Jeg glæder mig rigtig meget til julens fester. Der er to julefrokoster at se frem til på to forskellige arbejdspladser. Der er juleafslutninger i diverse foreninger med julegodter i lange baner. Der skal bages og laves konfekt, der skal smages på æbleskiver i mange sammenhænge. Selve juleaften bliver kronen på værket.

Men inden alt dette skal vi fejre den amerikanske Thanksgiving (taksigelse), også et stort ædegilde. Den blev holdt i USA 23. nov. men vi har haft for travlt til at holde den her. Den bliver fejret på lørdag med kalkun, søde kartofler, "stuffing" (en slags kødløs fars bagt inde i kalkunen), majsbrød, diverse grøntsager, tranebærsovs, og til sidst: græskartærte.

Det, vi egentlig markerer i USA, er, at de oprindelige folk hjalp de europæiske indvandrere med at overleve i 1621, og de gik sammen om et tre-dages ædegilde i skoven, med alt fra dyrekød og laks til vilde kalkuner. Nu synes efterkommerne af de oprindelige folk, at Thanksgiving er en sorgens dag, da de senere blev udsat for folkedrab og bortvisning af disse europæeres efterkommere. Det bør man også have i tankerne, når man æder sig en pukkel på til Thanksgiving. Indianerne var generøse, og vi var grådige; ville have det hele. Men lige under de tre dage i december 1621 var der et broderskab imellem dem. Ca. 11 af mine egne forfædre var med til den første Thanksgiving.

Når bunden er lagt, og alle rester fortæret over flere dage skal man stort set spise for meget hele december måned. Det har måske været vigtigt i gamle dage, da man ofte måtte sulte sig igennem senvinteren - at æde sig tyk efter slagtetiden. Men i vore dage, og især for mig, skal der IKKE tages to-tre kilo på i december! Nej, tak!

Der er så mange andre og sundere måder at blive fyldt op på. Med musik, for eksempel. Den skønne julemusik, de mange koncerter og gudstjenester med vidunderlige toner og de stemninger, den skaber, er med til at give åndelig ballast til varig glæde. Julekort- og breve fortæller om endnu et år, der er gået og bygger bro til gamle venner og familiemedlemmer. At sidde i sin lune stue og skrive til nær og fjern, reflektere over, hvordan man selv har det og sende ønsker til sine nærmeste, ja, det er en fryd. Man får overblik over sit liv i denne proces.

Naturoplevelser er endnu en måde at blive fyldt op på, for eksempel når ca. 1200 bramgæs laver kunster i luften, så det ligner sort (+ hvid) sol, og siden lander på marken lige ved huset. Eller når fuldmånen glinser på fjorden og laver en månegade...

Jeg underviser minikonfirmander, og vi skal snart spille krybbespil; det er livsbekræftende og lattervækkende at være med til øvetimerne, især når børnene får parykker på, dragter, æselhoved, englevinger. Det er rørende, når de finder på ekstrareplikker, fordi de i den grad lever sig ind i historien. Jeg tænker, når jeg er sammen med dem og de andre børn, jeg arbejder med eller med mine egne børnebørn: "Jeg er midt i livet." Så føles livet som et glædegilde - større og bedre end et ædegilde. Glædelig jul!

  • Journalist portræt

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes Kerteminde-redaktion og tovholder på Kerteminde Ugeavis - det sidste er min primære opgave, og her forsøger jeg at komme rundt i alle kroge af ugeavisens dækningsområde og møde folk for at skrive om deres historie - store som små. Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003. Jeg har arbejdet som freelancer i nogle år og har også været rundt på flere af Fyens Stiftstidendes redaktioner rundt om på øen. Jeg bor i Dalby på Hindsholm med min mand, der er folkeskolelærer på en folkeskole i Odense og med mine to børn på seks og ni år.