I dag fylder husmanden Niels Hansen 80 år. Siden 1963 har han boet sammen med sin bror i huset på Hindsholmvej og har brugt det meste tid i marken blandt køer, grise og roer
KERTEMINDE: Fem klæbrige fluefangere har gjort det af med omkring 300 fluer i hjemmet hos Niels Hansen.

Fluerne sidder solidt fast, som husmanden Niels Hansen på en måde også har gjort det i ejendommen på Hindsholmvej 165 i nu 80 år. Præcis i dag, hvor han fylder rundt.

For han blev født her og har boet her - stort set - hele sit liv. På nær et par afstikkere til et par nabogårde i de unge år, da han var ude at tjene et par skillinger. Til dagen og vejen.

Siden 1963 har Niels Hansen tilmed boet i huset sammen med sin lillebror, Svend Hansen, da "mutter" døde, som han kalder sin mor på lutter fynsk. Faderen døde i 1950'erne.

- Jeg er nu ganske godt tilfreds med mit liv. Jeg har aldrig haft den store udlængsel. Det har været et godt liv, selvom vi har knoklet meget ude på markerne med sukkerroer, grise og køer, fortæller Niels Hansen og peger over mod de mange tønder land, der støder op til huset.

Han sidder og fortæller ved sit gamle bord og vifter et par fluer væk fra ostemaden på tallerkenen med de gamle, krummede hænder. I samme øjeblik kigger han hen på et ur på væggen. Det har ikke virket i flere år.

Viserne står stille på 16.00. Hver dag. Hvert sekund. Året rundt. Og på en måde er tiden gået i stå i denne tidslomme af et mere og mere revnet hus, hvor platter, gamle fotografier, malerier og tingeltangel gør det ud for hjemmets indretning. Langt fra Idé Møblers nyeste katalog med stress-less sofaer og den slags.

En Axe fra Merko

Men når man er 80 år, er stress et fremmedord, ligesom tiden også kan være ligegyldig her i livets sene efterår.

- Ja, det er den blevet, tilkendegiver Niels Hansen, der hver morgen starter dagen med at vaske op. Fra klokken cirka 6.30. Et par minutter tidligere er han vågnet i sin smalle seng i et lille, tætpakket rum, hvor det mest moderne er en Axe deodorant indkøbt i Merko i Kerteminde.

I køkkenet er det lillebror Svend, på 65 år, der tilbereder aftensmaden til storebror hver dag via husets brændekomfur fra 1925. Fabrikeret hos H. Rasmussen & Co. i Odense. Det år, huset blev bygget af forældrene.

- Flæskesteg er godt. Men jeg hader tomatsuppe, så det laver Svend aldrig. Det kan jeg simpelthen ette lide, fortæller Niels Hansen med en pærefynsk dialekt.

Så hellere en gang yoghurt om morgenen og lidt fiskeolie-kapsler, der skal galvanisere de gamle ben, så de kan holde til endnu en dag.

Fanebærer i København

Niels Hansen gik i skole i Salby-Tårup i den gamle Mesinge Kommune, var rundt at tjene på gårdene i området, var inde som soldat i Odense og har været i Dannevirke med pensionistklubben. Det længste, han har været væk i sit lange liv. Marken har simpelthen været den største tidsrøver. Og er det stadig.

- Vi har stadig ni køer, som vi holder styr på hver dag, men vi får hjælp af en yngre mand fra Kerteminde nu, fortæller den 80-årige.

Men ved Kong Frederik den 9.s begravelse i januar i 1972 var Niels Hansen dog et smut udenbys. Som fanebærer for Forsvarsbrødrene, som tidligere soldat.

- Det var en trist, men også spændende dag. Jeg stod ovre ved Tivoli. Lige over for Hovedbanegården, husker husmanden. Siden har Gud bevaret Danmark og Niels Hansen har bevaret et godt helbred. Nogenlunde.

- Inden for de sidste to til tre år har jeg dog fået et dårligere syn. Det er irriterende, understreger han.

Så derfor tager han luppen frem for at læse Fyens Stiftstidende og Kjerteminde Avis, som han har abonneret på i en menneskealder.

- Men det er kun for at læse dødsannoncerne, griner han og hoster sin begyndede lungebetændelse væk.

Det blev aldrig rigtig til noget med kvinderne for husmanden.

- Jeg har nok været for genert og tilbageholdende. Om jeg har fortrudt? Nej, ikke når jeg her bag-etter ser tilbage. Der har slet ikke været tid til det med alt arbejdet, smiler Niels Hansen.

Han snakker i stedet med Svend om dit, dat og livet.

- Men det er nu ikke meget, vi snakker sammen mere. Vi kan efter alle årene sagtens holde hinanden ud, vedgår Niels Hansen, der også har en bror inde i Kerteminde, som har fået børn og børnebørn.

Den gamle mand ønsker sig ikke det store i gave, når han på lørdag i Mesinge Forsamlingshus holder fest.

- De indbudte skal ikke komme med en skjorte. Så hellere en skilling til et pløjestævne, forklarer han.

Niels Hansen elsker nemlig heste og især pløjestævner.

- Jeg har været til nogen i Jylland, siger han og nævner en i 1989, som står klarest på den indre harddisk. Den fungerer stadig upåklageligt.
  • Fyens Stiftstidende