Fynske jægere vil af med mårhunden: - En katastrofe, hvis den etablerer sig

Jæger Knud Rughave frygter for, at der er flere mårhunde, end den ene, som Miljøstyrelsen har observeret i området. Foto: Mille Thomsen

Fynske jægere vil af med mårhunden: - En katastrofe, hvis den etablerer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I starten af november spredte frygten sig blandt fynboer, da Miljøstyrelsen oplyste, at to mårhunde var blevet set på Fyn. Den ene blev set ved Hverringe Gods nord for Kerteminde, hvor lokale jægere nu tager kampen op mod den pelsede fjende.

Solen kaster sine blege stråler på træernes sidste orange efterårsblade. Fasankyllinger piler afsted på skovvejen foran den terrængående firehjulstrækker, og den unge ruhåret hønsehund Odin piber utålmodigt i bagagerummet. Idyllen er ikke svær at få øje på. Men en ubuden og uvelkommen gæst har fornyligt plantet sine poter i skovbundens muld med varsel om død og ødelæggelse. Mårhunden.

- Det kom som et chok for os, at vi havde en mårhund på vores terræn. Det har vi aldrig haft før, fortæller jæger Knud Rughave.

Knud Rughave er sekretær i et jagtkonsortie på ni mand, der har lejet et 140 hektar jagtterræn ved Hverringe Gods. Det var her på deres terræn, at Naturstyrelsen i starten af november måned opdagede en mårhund.

- Det vil være en katastrofe, hvis mårhunden etablerer sig her. Vi vil få store problemer med den vilde bestand af for eksempel fugle og af de fasaner, vi udsætter, og de rugende ænder ved stranden. Mårhunden spiser stort set alt. Man har også set den tage rålam, fortæller Knud Rughave.

I dag er han ude i jagtterrænet sammen med hønsehunden Odin, men til Odins store skuffelse skal de ikke på jagt. Der skal sættes tre vildtkameraer op, så jægerne kan lokalisere det uvelkomne pelsdyr.

"Judas-hunden"
Naturstyrelsen udsætter steriliserede mårhunde udstyret med et GPS-halsbånd, såkaldte "Judas-mårhunde". På Fyn er der indtil videre udsat to.

Mårhunde har en stærk pardannelse, og når en han og hun mødes, vil de ofte danne par og holde sig tæt på hinanden. Når Judas-hunden finder en mage, kan man på den måde lokalisere den vilde mårhund.

Den 31. oktober 2018 fandt en GPS-mærket mårhund en mage ved Hverringe Gods nord for Kerteminde.

Ifølge Knud Rughave var Naturstyrelsen ude ved Hverringe Gods for at sætte et nyt GPS-halsbånd på Judas-hunden, da de opdagede, at Judas-hunden ikke var alene.

Den vilde mårhund slap dog væk fra dem.
Ved en rævegrav er skovbunden rodet op, det tyder ifølge Knud Rughave på, at der for nylig har været et dyr. Foto: Mille Thomsen
Ved en rævegrav er skovbunden rodet op, det tyder ifølge Knud Rughave på, at der for nylig har været et dyr. Foto: Mille Thomsen

Spor i skovbunden

- Hvad så dreng skal du med, kalder Knud Rughave henvendt til hunden Odin.

En taske med udstyr bliver kastet over skulderen og så går turen gennem brændenælder og stikkende brombærbuske ind til en rævegrav i skoven.

GPS-signalet på judashunden, som Miljøstyrelsen har i området, har vist, at den har været oppe i en af rævegravene. Derfor skal kameraerne sættes op nær rævegravene for at finde ud af, om det også er her den vilde mårhund holder til.

I en lysning i skoven er tre rævegrave godt gemt under mos og brændenælder. Ved den ene grav finder Knud Rughave spor efter et dyr, der har været der for ganske nylig. Her bliver det første kamera sat op.

- Mårhunden er aktiv om natten, og der kan vi jo ikke være der til at holde udkig, forklarer han, og giver sig til at klippe kviste og brændenælder med en lille grensaks.

Kameraet aktiveres og tager et billede, når det registrerer bevægelse, derfor skal der klippes ned, så kameraet ikke tager billeder når blæsten får grenene til at bevæge sig.

Knud Rughave opfordrer til, at man i jagtforeninger på Fyn går sammen om at lave en handleplan for at bekæmpe mårhunden. Foto: Mille Thomsen
Knud Rughave opfordrer til, at man i jagtforeninger på Fyn går sammen om at lave en handleplan for at bekæmpe mårhunden. Foto: Mille Thomsen

En invasiv art

Mårhunden må ikke forveksles med den mink-lignende husmår eller skovmår, der naturligt hører hjemme i den danske natur. Mårhunden stammer fra Østasien. Efter 2. verdenskrig udsatte russerne omkring 9000 mårhunde, og herfra har de spredt sig.

Mårhunden blev for første gang registreret i naturen i Danmark i 1980, siden da er antallet steget, og der er nu flere tusinde mårhunde i Jylland. Mårhunden er sandsynligvis kommet til Fyn ved at svømme fra Jylland.

Mårhunden kan kendes på sin sorte ansigtsmaske, hvide snude og store buskede hale, som gør, at den kan minde lidt om en grævling eller en vaskebjørn.

Den er stort set altædende, og i Danmark anses den får at være en invasiv art. Den får mange unger og kan derfor hurtigt formere sig.

Netop derfor vil Knud Rughave meget gerne have mårhunden væk, før den får hvalpe.

- Vi vil have dem udryddet, hvis det er muligt. Det vil de også gerne i Jylland. Den skal bare væk. Den er ikke en del af den danske naturlige fauna, og det har den aldrig været. Invasive arter har ikke noget at gøre her i landet, fastslår han.

En rød lampe lyser på vildtkameraet. Klik. Motivet på det første billede blev Knud selv. Men snart fanger kameraet forhåbentlig et billede af den rigtige forbryder. Mårhunden.

Tre kameraer er sat op på jagtterrænet, de skal hjælpe med at lokalisere mårhunden. Foto: Mille Thomsen
Tre kameraer er sat op på jagtterrænet, de skal hjælpe med at lokalisere mårhunden. Foto: Mille Thomsen

Fynske jægere vil af med mårhunden: - En katastrofe, hvis den etablerer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce