Kerteminde tilkender flexjob til mange flere borgere, end de kommuner, vi sammenligner os med

Nordøstfyn: Ligesom Kerteminde Kommune er ved at få styr på at få ledige A-kasseforsikrede hurtigt ud i job igen, så er der sat focus på et nyt problematisk område: modtagere af ledighedsydelse. Det er - for de, der ikke er inde i systemet - den ydelse, man får, fra man bliver tilkendt et fleksjob, og til man faktisk får et.

I forhold til de kommuner, Kerteminde sammenligner sig med, ligger vi klart nummer et målt på antal mennesker på ledighedsydelse. Antallet er i løbet af de seneste 10 år steget fra 0,5 til 1 procent.

- Det er helt bevidst. Ikke at vi ligger i toppen, men at vi tildeler flexjob til mange, for når folk efter længere tids sygemelding stadig ikke er raske, skal de videre enten til fleksjob eller førtidspension, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jens Arne Hansen (A).

Han mener også, at virksomhederne generelt er flinke til at tage flexjobbere ind, men alligevel er der i øjeblikket 125, der står i kø til et flexjob, så der er brug for endnu større velvilje til at give plads til en flexjobber.

- Jeg har opfordret Turismeudvalget til at markedsføre flexjobberne i de brancher, de samarbejder med, for det er et område, der bruger mange flere delstidsansatte end resten af arbejdsdmarkedet, fortæller Jens Arne Hansen.

- Det kunne godt være, der lige mangler en ekstra medarbejder et par timer, når morgenmaden skal serveres, eller en ekstra om lørdagen, når det er skiftedag, og flexjobbere skal jo typisk have et job i 5-15 timer om ugen.

  • Nordström_Helle

    Af:

    Jeg har arbejdet som journalist i Kerteminde i rundt regnet 30 år, først på Kjerteminde Avis og siden 2010 på Fyens Stiftstidende.