Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Højbjerg holder endnu

Både yngre og ældre årgange var inviteret til Højbjerg. I baggrunden ligger det hvide hus fra 1911, mens børnene løber op ad trappen til sovesalen i bygningen fra 1936.
Foto: Ole Friis

Højbjerg holder endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er i år 100 år siden, at FDF-sommerlejren Højbjerg blev skabt på en nøgen bakketop på Langø

MARTOFTE: Syvsoverne. Vandmændene. Anti-vandmænd. Grovæderne. Der blev i 1930'ene holdt valgdage på FDF-sommerlejrene på Højbjerg. Bent Rasmussen, der var på sommerenlejren for første gang om seks-årig i 1931, var blandt grovæderne.

- Vi skulle vise, hvad vi mente. Der kom en enkelt bakke ind til os hver med mad. Det var blandt andet fedtemad, brødstykker og spegepølse. Når vi så var færdige med faddet, bad vi om mere, og det fik vi. Vi spiste op, og bad igen om mere. Det kunne vi lige klare, men så heller ikke mere, fortæller Bent Rasmussen, som var blandt gæsterne, der i går eftermiddag og aften var med til at fejre Højbjergs 100-års-dag.

Den nøgne bakketop på Langø blev i februar 1908 handlet hjem i FDF Odenses favør. Den omkring 19 meter høje bakke og de omkringliggende halvanden tønde land blev først lejet i ti år til en årlig leje på 40 kroner. I aftalen var der en forkøbsret på 900 kroner. Beliggenheden var ideel, børnene fra Odense kunne tage toget til Martofte, og herefter marchere de fire kilometer til Højbjerg.

Der blev bygget en stor barak i træ på bakketoppen. I dagtimerne var den opholdsrum, og om natten var der sovesal for FDF'erne. Rundt om barakken blev der anlagt skov med bøg, eg, birk og fyr. Små hold med drenge i begyndelsen af teenage-årene stod for det arbejde.

Højbjerg blev indviet 12. juni 1908, og dagen efter ankom 30 drenge, der skulle på den første sommerlejr.

Tusindvis af børn

Siden har rigtig mange fulgt efter. Ikke bare FDF'ere, men også andre børn og unge fra hele landet.

- Højbjerg bliver også lejet ud, når FDF'erne ikke bruger bygningerne. Her er sovepladser til 70 personer. I hverdagene har vi fritidsordninger, børnehaver og skoler. Vi har også foreningerne, der kommer herop. De skal jo som os ud og lave bål og bage snobrød, siger Jørgens Stær, FDF-leder.

Det blev hurtigt småt med pladsen i træbarakken, og i 1911 blev et hvidt hus i mursten opført. Her var der en sovesal, mens der ovenpå var plads til ledere og til tanterne, som var det eneste kvindelige islæt på lejren. Det var mødre, som var på lejren for at lave mad. Først i 1961 kom der hold med piger på sommerlejr på Højbjerg.

Det hvide hus ser stadig ud som i 1911, men indvendigt er der lavet en hel del om.

- Der er lavet værelser i stedet for sovesal. Og trappen er væk. Under den har jeg ellers sovet. Pejsestuen er det eneste, som står tilbage. Der var dog ikke det røde gulv på, konstaterer Bent Rasmussen.

Han husker også, at træbarakken efter sommerlejren i 1935 blev revet ned, men at der allerede året efter stod en ny bygning i sten på stedet. Den var i to etager med sovesal, opholdsrum, køkken, spisesal og rum til lederne. Halvtres år senere blev der tilbygget bad og toiletter.

Sådan var det ikke for drengene i 1930'erne.

- Nede på skrænten var der en toiletbygning med jordgulv, nogle huller og et bræt, vi kunne sidde på. Der var ingen vægge, så der var en flot udsigt. Vi kaldte det for pinden, fortæller Bent Rasmussen, der nød gensynet med de gamle lokale og de mange FDF'ere, der var med til 100-årsfejringen.

Højbjerg holder endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.