Vand er big business: Et glas vin koster 750 liter vand

Det er ikke kun Danmark, der er ramt af tørke. Faktisk befinder verden sig ifølge FN i en global vandkrise, hvor milliarder af mennesker ikke har adgang til tilstrækkeligt drikkevand - og klimaforandringerne gør kun situationen værre. Årsagerne er mange - herunder spild, ineffektivt landbrug og energiproduktion. Foto: Colourbox

Vand er big business: Et glas vin koster 750 liter vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark er langt fra det eneste land i verden, der tørster efter vand. Befolkningstilvækst, øget forbrug og dårlig forvaltning har ført til kriser rundt om på kloden. Men der findes løsninger, som er mere enkle, end man skulle tro.

Er din græsplæne også blevet gul? Hænger blomsterne på altanen med hovedet? Og er krydderurterne i krukken ved at gå ud?

Så kan du - endnu - uden sort samvittighed fylde vandkanden fra hanen og give haven eller altankasserne noget at drikke. Tørken, danskerne oplever i øjeblikket, har nemlig ikke den store indflydelse på grundvandsreserverne, hvor alt vand til forbrugerne kommer fra.

Langt størstedelen af nedbøren, der ender som grundvand, falder om vinteren, og de sidste mange vintre har været usædvanligt våde. Det er derimod den såkaldte rodzone, hvorfra blomster, træer og afgrøder suger vand, der er ved at udtørre, forklarer Hans Jørgen Henriksen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og har vand som speciale:

- Man kan tale om en landbrugstørke - ikke en grundvandstørke. Der er nok at pumpe op, hvis det bare er i år, det handler om. Problemet er, hvis det bliver ved år efter år, for så kan vi få problemer med både forsyningen og kvaliteten af vand.

I øvrigt er danskerne blevet dygtige til at spare på vandet. Vi bruger i gennemsnit 106 liter vand om dagen i husholdningerne, hvilket er mere end en halvering siden 1970'erne. Til sammenligning bruger borgerne i USA, der har verdens højeste forbrug, mellem 300 og 380 liter i døgnet, afhængigt af hvilken stat de bor i.

4 ting du skal vide om vand
1) Al vand på Jorden findes i tre former:Vanddamp, der blandt andet ses som skyer.

Væske i form af have, søer, grundvand og regn.

Is, som vi kender det fra Grønland og gletsjere i bjergene.

2) Mængden af vand på vores planet er konstant, men fordelingen mellem vanddamp, væske og is kan ændre sig.

Det er solen, der driver vandets kredsløb. Solens varme får vand til at fordampe fra have og landjorden og brede sig i atmosfæren.

I atmosfæren fortættes vanddampen til skyer og falder som regn eller sne. Vandet løber både ned i jorden, hvor det bliver til grundvand, og ud i søer og floder på vej ud i havet. En del sne bliver en del af indlandsis og gletsjere.

3) 70 procent af Jordens overflade er dækket af vand. 97 procent af vandet er havvand eller salt grundvand, mens 2,5 til 2,75 procent er ferskvand.

De 1,75 til 2 procent er bundet i gletsjere og indlandsis, mens en del af resten enten er utilgængeligt eller uegnet som drikkevand. Mindre end en hundrededel kan bruges til at slukke tørsten i.

4) I Danmark dækkes hele behovet af grundvand.

Nedbør er som en tommelfingerregel et år om at synke en meter ned i undergrunden.

En del boringer er 50-70 meter dybe, og det betyder, at de vand, mange danskere drikker i dag, faldt som regn for 50-70 år siden.

Derfor mener mange eksperter, at problemerne med pesticidrester i grundvandet først lige er begyndt for alvor.

Fire bøffer - 15.000 liter vand

Vi skal i Danmark dog ikke være alt for hurtige til at pudse glorien, mener Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

En endog meget stor del - helt nye beregninger siger omkring to tredjedele - af vores vandforbrug foregår nemlig uden for Danmarks grænser. Det skyldes dels, at en stor del af verdens produktion er flyttet til lande som Kina, Indien og Bangladesh, dels at det er blevet langt lettere for os at købe frugt og grønt fra fjerne egne.

- Den mængde vand, der på den måde handles over landegrænser, er fordoblet over de seneste ti år, og det vand kommer ikke med det samme tilbage til de steder, hvor det er brugt, tilføjer hun.

Organisationen Water Footprint Network har specialiseret sig i at beregne den mængde vand, der skal bruges til at producere forskellige varer, og det er store tal, eksperterne jonglerer med.

Slapper du af med et køligt glas hvidvin efter havevandingen, koster det således 750 liter vand i form af kunstvanding, fremstilling af vin og emballage og transport til butikken. Er du iført en skjorte eller bluse af bomuld, er der gået 7500 liter vand til at lave den, og smider du bøffer til fire på grillen, tæller det for 15.000 liter vand.

Dermed er det ikke vandet, der kommer ud af hanen i køkkenet eller bruseren i badeværelset, der er det store problem.

På verdensplan udgør brugen af vand i hjemmet kun tre procent af det samlede forbrug, mens det er landbrug, industri og energifremstilling - medmindre der er tale om vedvarende energi - der fylder allermest i regnskabet.

Derfor ser der også ud til i en verden med stigende befolkningstal og dermed øget forbrug, at flere og flere mennesker vil opleve mangel på vand. Således viste forskning fra universitetet i Twente i Holland i 2016, at fire milliarder mennesker - eller to ud af tre på kloden - oplever vandmangel mindst en måned om året.

Og klimaforandringerne gør situationen værre, fordi nedbøren bliver mere uforudsigelig og nogle gange helt udebliver.

- Et tørt land som Mali eksporterer faktisk mere vand, end det importerer. Det er helt grotesk og er på ingen måde bæredygtigt, siger Helle Munk Ravnborg.

Landbrug og industri først

Selv om der findes steder på jorden, hvor vand ganske enkelt ikke er tilgængeligt, er der i princippet vand nok til alle - således udnyttes blot ti procent af de tilgængelige vandmængder i landene syd for Sahara - men "det blå guld" er ulige fordelt.

- Det handler i høj grad om uhensigtsmæssig forvaltning af ressourcerne. Der er mange forskellige hensyn at tage - landbrug, energi, natur - og der er man nødt til at finde ud af, hvordan vandet skal allokeres, forklarer Hans Jørgen Henriksen.

Helle Munk Ravnborg er enig og undrer sig over, at det stadig ikke er lykkedes at regulere betingelserne for forbrug af vand internationalt.

- Der er intet galt i at handle vand i form af det "virtuelle vand", som er indlejret i produkterne, over landegrænser, men ikke hvis man tager det fra andre uden at betale, og uden det erstattes - det flugter ikke ret godt med, at forurenerne bør betale, tilføjer hun.

Et godt eksempel på, hvordan vandmangel kan ramme almindelige mennesker hårdt, selv om der er vand til stede, er Indien. Landet producerer en masse bomuld, som kræver store mængder vand. Den indiske regering har i tidens løb lånt penge af blandt andre Verdensbanken til at gennemføre kunstvanding og etablere spinderier, men da afgiften, som landbruget og industrien betaler for vandet, slet ikke står mål med forbruget, ender regningen hos den indiske befolkning, der samtidig må betale dyrt for at hente vand op, da det nemmest tilgængelige allerede er brugt.

- Det offentlige i Indien støtter vandforbruget i landbrug og industri, og vi nyder godt af billige varer i Europa, men det går ud over de fattigste, understreger seniorforskeren.

Hvede eller vin?

Den gode nyhed er imidlertid, at det er muligt at forebygge vandmangel, og en del af løsningerne er overraskende simple.

Tag for eksempel Israel - et landbrugsland midt i en af verdens mest tørre regioner. Landet har gennem de seneste årtier indset det problematiske i at dyrke afgrøder som bomuld og ris, der kræver store mængder vand og satser i stedet på andre og knap så tørstige planter.

Israelerne har også udviklet en teknik, hvor kunstvanding foregår i dråbeform tæt ved afgrødernes rødder, og det nedsætter vandforbruget med 25-75 procent. Dertil kommer, at Israel genbruger hele 86 procent af det vand, der ryger i kloakkerne, og det er en verdensrekord, der blandt andet betyder, at tæt på halvdelen af vandbehovet i landbruget dækkes af renset spildevand.

Verdens mest tørre kontinent, Australien, er også et stort landbrugsland og var ramt af en voldsom tørke, der varede fra 1996 til 2010.

Den australske regering iværksatte en lang række initiativer, men det, der har vakt størst opmærksomhed, er udviklingen af et marked for vandkvoter, der gjorde det til en god forretning for landmænd at spare på vandet - og nogle gange opgive en del af deres marker.

På den måde kunne en landmand, der dyrker hvede - en afgrøde, som er forholdsvis billig på verdensmarkedet - sælge sin vandkvote til en vinbonde, hvis druer indbringer en væsentlig højere pris, og dermed bruge vandet, hvor det giver mest økonomisk mening.

Australierne opfandt med andre ord en metode til at bruge vandet mere effektivt på markedsvilkår.

Sæt pris på levering af vand

Og netop det private erhvervsliv ser ud til at spille en større og mere vigtig rolle i kampen mod vandmangel, fordi det giver mening på bundlinjen.

Hvis ikke der er rigeligt med vand til rådighed, er det svært at holde produktionen i gang. Tænk bare på Coca-Cola, der skal bruge 175 liter vand for at lave en halv liter sodavand i en plastikflaske. Samtidig vokser prisen på levering af vand i det meste af verden, og dermed har virksomhederne en stor interesse i at investere i vandsparende teknologi og presse politikerne til at finde løsninger.

- I forhold til prisen på levering af vand er vi selv et ret godt eksempel. Jeg betaler for hver kubikmeter, og det gør landbruget og industrien også, for at sikre, at vi også har rent vand i morgen, siger Helle Munk Ravnborg og henviser til halveringen i de danske husholdningers forbrug i takt med, at vandmålere er blevet normen i boligerne.

Selv om det lyder som noget, der kun kan lade sig gøre i rige lande, giver det også mening at sætte en pris på vand i udviklingslandene.

Levering af vand til verdens slumområder i eksempelvis Indien og Brasilien er nemlig dyrt for regeringerne, der skal sørge for, at det bliver kørt ud med tankvogne. Det kan også være dyrt for de lokale, der ofte må købe vand af ringe kvalitet til overpris.

I sidste ende vil det være billigere for såvel staterne som forbrugerne at betale den reelle pris for vandet og bruge pengene på at investere i bedre infrastruktur, viser beregninger fra analyseorganisationen Global Water Intelligence.

Og det haster.

FN spår nemlig, at verden frem mod 2050 får brug for 50 procent mere vand for at dække behovet.

Vand er big business: Et glas vin koster 750 liter vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce