Jonas fik knust kroppen under landbrugsmaskine: - De sagde, jeg aldrig kom til at gå igen

Jonas Wolfhagen er i dag 29 år gammel og arbejder stadig for Kverneland Group i Kerteminde. Foto: Birgitte Søe

Jonas fik knust kroppen under landbrugsmaskine: - De sagde, jeg aldrig kom til at gå igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Wolfhagen fik knust alle knogler i kroppen fra ribbenene og nedefter. Læger spåede ham ingen chancer for at kunne gå igen, men lysten til livet fik Jonas på benene igen.

Nordøstfyn: Det er to et halvt år siden. Huset i Skovhuse i Rynkeby skulle renoveres færdigt. Kæresten Mathilde gennem lidt over et år skulle flytte ind. Jobbet hos Kverneland Group, hvor han hjalp med at udvikle maskiner, kunne heller ikke gå bedre.

Alt var godt for den dengang 26 årige Jonas Wolfhagen den 22. september 2015.

Jonas' ven Thomas hjalp til med renoveringen, og da vindeltrappen skulle fragtes, var det ham, der kørte den store teleskoplæsser. De havde arbejdet med maskiner mange gange før.

Tempoet på markvejen var langsomt. Langsommere end normalt gåtempo.

- Vi kørte med maskinen på en markvej, hvor Thomas hele tiden skulle se op, at han ikke ødelagde træerne, mens jeg fjernede store grene fra vejen, fortæller Jonas Wolfhagen.

I et forsøg på at fjerne grene fra vejen står Jonas pludselig foran det ene hjul til den store maskine.

- I det øjeblik kørte Thomas ind i min skulder, og jeg falder.

Thomas hørte ikke noget. Men under den ti tons tunge maskines ene forhjul lå Jonas. Han var blevet kørt over. Helt nede fra tæerne, henover benene og op til ribbenene. Bækkenet var knust, pulsåren i venstre ben var næsten revet over, fire ribben var brækket, og ryggen var brækket fire steder.

I desperationen for at få Thomas til at stoppe teleskoplæsseren, brækkede Jonas også den ene skulder. Endelig stoppede maskinen.

I det øjeblik kørte Thomas ind i min skulder, og jeg falder
- Jonas Wolfhagen
Den store teleskoplæsser, der kørte Jonas Wolfhagen over, blev kørt af hans gode ven, der efterfølgende besøgte ham hver dag på hospitalet. Privatfoto.
Den store teleskoplæsser, der kørte Jonas Wolfhagen over, blev kørt af hans gode ven, der efterfølgende besøgte ham hver dag på hospitalet. Privatfoto.

Eskorteret af politibiler

Ikke nok med Jonas var blevet kørt over én gang, så skulle den tonstunge store maskine også bakkes væk fra den knuste krop igen.

Vennen ringede til Jonas' far, der hastede til stedet og var der, mens ambulancefolk klippede tøjet op og fik den tilskadekomne placeret på en båre.

Han forlod stedet i en ambulance, der var eskorteret af tre politibiler. De skulle rydde lyskrydsene hele vejen til Odense Universitetshospital.

I mellemtiden var en uvidende Mathilde vendt hjem, hvor hun blev mødt af politifolk. Den ene underrettede den forfærdede kæreste. En anden var i gang med at afhøre vennen.

Til trods for omstændighederne så Jonas' mor lyst på tingene.

- Ellers tror jeg, alle var gået helt ned. Hun var den eneste, der blev ved med at sige, jeg nok skulle kunne gå igen, og jeg nok kunne renovere huset færdigt inden længe.

Men sådan skulle det ikke gå.

Jonas Wolfhagen fik knust knogler fra ribbenene og ned efter. Han var indlagt på intensiv efter ulykken. Privatfoto.
Jonas Wolfhagen fik knust knogler fra ribbenene og ned efter. Han var indlagt på intensiv efter ulykken. Privatfoto.

1200 piller om måneden

Han kom på intensiv. Lægerne fortalte, at han ikke skulle regne med at komme til at gå igen. Den første operation måtte opgives, fordi han blødte for meget, og nu var hans knogler i bækkenet sat sammen på en metalpind. Efter en uge blev han flyttet over på en anden afdeling. Jonas fik i den tid så mange besøgende, at folkene på hospitalet afslår dem i døren. Kun den tætteste familie får adgang. Det var Thomas ligeglad med.

- Thomas havde det rigtig dårligt. Han besøgte mig hver dag, og han er ret nervøs for at køre i store maskiner nu, fortæller Jonas Wolfhagen, der også er utrolig stolt af sin kæreste, Mathilde, der passede ham, da han kom hjem fra hospitalet.

- Jeg fik 1200 piller om måneden. Mine ben faldt ud af sengen, uden jeg kunne styre det. Hun hentede vand til mig om natten, fortæller Jonas Wolfhagen om kæresten, der også skulle færdiggøre sit sidste år på gymnasiet imens.

Der skulle gå et halv år, før han igen kunne bevæge sig rundt på egen hånd. De rejste til Bali for at finde ro, selvom han rendte rundt på krykker.

Genoptræningen var lang og hård, men det var de simple ting i hverdagen, der fik ham til at se fremad. Hans største ønske var at komme til at gå igen:

- Og at kunne gå på toilettet selv, fortæller Jonas med et enkelt træk på skuldrene.

- Min træner, Sebastian, var virkelig god. Det er hans skyld, jeg kan gå i dag, fortæller Jonas Wolfhagen, der første gang skulle prøve at gå i vand, inden han kunne bevæge sig ubesværet rundt på land igen.

Jonas Wolfhagen er uddannet industritekniker hos Kverneland Group, hvor han arbejder med landbrugsmaskiner. Foto: Birgitte Søe
Jonas Wolfhagen er uddannet industritekniker hos Kverneland Group, hvor han arbejder med landbrugsmaskiner. Foto: Birgitte Søe

- Vi fejrer dagen hvert år

Han sidder i kantinen på Kverneland Group i Kerteminde og fortæller sin historie. Den unge industritekniker ligner enhver anden på arbejdspladsen med sin sorte sweatshirt, mørke arbejdsbukser og sikkerhedssko. Det er ikke til at se, at kroppen for bare to et halvt år siden blev knust under en maskine. Han har beholdt sit job - men med færre timer.

- Jeg kan ikke sidde ned for længe, men hvis jeg står, så gør det også ondt.

Udover de smerter, han har valgt at leve med, fordi han ikke vil være på smertestillende resten af livet, har han også dropfod, der gør, han skal have en skinne på foden, før han kan gå rigtig.

Også vennen er kommet videre efter episoden.

- Vi fejrer dagen hvert år, hvor vi tager ud og spiser, fortæller Jonas Wolfhagen. Det skyldes, at de hellere vil mindes, at han overlevede, end at ulykken skete.

Og renoveringen af huset?

- Vi har fået hjælp fra gode venner, fortæller Jonas Wolfhagen.

- Så det er næsten færdigt.

For at kunne gå rigtig skal Jonas have en skinne ned om foden. Foto: Birgitte Søe
For at kunne gå rigtig skal Jonas have en skinne ned om foden. Foto: Birgitte Søe
Jonas Wolfhagen vælger at se lyst på oplevelsen, der bragte en smerte, han ikke kunne sætte ord på. Han fejrer nemlig dagen hvert år med sin gode ven. Foto: Birgitte Søe
Jonas Wolfhagen vælger at se lyst på oplevelsen, der bragte en smerte, han ikke kunne sætte ord på. Han fejrer nemlig dagen hvert år med sin gode ven. Foto: Birgitte Søe

Jonas fik knust kroppen under landbrugsmaskine: - De sagde, jeg aldrig kom til at gå igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce