Uddannelsesvejledningen er en hjertesag for Knud Verner Hansen, men lærergerningen er stadig i centrum
KERTEMINDE: Dansk er ikke hans fag. Men ellers har 63-årige Knud Verner Hansen gennem sine nu 40 år som lærer i Kerteminde undervist i stort set alt. Samtidig har han været vejviser for livet - arbejdslivet - efter skolen for årgang efter årgang af unge mennesker. De har på klart dansk fået at vide, hvilken vej, de kunne gå, men aldrig, hvad de skulle.

- Den unge har selv valget. Også til at fortryde og prøve noget andet. Jeg kan vejlede og hjælpe, men det er den enkeltes egen lyst og interesse, der skal afgøre sagen, understreger Knud Verner Hansen,

Han har gennem årene haft titel af skolevejleder, ungdomsvejleder, beskæftigelseskonsulent samt skolekonsulent for uddannelse og erhvervsorientering. Siden 2004 har han været med i den fælleskommunale uddannelsesvejledning med hovedsæde i Odense og med tilknytning af fem andre kommuner.

- Det er en organisation med omkring 60 medarbejdere, fortæller Knud Verner Hansen.

Vejledningen udgør omkring tre fjerdedele af hans arbejdstid, så der er stadig plads til det, han selv betragter som det centrale: Lærergerningen.

- Det fastholder samtidig den direkte kontakt til de unge. De ringer jo ikke og bestiller tid hos "vejlederen". De spørger i stedet om råd, når vi mødes på skolen, siger Knud Verner Hansen.

Nye tider på skolen

Han begyndte sin lærergerning, dengang han hed hr. Hansen for eleverne og var Des med skolens ledelse.

- Nu er vi heldigvis dus og på fornavn, uden at det har gjort det sværere at være lærer, mener Knud Verner.

Tværimod. I den fjerne fortid var der altid nogle besværlige lømler i de ældste klasser, mens "de små" bare var søde og bad om flere lektier...

- Nu synes problemerne at være størst i de yngste klasser. De ældre elever kan i det mindste forstå, hvad man siger til dem, understreger Knud Verner Hansen.

Er der kommet nye tider i skolen, så er der i endnu højere grad nye tider i erhvervslivet. Derfor er vejledning så meget vigtigere end før.

- I min barndom kunne man blot gå gennem byen. Dér kunne man se, hvad folk lavede og selv få en idé til sin fremtid. Sådan er det ikke mere. Der arbejdes i industrikvarterer og bag lukkede facader. Ingen kan se, hvad arbejdet består i, fastslår Knud Verner Hansen, som fortæller om et drilsk eksperiment, han indimellem har ladet eleverne deltage i. Det står andre frit for at prøve det samme:

- Jeg be'r dem om at skrive 10 forskellige job op. Det går fint. Også med de 10 næste. Men når først vi har 30 stillingsbetegnelser på papiret, bliver det svært. Men den officielle fortegnelse rummer over 1000 muligheder, siger han.

I dag gælder det om at få - helst alle - de unge i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. Det har endda været på tale at droppe 10. klasse.

Sådan har det ikke altid været. I de svære tider i 90'erne snakkede man i stedet om en 11. klasse. I seks af disse svære år var Knud Verner Hansen heltids beskæftigelseskonsulent. Det var dengang, hvor kommunerne måtte bruge millioner for at sikre job til arbejdsløse - 107 har han haft igangsat på én og samme tid.

- Fra den tid er jeg mest glad for de aftaler om private job med løntilskud, som vi fik lavet. Nogle blev fastansat bagefter - og er stadig i jobbet, fortæller han.

Det er Knud Verner Hansen også. Og han har ingen planer om en snarlig tilbagetræden. Som tjenestemand har det ingen hast. Heller ikke, selv om fritiden ikke er blevet mindre travl. Knud Verner Hansen har altid været meget aktiv som idrætsudøver og -leder, og sejlsport og badminton dyrkes stadig med flid. Fire børnebørn er der også kommet til, så tiden falder aldrig lang. De 40 år i kommunens tjeneste markeres med Åbent Hus i aulaen på Kerteminde Skole mandag den 11. august fra klokken 12.00.
  • Fyens Stiftstidende