Kontanthjælp nej tak: Flere unge i Kerteminde får job og uddannelse

Arnela Zubcevic er uddannelseskonsulent i Kerteminde Kommune. Hun og kollegerne i sektion Job og Uddannelse i Kerteminde Kommune har haft stor succes med at få unge i uddannelse i løbet af 2017. 100 unge i alderen 15 til 30 år er blevet "vendt i døren" og ledt videre i en uddannelse, når de tropper op på kommunen for at bede om forsørgelse. Foto: Vibeke Volder

Kontanthjælp nej tak: Flere unge i Kerteminde får job og uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kerteminde Kommune har succes med at få unge til at vælge job og uddannelse i stedet for kontanthjælp

Kerteminde: 100 unge i alderen 15 til 30 år gik sidste år forgæves ind af døren hos borgerservice for at bede om kontanthjælp af Kerteminde Kommune. De blev i stedet vejledt til et job eller en uddannelse. Derudover kunne sagsbehandlerne sidste år lukke 131 sager, fordi de unge af forskellige årsager havde fået hjælp til at komme ud af det sociale system. Det viser en opgørelse, som netop er blevet forelagt politikerne i det nye Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Forklaringen skal findes i omorganisering og nytænkning, fortæller Christel Borg, der er leder af sektion Unge, Job og Uddannelse:

- Vi har været rigtig gode til at få vejledt de unge videre i uddannelse i stedet for at få dem ind i det sociale system. Uddannelse er noget, vi hele tiden taler om. For unge er bedre tjent med at være ude hos andre unge i uddannelse. Det er det bedste værn mod udsathed, der findes, fortæller hun.

Fra 162 til 91 på forsørgelse
En ny opgørelse fra sektion Unge, Job og Uddannelse i Kerteminde Kommune viser, at afdelingen siden 2016 haft stor succes med at få unge i alderen 15 til 30 år væk fra offentlig forsørgelse og i uddannelse.

I 2016 var der 162 unge på "uddannelseshjælp," hvilket er en offentlig forsørgelse for aldersgruppen. I december 2017 var tallet faldet til 91 unge.

Afdelingen afsluttede i alt 123 sociale sager for aldersgruppen i 2017.

Årsagerne fordeler sig som følgende:

- 53 unge gik i uddannelse

- 21 unge fraflyttede kommunen

- 15 gik i ressourceforløb

- 11 lukkede af "anden årsag"

- 8 fik arbejde

- 5 var "ikke til rådighed"

- 4 fik fleksjob

- 3 fik førtidspension

- 3 overgik til "anden sagstype"

Morgenmad og skolemor

Uddannelseskonsulent Arnela Zubcevic er én af dem, der vender de unge i døren:

- Mange kommer ind til os med en forventning om at få kontanthjælp. Men vi får vendt dem i døren ved at vise dem de mange muligheder, der findes for uddannelse. Vi taler om de unges ressourcer i stedet for deres udfordringer. Eksempelvis hvis de har en diagnose, hvad er så mulighederne? Det kan være en ung mand med meget angst. Han vil gerne i uddannelse, men kan ikke være i relationer med andre. Ham kobler vi op på noget fjernundervisning og en mentor, der hjælper ham i fastholdelsen, fortæller hun.

Hun har eksempelvis etableret særligt tilrettelagte forløb med fjernundervisning. Derudover er der etableret samarbejde mellem HF og VUC i Nyborg og Munkebo.

I Munkebo bliver der dækket op med morgenbord til eleverne inden undervisning, og en såkaldt "skolemor" stiller sig til rådighed, hvis der i løbet af skoledagen opstår trivselsproblemer, eller der er behov for en snak.

- Vores vigtigste kerneopgave er faktisk, at vi er en slags fastholdelseskonsulenter, fortæller Arnela Zubcevic.

Konstant følger uddannelsesvejlederne op på, hvordan det går med de unge, som de har sent tilbage på skolebænken, og om det er den rette hylde, de er landet på.

- Langt de fleste holder fast, når først de er kommet i gang, men de skal have hjælp til at overskue mulighederne og se sig selv i det. Vores erfaringer viser, at hvis først de unge bliver "en sag" på et socialkontor, har de svært ved at rykke sig. Vi tror på, at de unge kan, fortsætter Arnela Zubcevic.

Forbillede for andre kommuner

I 2015 blev hele området omorganiseret. Det vil sige, at alle 15 til 30-årige, der i dag henvender sig til Kerteminde Kommune bliver henvist til en nyoprettet ungeafdeling.

- Det betyder, at søjlerne omkring de unge er blevet nedbrudt. De falder ikke ned mellem to stole, og når vi arbejder så tæt sammen i afdelingen, bliver diskussionen om hvilken kasse, de hører til overflødig. Vi har en dialog, som altid gør det muligt at finde en løsning i afdelingen, fortæller Christel Borg.

Snart skal andre kommuner gennem den samme øvelse.

- FGU-reformen på uddannelsesområdet samler VUC og produktionsskolerne, og en del af den reform er, at alle kommuner bliver pålagt en unge-enhed præcist, som vi har i Kerteminde, fortæller Christel Borg.

Faktisk er Kerteminde i dag én af landets bedste kommuner til at få unge i uddannelse.

- Vi er rykket fra en 15. plads til en tredjeplads i forhold til den nationale handleplan. Kun Holbæk og Aabenraa ligger højere, fortæller Christel Borg.

Indsatsen betaler sig også, når man ser på kommunens bundlinje. I december 2017 havde afdelingen kun brugt 60 procent af det samlede budget for forsørgelse til unge.

Kontanthjælp nej tak: Flere unge i Kerteminde får job og uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce