STRUKTUR-REFORM: Fyns Amts exit er hovedårsag til, at Venstre på Fyn slår revner
På Christiansborg var det Venstre, der tog initiativet til den strukturreform, der over de næste to år vil blive besluttet og gennemført.

Den udfarende kraft var nogle få yngre folketingsmedlemmer, uden tvivl med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som kaptajn i kulissen.

Statsministerens rolle i den første fase kender man stadig ikke.

Der var Venstres amtsfjendtlige allierede, de Konservative og Dansk Folkeparti, der gav udspillet den nødvendige næring, men ideen grode altså i Venstres baghave.

Paradoksalt er det derfor, at det også er i Venstre, at reformen gav størst splittelse og ballade.

Og selv om amternes nedlæggelse kun er en del af reformen, der også indebærer kommunesammenlægninger og en ny fordeling af offentlige opgaver, så er det amternes exit, der internt har medført størst turbulens. I hvert fald på Fyn.

Et stort flertal af de fynske amtsrådsmedlemmer, herunder Venstres amtsrådsgruppe, så absolut ingen grund til at ændre ved Fyns Amts' status, måske bortset fra at skifte logo og navn til "Region Fyn".

Opfattelse var og er, at Fyns Amt løser sine opgaver godt og at amtet i en ny struktur med moderate ændringer ville have kapacitet til at klare sig selv.

Forskel i temperament

Det første kan man være enig eller uenig i, alt efter temperament. På flere områder er Fyns Amt i front, men omvendt er (sygehus)økonomien på nedtur, lige som der er lange ventetider inden for f.eks. børnepsykiatri.

Amtets rolle som erhvervsdynamo, speedet op af amtsborgmester Jan Boye (K), har man endnu ikke set resultaterne af. Det er stadig sådan, at fynboerne tjener mindre end gennemsnitsdanskeren.

Efterslæb

Uretfærdigt eller ej, så er erhvervsefterslæbet blevet et hovedargument for de Venstremænd, der vægter vækst og udvikling højere end det nære samfund og demokratiske processer.

Et udtryk er næsten blevet klassisk: Højskolevenstre kontra handelshøjskolevenstre.

Dertil kommer amtsmodstandere fra en anden kant: Borgmestre og politikere i landkommuner, der opfatter amtet som en irriterende og bureaukratisk Onkel Formynder.

Til de sidste hører eksempelvis Glamsbjergs Venstreborgmester, Ankjær Stenskrog.

Andre navne i denne gruppe kan være socialudvalgsformand i Bogense, Eva Laut Andersen - og naturligvis den uofficielle bannerfører, Erling Bonnesen.

Landsbyforkæmperen

På "bevaringsfløjen" finder man - hvilket flittige læsere af avisens debatsider ikke kan være i tvivl om - amtsveteranen og landsbyforkæmperen Carsten Abild, en mand, for hvem det klassiske demokrati med et nært folkestyre betyder meget.

Også tidligere minister og formentlig kommende folketingsmedlem for Otterup-kredsen, Britta Schall Holberg, hører til her.

Samt altså formand og næstformand for Det fynske Venstre, Torben K. Jørgensen, Ebberup, og Aase Lundsgaard, Morud.

Den interne debat rasede for et års tid siden, frem imod regeringens fremlæggelse af sit strukturforslag i april. I løbet af forsommeren affandt alle sig med reformen, som regeringen fik snæver, men fornøden opbakning til hos Dansk Folkeparti.

Men en timelang debat på amtsrådet i mandags fik igen gemytterne i kog.

Ikke fordi Venstrefolkene sagde ret meget under debatten. Troels Krøyer anklagede SF for at være "imod enhver forandring", men ellers lod de i stor udstrækning Socialdemokraterne og SF om at kritisere reformen sønder og sammen.

Denne apati, det manglende forsvar af deres indenrigsministers store projekt, var nok til at få Bonnesen & Co. i aktion.

Der er udsigt til et livlig delegeretmøde i Det Fynske Venstre i april.