KERTEMINDE: En eventyrlysten guldgraver fra Viby, Mathias Jakobsen, får på lørdag udgivet sin dagbog om "En Rejse til New Zealand begyndt den 26. September 1870".

Det sker ved en reception mellem kl. 12 og 14 på museet i Kerteminde, hvortil 60 mennesker - overvejende fra dagbogsforfatterens og hustruens familier - allerede har meldt sig som deltagere.

Troen, familiefølelsen, den ulykkelige forelskelse, klasseforskellene og ikke mindst ambitionerne og kampen for at få sine drømme opfyldt er elementer i "En Guldgravers Dagbog".

Bogen er samlet af Mathias Jakobsens oldebarn, Sven Erik Langscheidel Rasmussen, Aalborg.

Tyske indvandrere

Mathias Jakobsen var søn af væveren Jakob Langscheidel, der kom fra en tysk indvandrerfamilie i Fredericia.

Jakob Langscheidel giftede sig med en pige fra Viby og overtog derved som boelsmand driften af en fæstegård under Hverringe Gods fra svigerfaderen.

Mathias Jakobsen var ved udrejsen i 1870 forlovet med Gertrud Olsen fra Dalby, men det holdt ikke. Efter hjemkomsten fem år senere blev han i stedet gift i Mesinge Kirke med Kirsten Jensen fra Midskov.

Hans bror, der var blevet godsforvalter på Sæbygaard i Vendsyssel, skaffede ham et job dér som skytte og skovfoged. Det havde han til 1891, hvor familien købte en gård i Stærmose ved Tommerup.

Børnene kom hurtigt

Udtrykket "familien" er dækkende her, for frugtbarheden var høj med seks børn født i skyttehuset i Vendsyssel. I Stærmose kom endnu ét.

Udover dagbøgerne fra rejserne til og fra New Zealand rummer bogen også breve fra de seneste år af Mathias Jakobsens liv. Han døde i 1913.

Brevene fra de seneste år viser en tilfreds og troende mand, der nåede sit mål i livet, selv om det lå på Fyn og ikke i det fremmede.
  • fyens.dk