Gammel kunst blev reddet af konservatoren, mens børn skabte ny kunst på Johannes Larsen Museet.
Kerteminde: Med en pensel bliver det hvide pulver fordelt over det nussede papir.

- Det er gummipudder, der suger snavset. Det er noget blidere end at bruge et viskelæder, forklarer Mariateresa Pullano på engelsk.

Den diplom-uddannede konservator kommer fra Italien, men i går og i dag er hun på Johannes Larsen Museet, hvor hun viser de teknikker, hun bruger til at give gamle genstande ungdommen igen.

- Det handler dels om at beskytte vores gamle ting, men det handler også historie. Vi kan i løbet af vores arbejde finde en masse informationer, som kan fortælle os om fortiden. Vi er små detektiver, siger hun og viser et stykke papir med et vandmærke i.

Da hun kender til udviklingen inden for brugen af vandmærker, kan hun sige, hvor papirarket stammer fra og give det en cirka-alder.

Materialerne, Mariateresa Pullano bruger, skal kunne arbejde sammen med de genstande, som hun reparerer.

- Det handler om at skåne miljøet, og så kan vi ikke bruge kunstige ting. Det kan jo være, at der en gang nogle, der skal kigge på de ting her, og så duer det ikke med, at tingene er rettet kunstigt til, fortæller Mariateresa Pullano.

I skolestuen bliver der også tænkt miljø. Efter en inspirationstur rundt i museet sætter børnebørn og bedsteforældre sig til papiret for at lave naturbileder. Der bliver malet med vandfarver, og som ekstra kolorit er der udsalgsaviser, som gerne må klippes i stykker og blive en del af de nye kunstværker.
  • Fyens Stiftstidende