Vandfald skal koble by og natur i Aarhus Festuge

Visualiseringen viser, hvordan Vesterbro Torv kommer til at tage sig ud med et brusende vandfald i stedet for en gold parkeringsplads. Installationen består af et stort stillads formet som en trappe, der ender i et grønt byrum med træer på toppen, hvorfra der falder et vandfald.

Vandfald skal koble by og natur i Aarhus Festuge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et brusende vandfald på en central plads er et af højdepunkterne i Aarhus Festuge, der åbner fredag.

En grøn oase med et brusende vandfald rykker ind på en central plads, når Aarhus Festuge fredag skydes i gang.

Det er Vesterbro Torv, der for en stund forvandles fra støjende parkeringsplads til et grønt byrum med træer på toppen og plaskende vand.

- Festugen har tradition for at skabe oplevelser, hvor vi forandrer en del af byrummet, som folk kender, til noget helt anderledes, siger direktør for Aarhus Festuge Rikke Øxner.

Også tidligere har festugen bragt naturen til byen.

- Tidligere har man haft Store Torv, der blev til Store Skov, og vi har haft Frederiks Allé, som blev spærret af til fordel for en bypark, fortæller Rikke Øxner.

Nogle af eksperimenterne har efterfølgende sat sig varige aftryk på byen.

- Vi har for eksempel fået indrettet Bispetorv med træer, forklarer Rikke Øxner.

Temaet for årets festuge er brobygning. Det handler ifølge festugedirektøren eksempelvis om at bygge bro mellem byen og det grønne, mellem det "gamle" og det "nye" Aarhus.

Den nye bydel, Aarhus Ø, er skudt op ved havnefronten, og samtidig pløjer den nye letbane sig vej gennem byen.

Alt sammen noget som har forvandlet byen til lidt af en byggeplads.

I den konstante strøm af forandringer er festugen blevet et holdepunkt for mange aarhusianere - og det forpligter:

- Vi er en over 50 år gammel begivenhed i Aarhus. Mange har traditioner omkring den og forventninger til den, forklarer Rikke Øxner.

- Vi vil gerne vise, at den her kondenserede kulturoplevelsesuge stadig er en stor attraktion i byen, siger hun.

Aarhus er i år Europæisk Kulturhovedstad, og festugen har sat ekstra sejl til for at skabe et program med vitaminer.

- Selv om det er kulturår, og vi er mange om at dele sponsor- og fondsmidler, har vi mødt stor vilje fra bidragydere. Vi har et budget, der mere end matcher, det vi plejer, siger Rikke Øxner.

Festugen, der hvert år har cirka en halv million gæster, slutter søndag 3. september.

FAKTA: Aarhus har holdt festuge siden 1965
Fredag åbner Aarhus Festuge, og det sker vanen tro ved en gallaåbning med dronning Margrethe, protektor for festugen, som gæst.

Her kan du læse om festugens historie.

* Aarhus Festuge blev etableret i 1964 og afholdt første gang i 1965.

* I 1964 blev festugen tænkt som et eksperiment, der skulle aktivere byens institutioner og foreninger for at præsentere byens kulturelle profil og Aarhus' potentiale for omverdenen.

* Meningen var at skabe en folkelig fest, der samtidig var med til at positionere Aarhus som en vigtig kulturel aktør over for både hovedstaden og messebyerne Fredericia og Herning.

* Den første festuge i 1965 var et eksperiment, men det blev en succes, og man besluttede hurtigt at gentage den det efterfølgende år.

* Festugen udviklede sig i løbet af de næste 10-15 år til ikke bare at være et vindue for aarhusiansk kunst, men dansk kunst og kultur i det hele taget med internationalt fokus og opmærksomhed.

* Aarhus Festuge tæller nu flere end 1000 arrangementer fordelt på over 100 forskellige scener og steder.

* 200-300 arrangementer planlægges af Festugesekretariatet, mens de øvrige skabes af andre aktører i byen.

* Festugen har hvert år et tema, som er inspirationskilde for årets arrangementer.

* I år er temaet "Brobygning", og for første gang i festugens historie er temaet tre-årigt.

Kilde: Festugesekretariatet.

Vandfald skal koble by og natur i Aarhus Festuge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce