Efter ni års kamp med myndighederne lykkedes det endelig: Berit og Claus Jensen må indrette café og museum i Nordskov-gård

Berit Jensen og hendes mand Claus har ikke holdt sommerferie endnu, men der er ingen tvivl om, hvad sommerferien skal bruges til: - Vi skal i gang med at rydde bygningerne, og der er nok at gå i gang med, griner hun. Foto: Helle Nordström

Efter ni års kamp med myndighederne lykkedes det endelig: Berit og Claus Jensen må indrette café og museum i Nordskov-gård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ni år og to afslag fik Berit og Claus Jensen langt om længe lov til at gøre noget med den gamle slægtsgård, der ligger ud til vandet lige syd for byskiltet. Strandbeskyttelseslinjen har hidtil spændt ben, men nu har de fået dispensation.

Nordskov: - Kan du ikke se det for dig, siger Berit Jensen, der står på gårdpladsen ved den firelængede gård lige uden for Nordskov.

Med øjne og smil, der stråler om kap, fortæller hun begejstret om stenmuseum og café, der skal indrettes på gården.

Gården bærer tydeligt præg af ikke at have været beboet i 25 år, så det kræver en god portion fantasi at forestille sig det, Berit Jensen beskriver. Og det kræver tre millioner kroner at realisere det.

Men første store skridt på vejen var at få tilladelsen. Det har taget ni år og kostet to afslag, men denne sommer lykkedes det endelig. Kystdirektoratet gav den så længe ønskede dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Den var afgørende, for gården er nemlig så fantastisk beliggende, at kysten så at sige begynder, hvor baghaven stopper.

- Det var så fantastisk at få den dispensation, at vi lige skulle have lidt tid til at lade det synke ind. Men nu er klagefristen overstået, og der kom ingen klager, så nu skal vi i gang med at søge tilskud, siger Berit Jensen med et stort smil.

En forening skal drive museet
For at kunne få dispensation fra strandskyttelseslinjen var det afgørende, at der kommer til at foregå aktiviteter på adressen, der ikke er rent kommercielle.Derfor indrettes stenmuseet, og derfor bliver det en forening, der skal drive det. Der bliver i øvrigt gratis adgang til museet, for som Berit Jensen siger, så er den kulturarv og de kulturskatte, der er samlet op af jorden, noget de gerne vil dele med alle.

Foreningen stiftet til formålet hedder Museet til bevarelse af ejendommens historie Fynshovedvej.
Ude fra vejen tager det hele sig utroligt idyllisk ud. De to kastanjer, der flankerer vognporten skal dog fældes, ad de er ramt af sygdom. Foto: Helle Nordström
Ude fra vejen tager det hele sig utroligt idyllisk ud. De to kastanjer, der flankerer vognporten skal dog fældes, ad de er ramt af sygdom. Foto: Helle Nordström

Mennesker på stedet i årtusinder

Gården er opført midt i 1800-tallet og har tilhørt Berit Jensens slægt i mindst syv generationer. Senest var det Berits farmors brødre, der boede på gården og efter, at de flyttede, har den stået ubeboet - men ikke tom, for de tog ikke meget med sig - selv gamle ølflasker fra det for længst nedlagte Bryggeriet Hindsholm står der endnu.

Jorden, der tilhører gården, vidner om, at der har boet mennesker på lige præcis det sted i adskillige tusinde år. Den stensamling, der skal udstilles på stenmuseet, er samlet af Berit Jensens slægt, når de har arbejdet med jorden. Især hendes forældre Kirsten og Ove Jensen har talent for at spotte, når der lå en pilespids eller en glittesten i den nyharvede jord. Et talent, der i rigt mål er gået i arv til Berit.

- Og det er netop det, at vi vil lave et museum med flinteredskaber fundet her omkring, der gav os dispensationen. Hidtil har vi kun søgt om en cafe, men nu har vi tilføjet museet, og fordi vi vil formidle dette steds historie med fund gjort lige her, således at det hele er autentisk, fik vi dispensationen, understreger hun.

- Når folk så har set på stenene, skal de nok have en kop kaffe, så vi indretter en café, der bliver møbleret med de gamle møbler fra gården. Det bliver også et helt lille museum med de gamle duge og stort og småt fra slægtens gemmer. Og selvfølgelig serverer vi ikke smarte moderne kager, men godt traditionelt bagværk, der passer til møblementet.

Beliggenheden er fantastisk - det her er udsigten fra baghaven. Hun undskylder Skt. Hans-bålet, men det har som bekendt ikke været lovligt at brænde det af. Foto: Helle Nordström
Beliggenheden er fantastisk - det her er udsigten fra baghaven. Hun undskylder Skt. Hans-bålet, men det har som bekendt ikke været lovligt at brænde det af. Foto: Helle Nordström

Den røde tråd

Gården får også en gårdbutik, hvorfra Berit og hendes mand Claus blandt andet vil sælge kød af egen produktion. Derfor skal der også på gården indrettes et produktionskøkken - det falder så heldigt, at Claus Jensen er uddannet slagter.

- Vi har allerede en besætning af Galloway gående. Naturkvæg, der afgræsser vores egen jord samt Jøvet og hele Nordskov Enge, fortæller hun.

- Og det er også det, der bliver den røde tråd i hele det her: Fortællingen om naturen og kulturen på det her skønne sted lige fra dengang, vi var jægere og samlere til nutiden med bæredygtig produktion af råvarer. Derfor vil der i udstillingen ikke blot være sten, men også plancher, der fortæller om, hvad stenene blev brugt til for at skaffe mad i oldtiden.

Der er langt til de tre millioner, men parret har allerede snakket lidt med Nordea og fået bekræftet, at stenmuseet passer lige ind i det, de gerne vil støtte. Men der desuden findes penge andre steder, fra fonde eller kilder.

Gården er smuk men forsømt. Det bliver der nu rådet bod på. Foto: Helle Nordström
Gården er smuk men forsømt. Det bliver der nu rådet bod på. Foto: Helle Nordström

Præstegården fra Tåsinge

Fondsmidlerne bliver imidlertid kun til renovering af sidebygningerne. Stuehuset, hvor Berit og Claus selv forventer i hvert fald at skulle bo i sommerhalvåret, skal de selv bekoste at få sat i stand.

- Vi regner med kun at tage det halve hus i starten, så vi har et sted at bo om sommeren, så må resten komme hen ad vejen. Det vigtigste er, at vi kan komme i gang med vores museum og café, siger Berit Jensen.

Berit Jensen håber, at hun på sigt kan leve af at drive museet, og derfor er en del af parrets plan at lave bed&breakfast i deres eget hus inde i Nordskov for at sikre en indtægt. Det er i øvrigt ikke et hvilket som helst hus, men et hus opført af tømmer fra den gamle præstegård ved Landet Kirke på Tåsinge.

- Det gamle egetømmer blev sejlet til Nordskov, da præstegården i 1856 blev revet ned, og så byggede mine forfædre det hus, vi nu bor i, fortæller Berit Jensen.

En speciel energisk rose har benyttet årene til at krybe op langs med undersiden af taget og titte ud øverst oppe. Foto: Helle Nordström
En speciel energisk rose har benyttet årene til at krybe op langs med undersiden af taget og titte ud øverst oppe. Foto: Helle Nordström
I stuehuset er under flere lag tapet dukket en flot bemaling op. Desværre er den for medtaget til at kunne bevares. Foto: Helle Nordström
I stuehuset er under flere lag tapet dukket en flot bemaling op. Desværre er den for medtaget til at kunne bevares. Foto: Helle Nordström
Berit Jensens farbrødre efterlod det meste, da de forlod gården, så der er masser af spøjse ting og sager til cafeen. Foto: Helle Nordström
Berit Jensens farbrødre efterlod det meste, da de forlod gården, så der er masser af spøjse ting og sager til cafeen. Foto: Helle Nordström
Slægtsgårdens gamle møbler står klar til cafeen, de skal lige støves af og måske have en skrue eller to. Foto: Helle Nordström
Slægtsgårdens gamle møbler står klar til cafeen, de skal lige støves af og måske have en skrue eller to. Foto: Helle Nordström
Det er ren hindsholmsk kulturhistorie at støve rundt i gemmerne på slægtsgården. Foto: Helle Nordström
Det er ren hindsholmsk kulturhistorie at støve rundt i gemmerne på slægtsgården. Foto: Helle Nordström

Efter ni års kamp med myndighederne lykkedes det endelig: Berit og Claus Jensen må indrette café og museum i Nordskov-gård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce