Weekend med Mylenberg: S løb med paradigmeskiftet i udlændingepolitikken


Weekend med Mylenberg: S løb med paradigmeskiftet i udlændingepolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist Troels Mylenberg
Billede
Indland. 

Mange husker sikkert ordet fra før jul, dengang dansk politik var i opbrud af dels for tidlig jubel fra Liberal Alliance over en skatteaftale, som partiet bildte sig selv ind var i hus, dels over prisen for selvsamme skatteaftale, nemlig stramninger af udlændingepolitikken.

Og ikke bare stramninger, men sågar et helt paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Det var ordet, som Dansk Folkeparti fremførte. Man ville have noget helt nyt og anderledes, forstået på den måde, at hele tilgangen til udlændingepolitikken skulle fornys. Særligt med henblik på at udfordre de - i Dansk Folkepartis øjne - yderst snærende bånd, som de internationale konventioner sætter om mulighederne for at stramme yderligere. Og selvfølgelig også bare få flere partier til at ville sætte stramninger på dagordenen.

Det pres lagde man på regeringen, det skulle være prisen for de skattelettelser, som regeringen kæmpede for og samtidig skulle det sikre finanslovens liv.

Det endte, som mange sikkert husker, i et brag af uenighed regeringen og Dansk Folkeparti imellem. En finanslov kom i hus, men hverken skatteaftale eller paradigmeskifte blev det til. Så blev det jul og nytår, og så skete der en hel del.

En skatteaftale kom faktisk i hus, dog snarere historisk lille, end historisk stor, som Liberal Alliance-formand Anders Samuelsen ellers havde stillet danskerne i udsigt, men den kom. Og så er der det med paradigmeskiftet. For noget tyder sådan set på, at paradigmeskiftet er ankommet, bare med en hel anden afsender end den forventede.

For med Socialdemokratiets stort opsatte udspil fra først i denne uge, kan man meget vel hævde, at paradigmeskiftet kom fra den kant. Udspillets kerne - at der ikke længere skal kunne søges asyl i Danmark, men at det i stedet skal foregå i et dansk drevet modtagecenter et sted i Nordafrika - repræsenterer nemlig på mange måder præcis det skifte i udlændingepolitikken, som i hvert fald Dansk Folkeparti har efterspurt.

Det fik de ikke hos regeringen, men Socialdemokratiet stod så i stedet klar med helt nye strammertoner, og meget sigende var den umiddelbare reaktion fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup således:

"Jamen hvad sker der. Jeg kan næsten ikke få luft."

Og det var øjensynligt overraskelsesglæde, som var ved at spærre Skaarups luftveje.

I sig selv er det ikke overraskende, at Socialdemokratiets politikskifte kommer med så stor kraft. Partiformand Mette Frederiksen har længe forberedt en helt ny udlændingepolitisk tilgang med stramninger på programmet, og det nye er sådan set ikke stramningsforslagene, men måske i højere grad, at der ikke synes at være en udlændingepolitisk opposition i Socialdemokratiet længere.

Heri ligger måske det egentlige paradigmeskifte, som har været overset den seneste tid.

En ting er nemlig Socialdemokratiets politikskifte, men meget mere betydningsfuldt er det nok, at oppositionen mod stramninger fylder så lidt. Det så man også et eksempel på, da regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti også i denne uge indgik en ny aftale om familiesammenføringer. Her besluttedes det politik at lukke døren hårdere i for ikke-vestlige indvandrere og flygtninges muligheder for familiesammenføringer, mens folk med vestlig baggrund skal have lettere adgang til at få ægtefæller og samlevere til landet. Heller ingen voldsom opposition gav lyd her.

Bevægelsen, for der er vitterligt tale om en stor bevægelse både politisk og i befolkningen, ses måske tydeligst ved at se tilbage til valgkampen i 2001. Her lagde Venstre hårdt ud på et pressemøde, hvor daværende partiformand Anders Fogh Rasmussen sammen med daværende rets- og udlændingeordfører Birthe Rønn Hornbech præsenterede Venstres bud på en strammere udlændingepolitik. Her gik hun noget længere end planlagt, da hun specifikt navngav fire lande - ikke-vestlige - som Venstre ville forhindre familiesammenføringer fra, og kort efter pressemødet kom så en korrektion og en beklagelse fra Rønn Hornbech. Fogh havde haft fat i hende, for selvfølgelig kunne man ikke diskriminere mellem lande, så langt kunne man simpelthen ikke gå. I hvert fald ikke i 2001.

Men godt 16 år er gået siden valgkampen i oktober-november 2001, og perioden siden har alene budt på stramninger. Både realpolitiske vedtagelser og, hvilket måske er det mest afgørende i forhold til det føromtalte paradigmeskifte, i partierne.

Tilbage i 2001 havde Socialdemokratiet ret beset slet ingen udlændingepolitik. I valgkampen dengang skændtes man internt om emnet, og selv om det daværende regeringsparti også holdt et pressemøde og forsøgsvis tog fat på at ville stramme, så endte det hele i internt splid.

Sådan er det heller ikke længere. Og i dag står man så reelt med en total enighed om strammere udlændingepolitik mellem de tre største partier i Folketinget - Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre. Der er gennem lang tid talt om, at den udlændingepolitiske forbrødring var på vej mellem de tre. I denne uge blev den en realitet.

Kampen nu bliver derfor ikke kun om de politiske aftaler, der er også potentielt åbnet for en helt anden kamp. Nemlig den om, hvem der skal være den drivende kraft i udlændingepolitikken, som formentlig også ved det kommende folketingsvalg må forventes at stå helt centralt. Her har Dansk Folkeparti gennem to årtier været vant til at sidde med taktstokken, spørgsmålet er nu, om Socialdemokratiet har taget den fra DF, hvilket åbner for helt nye fronter. For selv om man er enige om, hvad man vil politisk, så betyder det altså også ret meget i politik, hvem der har bordenden og altså sætter dagordenen.

Heri ligger vel det egentlige mulige paradigmeskifte. I hvert fald et skifte der kan flytte regeringsmagt. Eller for at blive i billedet fra Peter Skaarups reaktion, så handler det om, hvem der trækker mest luft gennem de udlændingepolitiske rør. Her har Dansk Folkeparti været vant til nærmest fri adgang. Sådan er det ikke længere.

For noget tyder sådan set på, at paradigmeskiftet er ankommet, bare med en hel anden afsender end den forventede.

Weekend med Mylenberg: S løb med paradigmeskiftet i udlændingepolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce