Usunde giver sig selv point for et godt helbred

Vaner er svære at ændre, særligt flere dårlige vaner, og derfor har usunde svært ved at lægge deres livsstil om. Rikke Bay Haaber og PFA har spurgt 15.200 danskere om deres helbred, og de mindst sunde overvurderer deres helbred.

Usunde giver sig selv point for et godt helbred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PFA har spurgt 15.200 personer i arbejde om deres helbred. De mest usunde hænger fast i dårlige vaner, mens de sunde gerne vil være sundere.

Helbred: De lever usundt, og en tredjedel har inden for fire uger oplevet fysiske smerter begrænse deres arbejde. Næsten halvdelen af dem oplever, at fysiske eller psykiske problemer begrænser dem i deres arbejde. Alligevel svarer 6 ud af 10, at deres helbred er godt, vældig godt eller endda fremragende.

De mest usunde på arbejdsmarkedet har også den mest positive opfattelse af deres eget helbred, og paradokset fremgår af en undersøgelse, hvor pensionsselskabet PFA har spurgt 15.200 personer i job om deres vaner i forhold til motion, kost, alkohol og rygning. Svarene har delt medarbejderne op i tre grupper - sunde, mindre sunde og usunde - og den sidste gruppe døjer med søvnbesvær, hjertebanken og indre uro - men de svarer alligevel, at deres helbred er godt eller endda bedre end det.

Usynlige skavanker

Ifølge Rikke Bay Haaber, PFA's chef for strategisk sundhed, behøver de usunde ikke at være hverken kæderygere eller overvægtige, det er typisk almindelige funktionærer med dårlige vaner.

- Vi har jo alle nogle uvaner, du ikke kan se på overfladen som eksempelvis rygning og mangel på motion. Du kan for eksempel ikke se, om jeg er tyndfed, fordi jeg ikke dyrker motion. Junkfood kan være rart i hverdagen, men den negative effekt af uvanen kommer først i en vis alder. Man kan måske godt løbe fem kilometer til den årlige DHL-stafet, men det er svært at gøre noget præventivt for sit helbred, forklarer Rikke Bay Haaber.

Svært at ændre livsstil

Sundhedsstyrelsens kampagner om seks stykker frugt om dagen, en halv times motion og andre budskaber er trængt ind hos de fleste af de 15.200 i undersøgelsen, men rådene bliver ikke ført ud i livet af særligt mange. Hverken på jobbet eller efter fyraften.

- De færreste lever op til anbefalingerne. Vi vil godt have lov at bestemme selv, og anbefalingerne kan være svære at omsætte i hverdagen. Vi opholder os mest på arbejdspladsen, og det handler om at få gode vaner ind her, som giver medarbejderne god energi. Vi skal kunne mærke forskellen, inden vi får lyst til at skabe en forandring, siger Rikke Bay Haaber.

Ifølge undersøgelsen oplever mange af de usunde en fysisk begrænsning eller stress, som påvirker deres indsats på arbejde. Hvorfor gør de så ikke noget?

- Det er svært at skabe en anden livsstil, når det handler om én selv, familien og hverdagen, og fra forskningen ved vi, at kun en ud af 10 opretholder vægttab på lang sigt. Det er hulens svært at ændre vaner og nemt at falde tilbage, konstaterer Rikke Bay Haaber.

- Der er mange quick fixes, kure og præparater. Men de får os ikke til at ændre adfærd på lang sigt. Vores melding er at lidt af det hårde slid er at træffe sunde valg på arbejdet. Det handler om at bruge trappen og hævesænkebordet, siger sundhedschefen.

Løbere dyrker yoga

23 procent af de usunde er ifølge undersøgelsen i gang med at gøre noget for at styrke deres helbred, mens det samme gælder for fire ud af 10 af de sunde. Forskellen kommer ikke bag på Rikke Bay Haaber.

- De sunde skal ikke gøre en stor forandring for at leve bedre. Men jo flere uvaner, jeg har, jo sværere bliver det at gøre noget ved dem. Det er nemmere at dyrke yoga, hvis man løber i forvejen. Hvis ens liv er indrettet til uvaner, så er det svært at være mønsterbryder i forhold til familien og ens omgivelser. Men det handler om at ændre vaner, siger Rikke Bay Haaber.

Usunde giver sig selv point for et godt helbred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce