Glemte at spørge naboerne: Energi Fyn får ikke lov til at rive 190 år gammelt tolderhus ned

Boels Bro 9-11 ligger lidt over 600 meter fra de tre vindmøller ved Lindø. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Glemte at spørge naboerne: Energi Fyn får ikke lov til at rive 190 år gammelt tolderhus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kerteminde Kommune gav tilladelse til at rive et bevaringsværdigt hus ned uden at spørge hverken naboer eller lokalhistorisk forening.

Munkebo: Det gik lidt for stærkt, da Kerteminde Kommune i efteråret gav Energi Fyn tilladelse til at rive det bevaringsværdige tolderhus Boel Bro nummer 11 ned. Huset er nemlig bygget sammen med nabohuset nummer ni, og kommunen glemte at spørge naboerne om, hvad de synes om en nedrivning.

- Kerteminde Kommune har på den baggrund genvurderet sagen om nedrivningstilladelse og agter således, efter aftale med ansøger, at tilbagekalde nedrivningstilladelsen. Tilbagekaldelsen sker med henblik på at foretage en partshøring af Boels Bro 9 og efterfølgende fornyet behandling om nedrivningstilladelse, skriver Kerteminde Kommune i et svar til Statsforvaltningen om sagen.

Naboerne var ikke de eneste, der ikke blev spurgt, da nedrivningstilladelsen blev givet. Lokalhistorisk Forening i Munkebo og Dræby, der har udpeget huset som bevaringsværdigt, fik heller ikke lov til at blive hørt. Foreningen kalder det i et brev til Kerteminde Kommune for "bedrøveligt," at foreningen ikke blev hørt, men måtte høre om sagen "ad omveje."

- Det ville være ønskeligt, om den omsorg der i selve Kerteminde By udvises overfor bevaringsværdige bygninger og miljøer, kunne udstrækkes også til oplandsområderne. Her kan man åbenbart i højere grad skalte og valte med kulturarven, skriver Morten Eriksen, der er formand for lokalhistorisk forening.

Formanden påpeger, at det netop var Kerteminde Kommune, der bad kommunens lokalarkiver om at udarbejde en liste over bevaringsværdige bygninger i deres lokalområde

- Men i praksis er de så nok ikke det papir værd, de er skrevet på, når man end ikke ulejliger sig med at orientere lokalsamfundene om så drastisk ændring, som en nedrivningstilladelse er, skriver Morten Eriksen, der fortæller, at huset er et af et af de ældste huse i Munkebo bortset fra kirken.

Medlemmer af Johannesen familien foran huset på Boels Bro cirka 1930. På muren bag familien hænger toldskiltet. Foto: Lokalhistorisk forening Munkebo.
Medlemmer af Johannesen familien foran huset på Boels Bro cirka 1930. På muren bag familien hænger toldskiltet. Foto: Lokalhistorisk forening Munkebo.

Ulovlig vareindførsel

Oprindeligt blev tolderhuset bygget omkring 1828, dengang området hed Munkebo Mark.

I 1834 fik husmand og fisker Johannes Rasmussen skøde på huset, hvor der var stald i den ene ende. Huset blev delt op i to, da hans sønner Rasmus og Jens Carl Jacob arvede det og solgte jorden fra for i stedet at koncentrere sig om fiskeriet.

I 1912 var Odense Toldvæsen på udkig efter en toldopsynspost på den østlige side af Odense fjord. Toldvæsenet kunne nemlig ikke udelukke, at "den tyndt befolkede østkyst er blevet benyttet til ulovlig vareindførsel." Fra huset på Munkebo Mark var der fuldt opsyn udover Odense Fjord, og med den lokale pastor Juuls anbefaling blev Johannes Rasmussen barnebarn, Johannes Chr. Rasmussen ansat som toldopsynsmand til 300 kroner om året.

Arbejdet som toldopsynsmand var ganske omfangsrigt. Udover at holde øje med ind- og udgående skibe, havde han blandt andet pligt til at standse "ulovlig lossen" af fartøjer, rapportere om grundstødninger, opmåle fiskefartøjer i distriktet, og endelig var der opsynspligt med kyststrækningerne. På trods af den lange arbejdsbeskrivelse gik jobbet som toldopsynsmand i arv i familien, indtil posten blev nedlagt i 1972.

Boels Bro nummer 9 og 11 forblev i slægten Johannesens eje helt indtil 1960, hvor Boels Bro nummer 11 blev solgt, og i 1982 blev nummer 9 solgt, da Johannes Rasmussens 81-årige oldebarn Inger Johannesen døde.

Mangler stråtag

Morten Eriksen er den første til at påpege, at huset i dag ikke fremstår, som da det blev bygget i 1828. Blandt andet er der ikke længere stråtag på den vestlige del af huset.

- Det fremtræder ikke som en homogen bygning, og det er heller ikke alt, man skal bevare, siger Morten Eriksen, der foreslår, at hvis Energi Fyn ikke vil have huset, så kan de lige så godt overlade huset til beboerne i nummer 9.

- For hvor vil det være et trist syn fra bakken at undvære dette karakteristiske, og meget historiske og tidstypiske hus. Jeg hilser derfor udsættelsen af nedrivningen velkommen, så kommunen kan nå at besinde sig, skriver Morten Eriksen.

Fyens Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar til sagen fra den medarbejder i Kerteminde Kommune, der har behandlet sagen. Det har ikke været muligt, for medarbejderen er på ferie.

Glemte at spørge naboerne: Energi Fyn får ikke lov til at rive 190 år gammelt tolderhus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce