger færdig. Men første kapitel, der handler om Kertemindes maritime DNA, er allerede nu tilgængeligt på internettet.

- Nu kan vi som politikere indarbejde Kulturarvsmasterplanen i havneplanen - eller rettere det skal vi, når vi nu betaler Østfyns Museer for at lave den. Og der er mange rigtig gode pointer i den. Bare sådan noget som, at vi nu har en klar retning for, hvordan byggeriet skal se ud - at der ikke skal være store butiksvinduer, fordi det ikke er sådan, man har bygget i Kerteminde - det havde jeg slet ikke tænkt på.

Orienteringsmøde om Kulturarvsmasterplanen
Torsdag den 8. maj kan man på Fjord&Bælt høre meget mere om Kulturarvsmasterplanen. Kommunen og Østfyns Museer holder den aften et fyraftensmøde, hvor alle interesserede kan høre om "Kertemindes rige kulturarv og potentialer for havneudvikling".Man kan allerede nu læse kapitlet om havnen på kommunens hjemmeside. På forsiden finder man i højre side et link til invitationen til mødet, og herfra kan man klikke sig videre til Kulturarvsmasterplanen.

Nu, hvor kapitlet om det maritime Kerteminde ligger klar, skal politikerne på decembermødet vedtage den havneplan - justeret ind efter Kulturarvsmasterplanen - der skal sendes i udbud. Herefter kan udbuddet sættes i gang i januar/februar, og efter et halvt år forventes der at være indgået aftale med den/de, der skal bygge. I august skal der laves en lokalpan, og så forventes det egentlige arbejde at gå i gang i begyndelsen af 2020.

En by født af havet

Kulturarvsmasterplanen indledes med et kapitel om Kertemindes historie som en by født af havet. Geografisk bliver den beskrevet som en lav, rød klump mod det blå hav omgivet af grønne skove og marker. Det understreges, at det er afgørende vigtigt, at byens grundlæggende identitet som den lave røde platform mellem det blå og det grønne bevares og styrkes.

Dette argument mod at bygge for højt på havnen udbygges med en beskrivelse af Renæssancehavnen som byens ansigt: Det sted var igennem århundreder byens trafikale og økonomiske knudepunkt, og det er her, man har bygget i højden. Det er afgørende vigtigt, hedder det i Kulturarvsmasterplanen, at den gamle bykerne fortsat bevarer sin bygningsmæssige prioritet og værdighed i bybilledet.

Det fastslås i masterplanen, at "tålegrænsen" for byggeri på Nordre Havnekaj ligger omkring to og en halv etage, så det ikke overskygger bykernen og dermed oplevelsen af Kertemindes historiske centrum.

De unikke bagveje og slipper

Den gamle Kerteminde by beskrives i masterplanen som en fugl, hvor de lange parallelle gadeforløb Langegade, Strandgade, Sønderstræde/Kattestræde/Skolegade udgør fuglens lange slanke krop. Vestbyen - Præstegade, Fiskergade med videre udgør den ene vinge, og det kommende kvarter på Nordre Havnekaj bliver den anden vinge.

Følger man masterplanens anbefaling, skal bebyggelsen på den nye vinge følge gamle Kerteminde-traditioner med en række huse (ikke rækkehuse) med en "facadeopdeling i små enheder med fælles præg, i overensstemmelse med Kertemindes tradition for de lange rækker af småhuse som, trods deres individuelle farver og udformninger, i høj grad har et fælles præg."

Og så er der det helt særlige Kerteminde-kendetegn, som også ifølge masterplanen er vigtigt at videreføre: Bagveje og slipper.

- Den markante brug af grusbelagte "bagveje" ikke blot i Vestergade-kvartererne, men også i de nyere kvarterer på Feden, synes faktisk at være et særegent træk for Kerteminde - og dermed en vigtig del af byens dna.

Kulturarv er kompas i havnebyggeri: Store butiksvinduer er bandlyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce