Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cafeteriet er hallens nerve

Formanden for håndboldklubben BR 66, Allan Thomsen, forstår godt, at halklubberne i Kerteminde frygter en eventuel lukning af hallens cafeteria. I Langeskov har cafeteriet været lukket de seneste par måneder, og det har ramt klubben hårdt. Men det kan faktisk lade sig gøre at få en fornuftig indtjening på et halcafeteria, hvis betingelserne er rigtige, mener Helle Øe Svendsen, der med succes drev cafeteriet i halvandet år.
Foto: Ole Friis

Cafeteriet er hallens nerve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Langeskovhallerne har cafeteriet været lukket i to måneder - til stor skade for klubberne og det sociale miljø

LANGESKOV: Man kan i princippet sagtens dyrke indendørs idræt uden et halcafeteria. Men det er meget skadeligt for klubbernes sociale miljø og sportslige arbejde at skulle undvære et fælles samlingssted efter træning og kamp.

Det kan de idrætsforeninger, der benytter Langeskovhallerne, tale med om. Hér har hallens cafeteria nemlig reelt været lukket de seneste par måneder. Og det har haft store omkostninger på flere måder, fortæller formanden for håndboldklubben BR 66, Allan Thomsen.

- For det første går det sociale miljø i stykker, når medlemmerne ikke kan samles og hygge sig efter træning eller en kamp. Og når vi har haft udehold, der har rejst langt, er det heller ikke tilfredsstillende, at de ikke kan købe en vand eller lidt mad. Og igen er der det sociale i at sidde og sludre med modstanderne efter kampen - det har tidligere givet nogle gode, sportslige kontakter, siger Allan Thomsen.

Slut med stævner

For BR 66 har cafeteriets usikre fremtid også betydet, at klubben ikke har turdet byde ind på de store arrangementer, som for eksempel Dansk Håndboldforbund holder.

- Vi har fået stadig flere store forbundsarrangementer i hallen, blandt andet fordi vi kunne tilbyde den service, som et velfungerende cafeteria jo er for den slags stævner og arrangementer. Dem tør vi ikke byde ind på nu, fordi vi ikke ved, om vi har et cafeteria eller ej. Aktuelt har vi ikke søgt om at få et stort kvalifikationsstævne til eliterækkerne til Langeskov på grund af cafeteria-situationen, siger Allan Thomsen.

Ind til årsskiftet havde Helle Øe Svendsen forpagtningen. I de halvandet år, hun stod for cafeteriet, blomstrede det sociale liv i hallen, fortæller Allan Thomsen.

Mødested for de unge

Ikke kun for foreningerne, men også for en gruppe foreningsløse unge, der havde cafeteriet som samlingssted.

- I stedet for at hænge på gaden, begyndte de at hænge ud i cafeteriet. Helle havde et rigtigt godt tag på de unge, som fulgte med i deres jævnaldrendes idrætspræstationer i hallen og opførte sig rigtigt pænt. Den ene af dem begyndte tilmed at spille håndbold, fordi han blev inspireret af at se de andre unge på banen. Efter at cafeteriet lukkede, drev de rundt på gangene og lavede ballade, og til sidst blev de smidt ud. Nu er de tilbage på gaden, og føler, at de ikke er velkomne. Det er jo den slags sociale sidegevinster, kommunen nu går glip af, mener Allan Thomsen.

Han og de andre foreningsformænd i Langeskov forstår derfor udmærket den bekymring, som formanden for Kerteminde Badmintonklub, Palle Nørgaard, forleden fremkom med i Fyens Stifts­tidende - her frygtede han de sociale konsekvenser af en eventuel lukning af cafeteriet i Kertemindehallerne.

- Det er en katastrofe for klubberne at miste cafeteriet. Mens Helle Øe Svendsen havde forpagtningen, voksede brugen af cafeteriet støt. For eksempel begyndte badmintonklubbens spillere at samles om lidt mad og drikke efter træningen - det havde de ikke gjort tidligere, fortæller Allan Thomsen.

Personale er for dyrt

I Kerteminde drejer problemet sig om, at forretningsgrundlaget for forpagteren er blevet for tyndt, efter at fodboldklubben har fået deres eget klubhus med kiosksalg.

Men det kan sagtens lade sig gøre at få en god forretning ud af cafeteriet - selv uden fodboldklubben, fortæller Helle Øe Svendsen.

Hun har nemlig prøvet det, for i Langeskov har fodboldspillerne også deres eget klubhus og kiosksalg.

- Jeg forstår godt, at Dorte Rasmussen ikke har kunnet få det til at løbe rundt, for hun har været nødt til at have betalt personale på - og så går det ikke. Jeg og min familie passede cafeteriet uden betalt personale, og vi fik en rigtig fornuftig indtægt ud af det. Men man skal ikke begynde at regne på sin timeløn - for den er lav. Det er en livsstil, der kræver rigtigt mange timers arbejde, og man skal være der selv, for der skal også være åbent i de tynde timer, siger Helle Øe Svendsen.

Hun stoppede ved årsskiftet, fordi hun efter kommunesammenlægningen blev præsenteret for en ny og forringet forpagtningsaftale sammenlignet med den aftale, hun havde med den gamle Langeskov Kommune.

Klar til ny kontrakt

- Tidligere betalte jeg ikke afgift, men kommunen fik modydelser i form af rengøring og andet praktisk arbejde. I storkommunen blev jeg pålagt en forpagtningsafgift på 35.000 kroner samt udgifter til rengøring i hele hallen ved større arrangementer. Og det ville jeg ikke acceptere. Men jeg er klar til at tage over igen, hvis betingelserne bliver forbedret, siger Helle Øe Svendsen.

Allan Thomsen håber, at kommunen snarest finder en løsning.

- Mit skrækscenarie er, at kommunen lader tingene trække ud, således at der ikke er en afklaring på situationen ved sæsonstarten til august. Det vil være ødelæggende for halklubberne - der skal handles meget hurtigt, fastslår Allan Thomsen.

Cafeteriet er hallens nerve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.