En hverdagshelt bag rattet: I Carstens bus er der altid hjerterum

Carsten Wagn Nielsen kører ikke bare bus. Han kører skolebus med alt hvad det indebærer af sorger og glæder. Foto: Helle Kryger

En hverdagshelt bag rattet: I Carstens bus er der altid hjerterum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Wagn Nielsen er ikke bare skolebuschauffør. For Melanie, Mikkel, Theo og de andre børn på rute 491, er han også en god ven at dele sorger, glæder og småkager med

Langeskov: - Se der! Nu kommer de strømmende over græsset dernede. De er så søde.

Klokken er 13.50, og Carsten Wagn Nielsen har netop parkeret sin bus på holdepladsen ved Grønvangen i Langeskov. Den er blevet fejet indvendigt, vasket udvendigt og tanket op. Det samme er chaufføren. Med kaffe og et stykke kage fra bageren, og begge er nu klar til dagens højdepunkt, hvor en strøm af børn fra Langeskov Skole skal transporteres trygt hjem til deres familie efter skoletid.

I forruden byder en julemand made in China velkommen med dans og sang. På væggen er der glansbilleder med julemotiver.

- Det er nogle ting, min kone har fundet til bussen. Det skaber sådan en god stemning, fortæller Carsten Wagn Nielsen.

Kender du en hverdagshelt?
Kender du nogen, der ikke bare passer sit arbejde, men som gør en ekstraordinær forskel i sit job, som andre bør inspireres af. Så vil vi gerne give ham eller hende hædrende omtale i artikelserien "Hverdagshelte."

Skriv til redaktionen på kerteminde@jfmedier.dk eller ring til Helle Kryger på telefon: 65 45 52 08.
For mange af børnene for som eksempel Natasha Bondesen her forrest er Carsten Wagn Nielsen blevet lidt af en hverdagshelt. Der er god at snakke med, som flager på ens fødselsdag og som deler småkager ud til jul.Foto: Helle Kryger
For mange af børnene for som eksempel Natasha Bondesen her forrest er Carsten Wagn Nielsen blevet lidt af en hverdagshelt. Der er god at snakke med, som flager på ens fødselsdag og som deler småkager ud til jul.Foto: Helle Kryger

Et hyggejob

Vi er taget med rute 491 for at møde en skolebuschauffør lidt ud over det sædvanlige. Som altid har slik med til halloween. Som uddeler pebernødder i juletiden, og som gerne kører en ekstra tur for at aflevere glemte sager.

- Hej Carsten, lyder det taktfast fra de mange børn, der stiger ind i varmen.

- Jeg har fået et nyt spil på min telefon, fortæller den ene.

- Jeg skal begynde til ridning efter sommerferien, fortæller en anden.

Han lytter tålmodigt og tænder motoren, mens de finder deres pladser. Fire piger finder hver sin ipad frem og kaster sig ud i et fælles spil.

Andre stirrer bare ud af vinduet, mens bussen triller gennem byen i retning mod Rønninge, Birkende og tilbage igen.

- Det er et rigtigt hyggejob det her. Børnene er for det meste så søde. De fortæller alt muligt. Viser mig deres kæledyr. Og nogle gange har de kager med, som de selv har bagt, fortæller Carsten Wagn Nielsen og løfter en pose sirligt dekorerede julekager op, som han modtog dagen før. "Tel Carsten. Fra Theo," står der på posen.

Mikkel er én af de sidste, der står af bussen om eftermiddagen. Han glæder sig til at komme hjem til sin hundehvalp, som selvfølgelig også er blevet vist frem i bussen. Foto: Helle Kryger
Mikkel er én af de sidste, der står af bussen om eftermiddagen. Han glæder sig til at komme hjem til sin hundehvalp, som selvfølgelig også er blevet vist frem i bussen. Foto: Helle Kryger

Hundehvalpe og skilsmisser

Det er et år siden, han søgte jobbet - og fik det.

- Da DSB valgte at nedlægge mit gamle job som uddannelseskonsulent og projektleder, var der én, der spurgte, om jeg ikke skulle have et buskørekort. Jeg kørte først i Nyborg, men så fandt jeg det her tilbud om 26 timer, og det er helt perfekt, fortæller Carsten Wagn Nielsen.

Efter 40 minutters kørsel bliver det endelig Melanies tur til at stige af i Birkende:

- Jeg er nok den, der har flyttet flest gange i min klasse. Efter min mor og far er blevet skilt. Jeg har boet i et gult hus. Jeg har boet i et hjemmelavet hus, og nu bor jeg på en måde på landet og på en måde i byen, fortæller hun, mens hun tager tasken på ryggen.

- Kan du have det godt, siger chaufføren og vinker.

Nu er der kun Mikkel tilbage:

- Jeg skal hjem til min hund. Den er vildt sød, og den hedder Minnie ligesom Minnie Mouse, og den er 10 - nej 11 uger gammel, fortæller han på vej ud af døren.

Carsten har set den. For den er selvfølgelig blevet vist frem i bussen.

Ikke alt er dog ren idyl hver eneste dag.

- Der er også nogle af børnene, der lige skal prøve grænser af en gang imellem. Mikkel var én af dem, da jeg startede. Han lagde ud med at sige: Skal jeg stikke dig et par på hovedet? Men så sagde jeg bare, at du kan lige så godt vænne dig til mig, for nu er det mig, der kører her. Og nu er vi perlevenner, forklarer Carsten Wagn Nielsen, da dørene igen er gledet i.

Regelsættet er enkelt på rute 491:

- De skal smile, når de går ind i bussen, og når de går ud af bussen. Skoletasker og fødder hører til på gulvet, man bander ikke, og vi vil ikke have, at de farer rundt i bussen, fortæller Carsten Wagn Hansen.

Carsten gør gerne noget ud af juletiden. Hans kone har skaffet denne julemand og flere klistermærker til interiøret. Foto: Helle Kryger
Carsten gør gerne noget ud af juletiden. Hans kone har skaffet denne julemand og flere klistermærker til interiøret. Foto: Helle Kryger

Ikke bare buschauffør

Han vil ikke bare være buschauffør. Og han stopper gerne en ekstra gang for at aflevere glemte sager:

- Den anden dag, var der en, der havde glemt sine handsker og sin hue. Så måtte jeg jo lige ind forbi med det. Jeg ved jo, hvor de bor, når jeg kører den samme rute altid. Og der er ingen børn, der får lov at stå ude i regnen og vente, mens jeg holder pause inde i bussen. Det kan jeg slet ikke have, fortæller han.

- Man kan jo lige så godt gøre det rart for sig selv at gå på arbejde. Men det handler også om, at børnene bliver glade for at køre i bus. De bliver jo voksne en dag, og der skal vi jo også gerne have glæde af dem som passagerer, hvis ikke ruterne og dermed landsbysamfundene skal lukke helt, fortæller han.

Carsten elsker kage. Særligt når de er lavet med kærlighed fra de små.Her fra Theo. Foto: Helle Kryger.
Carsten elsker kage. Særligt når de er lavet med kærlighed fra de små.Her fra Theo. Foto: Helle Kryger.

En hverdagshelt bag rattet: I Carstens bus er der altid hjerterum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce