Lærerne på Rynkeby Friskole skal alligevel ikke gå ned i løn. Ny bestyrelse ser lysere på skolens økonomiske fremtid

Rynkeby: Da én af landets mindste friskoler for nylig tiltrak sig national opmærksomhed, og en større demonstration tog plads på den ellers så stille villavej i Rynkeby, blev der talt i store ord om økonomisk krise, og at lærerne skulle gå 3000 kroner ned i løn om måneden.

Men nu har julefreden igen sænket sig over den lille landsby, og en julegave er så at sige dumpet lige ned i skoletasken.

 - Al postyret fik forældrene op af stolene, og den tidligere bestyrelse trak sig på grund af manglende mandat fra forældregruppen. Der er blevet valgt en ny bestyrelse, som trådte til 15. november.

 

- Al postyret fik forældrene op af stolene, og den tidligere bestyrelse trak sig på grund af manglende mandat fra forældregruppen. Der er blevet valgt en ny bestyrelse, som trådte til 15. november. De har annulleret opsigelsen af lokallønsaftalen og forhandlet en aftale på plads med lærerstaben, fortæller skoleleder Rasmus Grauenkjær.

Penge på vej fra ministeriet

Selvom skolen stadig kæmper med en gammel gæld i bygningerne, ser den nye bestyrelse anderledes lyst på fremtiden. Ingen ønsker længere at sende regningen til personalet. En ny finanslov øger tilskuddet til friskoler, der er flere elever på vej ind i klasseværelserne, og så er der en helt særlig pose penge på vej fra Undervisningsministeriet.

- Vi er lige blevet certificeret som fri grundskole med særlig specialundervisningsprofil. Det udløser cirka 300.000 kroner om året fra 1. januar 2018, fortæller Rasmus Grauenkjær.

I dag går der 50 børn på skolen. De er samlet i tre klasser fordelt over 0. til 9. klassetrin. Næsten alle timer undervises med to lærere, og undervisningen er individuelt tilrettelagt den enkelte elev. Cirka hver fjerde elev har faglige udfordringer, og det udløser et særligt tilskud til specialundervisning. Netop den type elever forventer skolen at få flere af i fremtiden med den nye profil.

- Vi kan bruge pengene, som vi har lyst til i undervisningen. Det kommer altså hele skolen til gavn, og er dermed et fantastisk løft, fortæller Rasmus Grauenkjær.

Sætter penge af til vedligehold

Han afviser, at skolens bygninger er faldefærdige, sådan som det tidligere har været fremme:

- Det er en slidt skole, men der er ikke noget, der er ved at falde ned om ørerne på os. Så vidt jeg ved, har ingen forældre vist fravalgt en skole på grund af et slidt gulv. Den gamle bestyrelse havde ikke lagt en langsigtet plan for vedligeholdelse. Nu er der sat 100.000 kroner af til vedligehold og 60.000 til undervisningsmaterialer næste år. Vi kommer ud med et seks-cifret overskud i år og forventer det samme næste år. Vi kan altså gå på juleferie med ro i sindet, fortæller han.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Kerteminde-redaktionen med ansvar for både de yngste og de ældste. Det vil sige kommunens daginstitutioner, skoler, socialt udsatte børn og unge samt ældreplejen.