Flyver stæren forbi Kerteminde? For 30 år siden var det en almindelig fugl, nu er den ikke til at få øje på

Mogens Salling har sørget for, at der i Johannes Larsens Museets have er masser af stærekasser klar til at flytte ind i. Foto: Helle Nordström

Flyver stæren forbi Kerteminde? For 30 år siden var det en almindelig fugl, nu er den ikke til at få øje på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvornår har du sidst set en stær i Kerteminde Kommune? Ifølge formanden for Dansk Ornitologisk Forening er der ikke en eneste at finde. Og Johannes Larsen Museets "fuglemand", Mogens Salling, bekræfter bekymret, at de trods masser af stærekasser heller ikke har haft et eneste par de seneste år

Kerteminde: "Se den lille stær....." sang vi, da vi var børn. Vore dages børn i Kerteminde bliver efter alt at dømme nødt til at se sig grundigt om for at få øje på en.

Formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, omtaler i lederen i april-udgaven af foreningens blad "Natur og Fugle" den alarmerende mangel på stære i Kerteminde:

- Da jeg for to år siden var på besøg omkring Kerteminde, undrede det mig, at der ikke var konstateret ynglende stære. Jeg besluttede mig derfor for at finde nogle. Jeg brugte to timer, men fandt ingen stære på det 25 kvadratkilometer store landbrugsområde. Jeg var rystet. Stilheden var larmende, skriver han i sin leder.

Den leder fik Johannes Larsen Museets "fuglemand", Mogens Salling, op af stolen.

- Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg. Men efter at have tænkt lidt gik det op for mig, at det er det måske nok alligevel, fortæller han.

- Men det duer da ikke, at stærene flyver forbi Danmarks kønneste lille by.

Mogens Salling flyttede til Kerteminde for et par år siden og har i over et år været fast frivillig "fuglemand" på Johannes Larsen Museet.

- Jeg er flyttet hertil fra Kolding, hvor jeg altid havde stære i haven, mindst syv-otte stykker. Jeg har lige været på besøg derovre, og stærene er der stadig, fortæller han.

Stærebestanden halveret
Stære-bestanden i Danmark er halveret siden midten af 70`erne. Størst har tilbagegangen været på Sjælland og i det nordlige Jylland. Den negative udvikling skyldes primært kraftig reduktion af arealer med kreaturgræsning som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning. Desuden er mange enge, hvor stærene finder en stor del af sin føde, forsvundet på grund af tilgroning og dræning. Endelig er der i de fleste skove langt mellem gamle træer med redehuller, som stærene kan yngle i.Stæren er ret alsidig i sit fødevalg. Føden, som den finder på og i jorden, består af regnorme, snegle, insekter og larver, men den kan også tage tanglopper, frø og korn. Om efteråret lever den desuden af frugter og bær. Den almindeligste føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver.

Kilde: Miljøstyrelsen
Johannes Larsen havde i sin tid indrammet sit soveværelsesvindue med stærekasser - dte var hans vækkeur. Mne det er flere år siden, der sidst har boet stære i kasserne. Foto: Helle Nordström
Johannes Larsen havde i sin tid indrammet sit soveværelsesvindue med stærekasser - dte var hans vækkeur. Mne det er flere år siden, der sidst har boet stære i kasserne. Foto: Helle Nordström

Masser af nyrenoverede stærekasser

Han har gjort en ihærdig indsats for at lokke stærene til Johannes Larsens have, der i malerens tid masser af stære i de mange kasser, han havde hængt op på gavlen omkring sit soveværelsesvindue, så de kunne vække ham om morgenen.

- Jeg har i vinterens løb haft alle de 16 stærekasser nede, renset dem og repareret dem, så de er klar til at tage imod, men indtil nu er der kun flyttet to par skovspurve ind, beklager han.

- Desuden har jeg rundt om i havens store træer sat nye stærekasser op, med indgangen mod øst, som de helst vil have det, så nu krydser jeg fingere. Den store græsplæne er jo fyldt med stankelbenlarver, der bare venter på, at der kommer nogle stære og spiser dem. Og ellers er der da ikke langt til Sybergland, hvor der også er masser af stæremad.

At der ikke er en eneste stær i haven, ved han med sikkerhed.

- Jeg talte fuglene i haven sidste år, og jeg tæller dem igen i år. Jeg er lidt spændt på at se udviklingen, efter at vi denne vinter har fodret, hvilket man ikke plejer at gøre heroppe, siger Mogens Salling, der selv har bygget foderbrættet, som selvfølgelig har rødt tag, som det hører sig til i Kerteminde.

Mogens Salling mener, at årsagen til den forbløffende mangel på stære er herregårdlandskabet.

- Kerteminde er jo et industriområde med de store intenst opdyrkede marker, og det bryder stærene sig ikke om.

De er derude et sted

Men en ting er, hvad der er af stære i Johannes Larsen Museets have, og hvad formanden for Dansk Ornitologisk Forening kunne nå at støve op på et par timer. Kommunens lokale ornitolog Mogens Ribo Petersen kan berolige med, at der er stære i det meste af Kerteminde - men der er ikke ret mange af dem: De er der, men de er i rivende tilbagegang.

Flyver stæren forbi Kerteminde? For 30 år siden var det en almindelig fugl, nu er den ikke til at få øje på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce