Forskere forsvarer Fjord&Bælt i Facebook-hetz: - De redder vilde hvaler

Chefbiolog Jakob Højer Kristensen har fået sin sag for på Facebook, hvor en lang række dyre-aktivister kritiserer Fjord&Bælt for at holde marsvin. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Forskere forsvarer Fjord&Bælt i Facebook-hetz: - De redder vilde hvaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I maj blev der demonstreret imod Fjord&Bælts planer om nye marsvin. Nu rammer kritikken på Facebook. Overdrevet, mener Dyreetisk Råd.

Kerteminde: Hvad der egentlig skulle have været en lille positiv nyhed om, at Fjord&Bælt har fået tilladelse til at modtage flere marsvin, har ført til en veritabel shitstorm på de sociale medier. 150 vrede smiley'er og en lang række udelukkende kritiske kommentarer er haglet ned over bæltcenteret på Facebook-siden "Vores Kerteminde".

"I beskæftiger jer med pyntet dyremishandling. Marsvinene vil tilbringe resten af deres liv i små bassiner for underholdningens skyld. Jeres forskning er en sølle undskyldning. Intet I foretager jer på den front er ukendt for verden. Hvad bidrager i med af nyt? Et uheldigt levende marsvin i net skal reddes og sættes fri. Ikke ende som slave for jer. Tiden er ikke til den slags uetiske beskæftigelser længere," skriver Valentina Ripple, der bor i København og er næstformand for dyreværnsorganisationen OASA.

"Folk prøver at få stoppet delfinarier i hele verden, men I vælger at gå den anden vej!!! Det er helt uforståeligt," skriver Sara Lindbæk, også fra København.

Ifølge Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd, er kritikken dog helt ubegrundet:

- Fjord&Bælt laver en del forskning, der er enormt væsentligt for at få en viden om dyrene, som vi også bruger, når vi forsker i det fri, og hvis ikke vi ved noget om dyrene, kan vi ikke beskytte dem ordentligt, siger han.

Fakta
- Fjord&Bælt laver en del forskning, der er enormt væsentligt for at få en viden om dyrene, som vi også bruger, når vi forsker i det fri, og hvis ikke vi ved noget om dyrene, kan vi ikke beskytte dem ordentligt.

Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd

Hvalforsker: Forkert sammenligning

Han mener ikke, det er noget problem at tage enkelte dyr fra naturen, hvis det har et gyldigt formål, de holdes under ordentlige forhold, og bestanden kan tåle det. Og han mener, at man skal se de få dyr i fangenskab som ambassadører for deres vilde slægtninge:

- Man kan formidle noget om, hvor fantastiske dyr de er, og udover det kan man frembringe noget forskning, der kan bruges til at bevare dem ude i naturen. Det, synes jeg, er enormt væsentligt.

Ifølge hvalforsker Carl Kinze kan forholdene på Fjord&Bælt ikke sidestilles med de amerikanske forlystelsesparker med spækhuggere og delfiner, som de seneste år er kommet i mediernes søgelys:

- Pointen er, at hvis man tog dyr ind i fangenskab og bare viste dem for at tjene penge, så havde de måske et argument. Det synes jeg ikke, de har her og nu. De marsvin, der har været i Kerteminde og de forskningsresultater, der er kommet ud af det, dem kunne man simpelthen ikke have fået på anden vis. De dyr, der er taget ind, har bidraget til en bedre viden om marsvinet og i sidste ende et bedre grundlag for at passe på dem i danske farvande. At slippe dem fri er at overlade artens skæbne til sig selv.

Påstande uden dokumentation

Jakob Højer Kristensen, der er chefbiolog hos Fjord&Bælt, ærgrer sig over kritikken og mener, det handler om at skille følelser og fakta:

- Lad mig slå fast med syvtommer-søm: Vi skal ikke ud og jagte nogen dyr og slet ikke ud og have fat i en unge. Vi gør os meget umage for at undgå det. Vi har sat helt klare rammer op om, hvilke dyr der er relevante for os. De skal være mellem 110 cm og 130 cm i længde. Derved er vi sikre på, at der er tale om et dyr, der klarer sig på egen hånd. Derudover har vi sat en række ekstra krav op, blandt andet at vi ikke skiller to dyr ad. Hvis der går to dyr i et garn, gør vi alt for at sikre os, at vi ikke skiller nogen ad.

Han afviser fuldstændig kritikernes påstand om, at dyrene lider i fangenskab:

- Det har de ingen dokumentation for. Vi har masser af dokumentation for det modsatte. Langt de fleste dyr, vi har holdt, er blevet meget ældre, end hvad man kan forvente af et marsvin i naturen. Mindre end fem procent af vilde marsvin bliver over 12 år i naturen. Sif blev 17, Freja er over 20, Eigil var over 20, da vi mistede ham, så det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg respekterer fuldstændigt, at der er nogen, der mener, at det er forkert at holde dyr, som vi gør det. Det er ikke en holdning, vi deler på Fjord&Bælt. Vi mener, det er okay at holde de her dyr under ekstremt gode forhold til gavn for de mange vilde i naturen.

Forskere forsvarer Fjord&Bælt i Facebook-hetz: - De redder vilde hvaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce