Firkløveret har fremlagt deres udspil til ny havneplan. Første skridt er en kulturarvsmasterplan til 600.000 kroner. Aflysningen af den gamle havneplan betyder, at moderniseringen af marinaen er udsat på ubestemt tid.

Kerteminde: Kerteminde er byen, hvor udviklingsplaner går hen for at dø. Og sådan gik det også med sidste skud på stammen, havneplanen for Nordre Havnekaj og Strandkilen, der blev lagt i graven ved kommunalvalget 21. november, hvor flertallet for planen forduftede.

Alle i byrådet er dog stadig enige om, at udvikles - det skal der. Og lørdag frigav firkløveret i byrådet (De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og Borgerlisten) deres plan for, hvordan havnen skal udvikles.

Første skridt er at udarbejde en kulturarvsmasterplan for området.

- Tanken er at etablere den store fortælling om Kerteminde, og så er det meningen, at den her plan skal sætte den overordnede ramme for den fysiske planlægning i området, siger Sanne Stemann Knudsen.

Kulturarvsmasterplanen skal laves af Østfyns Museer og vil tage et halvt år at udarbejde. Østfyns Museer anslår, at udgiften for kommunen bliver cirka 600.000 kroner for to personers arbejdskraft i et halvt år.

- Jeg håber, vi kan komme i gang så hurtigt som muligt, men det skal først vedtages på et byrådsmøde, forklarer Sanne Knudsen.

Parkeringsproblemer skal løses

Først når kulturarvsmasterplanen er på plads, vil firkløveret gå ind i egentlige forhandlinger om, hvordan havnen i Kerteminde skal udvikles. På forhånd har partierne dog en liste over ting, de ikke vil være med til.

- Vi ønsker ikke en detailhandel på Strandkilen. Ideen i den gamle havneplan var jo at skabe en sammenhæng mellem by og havn, og det mener vi netop ikke, man gør, hvis man laver en mur mellem by og havn med supermarked og boliger på den sydlige del af Strandkilen, siger Sanne Knudsen.

I stedet skal biblioteket og turistbureauet blive liggende i den gamle posthusbygning eventuelt med en udvidelse af biblioteket.

Partierne er ikke afvisende overfor at bygge på den nordlige del af Strandkilen, men har betænkeligheder i forhold til de parkeringspladser, der mistes ved at bygge på rådhusets parkeringsplads.

- For os er det afgørende, at vi løser de parkeringsproblemer, der kommer, hvis man nedlægger parkeringspladser og bygger nye boliger samtidig, siger Sanne Knudsen.

For enden af Nordre Havnekaj forslår partierne, at der anlægges en havnepark, som skal finansieres af fonde, og endelig skal der opføres et mindre antal boliger end de cirka 60 boliger, der var lagt op til i første omgang på Nordre Havnekaj.

Marinaen sat på pause

Hvorvidt, der er et flertal i byrådet for at udarbejde en kulturarvsmasterplan, er endnu ikke afgjort.

- Jeg kan ikke på stående fod sige, at der er flertal i byrådet for at bruge 600.000 kroner på en kulturarvsmasterplan, for de har jo ikke fortalt, hvor penge skal komme fra, siger Kertemindes kommende borgmester, Kasper Olesen (S), der bakkes op af Jesper Hempler (SF).

- Jeg har svært ved at se, hvor det er, at kulturarven omkring vores havnearealer er. Det er ikke der, den store kulturarv ligger. Jeg vil ikke nu sige, at vi vil være med, siger Jesper Hempler, der tror, det kommer til at tage flere år, før der sker noget på Nordre Havnekaj.

- Og om et halvt år, så er de investorer, vi har nu væk. Så skal vi til at genstarte det hele, forklarer Jesper Hempler.

Kasper Olesen kalder den nuværende havneplan for død, men håber, det er er elementer i den, der kan genbruges.

- Vi er allesammen enig i, at der skal ske en udvikling på havnen, men alting er nu udskudt i mindst et år. Det bliver tidligst engang i 2020, at der sker noget, siger Kasper Olesen.

En konsekvens af, at havneplanen er lagt i graven, er, at udviklingen af Kerteminde Marina er sat på pause. Byrådet havde nemlig aftalt, at det var overskuddet fra salg af byggerettigheder, der skulle finansiere en fornyelse af marinaen. Sejlerne har i flere år klaget over, at molerne er for lave, broerne er utilsvarende, og de har advaret om, at marinaen risikerer at miste sin status som en såkaldt A-havn. Det vil sige en godkendt havn, hvor bådene kan ligge i vandet hele året.

Fornyelsen af marinaen er tidligere anslået til at koste op til 30 millioner kroner.

- Hele ideen var jo, at når der kom penge inde fra salg af byggerettigheder, så skulle man bruge dem på at udvikle marinaen. For mig at se er konsekvensen, at der ikke er nogen penge til at udvikle marinaen nu, siger Jesper Hempler.

  • Nils Mogensen Svalebøg

    Af:

    Jeg er lokalredaktør i Kerteminde for Fyens Stiftstidende og Kerteminde Ugeavis. Jeg er født i Middelfart, opvokset i Randers og bor i dag i Kerteminde.