Ugens bagkant: Faglighedsforsnævring i den evige uddannelsesjagt

Journalist Troels Mylenberg.

Ugens bagkant: Faglighedsforsnævring i den evige uddannelsesjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan selvfølgelig ikke siges nok: Uddannelse er vejen frem, faglighed og viden er klare forudsætninger for succes i livet, og der er god grund til at fejre ethvert fornemt uddannelsesdiplom, som et menneske gør sig fortjent til at få udleveret. Vi skal stræbe efter stadig mere uddannelse, for uddannelse er vejen til velstand, fremgang og fremskridt.

Intet af det er til diskussion. Vi lever af viden, og mere viden er altid godt.

Men der er alligevel et eller andet, der skurrer i ørerne i den evige uddannelsesjagt, som vores samfund er midt i. For en ting er, at uddannelse er godt, men taler vi nok om hvad for noget uddannelse, vi har brug for, og om hvorvidt vi nu også tilegner os al denne uddannelse på den rette måde?

Mit svar er nej. Med fare for at trække det lige vel bombastisk op, så synes jeg, at der ligger en gevaldig fare i den tilsyneladende blinde jagt på uddannelse, som er i fuld gang for tiden. Tag de nationale tests i folkeskolen. Tag det voldsomme fokus på naturvidenskabelige fag i gymnasiet, som helt er ved at kvæle sprogfagene. Tag de videregående uddannelsesmaskiner, hvor man ofte hører om stadig flere studerende til stadig færre undervisere. Tag taxameterøkonomien, hvor målet er kvantitet ikke kvalitet. Tag Ph.D-inflationen, hvor stadig flere overuddannes i noget, der kunne ligne en forskningsrus.

Læg dertil den enorme, og helt igennem fornuftige, efteruddannelsesiver på masterniveau - men som desværre nogle gange ligner en jagt på diplomet mere end på kompetencerne. For diplomet giver karrieren et skub i den rigtige retning og hurra for det. Så er der diplomuddannelserne, ikke mindst dem i ledelse, som forhåbentlig, men ikke med sikkerhed, eksempelvis har givet skolevæsenet bedre ledelse.

Som sagt sætter jeg det her en smule på spidsen, for lige præcis uddannelse er jo umuligt at tale imod. Det er svært at argumentere for, at man kan blive dummere af at blive klogere, og det er næppe heller tilfældet. Men måske er der dog behov for, at vi lige pudser den kritiske sans af, bare en lille smule.

Selv de kloge mennesker, der har udarbejdet de såkaldt nationale tests i folkeskolen, har eksempelvis for nylig sået tvivl om fornuften i selvsamme tests. Vi uddanner vores børn til at være gode til at svare på tests, skrev to eksperter i et åbent brev til undervisningsministeren. Pointen var, at mens testene skulle være et redskab for læreren til at kunne få et bedre indblik i elevernes styrker og svagheder, var de nu i stedet blevet til selve formålet for undervisningen. Man går altså i skole for at lære at løse en test, ikke for at tilegne sig viden, som man for brug for i den del af livet, som ikke er en test med facitliste, for nu at sige det direkte.

For nogle år tilbage blev der tilsvarende sat en dagsorden om, at vi alle skulle være bedre til de naturvidenskabelige fag. Matematik, fysik, biologi og den slags var fremtiden, og flere skulle gerne vælge disse studieretninger. Det er i den grad lykkedes. Endda i en grad, som sproglærerne på mange gymnasier i dag sidder med halvtomme klasseværelser. Samtidig lukker de små sproguddannelser på universiteterne.

En ting er, at vi gerne vil have flere til at tænde på naturvidenskaben, men sprog er vel stadig vigtigt, ikke? Desværre tyder noget på, at alle andre sprog end engelsk er på vej ud af uddannelserne, det til trods for, at enhver, der har virket bare en lille smule internationalt, jo godt ved, at eksempelvis kendskab til fransk, tysk, spansk, russisk eller et helt andet sprog kan være lige netop det, der sikrer de gode relationer, den gode handel eller de ekstraordinære oplevelser i livet.

Vi har brug for at minde os selv om, at uddannelse er meget mere end det, vi umiddelbart lige kan forestille os, at vi får brug for. At det vigtigste ved uddannelse ikke altid og ikke kun er selve fagligheden, men i stedet at sikre lysten til at lære og til at opsøge nyt.

Vi kan naturligvis håbe, at vores skoleledere allesammen bliver meget bedre ledere af at få et ledelsesdiplom, hvor de alle har været igennem de samme undervisningsforløb. Vi kan også håbe, at vores virksomheder bliver endnu bedre forretninger af, at cheferne alle får hevet en master i businessadministration hjem. Vi kan også satse på, at det vitterligt forbedrer vores sundhedsvæsen markant, når så mange læger har skrevet en Ph.D-afhandling.

Men hvor ville jeg ønske, at vi huskede lidt mere på, at uddannelse også er at turde se andre steder hen end de oplagte. At vi minder os selv om, at det i høj grad er omvejene og afvejene, der ender med at vise os de nye veje. At lægen, der har videreuddannet sig i musikvidenskab, måske er blevet en dygtigere læge af det, eller at skolelederen med dybt kendskab til kunsthistorien måske netop kan anvende det i sin ledelse.

Der må ikke gå for meget konkurrencestat i vores uddannelsessystem og i vores uddannelsessind. Uddannelse er ikke en investering med et forudsigeligt afkast. Faktisk er det nok lige præcis definitionen på uddannelse, at man ikke ved, hvad det fører til. Hvis vi på forhånd ved det, er det ikke uddannelse, men måske mere noget, vi ville kunne kalde oplæring mod et på forhånd fastsat mål. Det er der ikke noget i vejen med, men vi mennesker er nu engang ikke nået så langt i vores udvikling, som vi er alene ved oplæring og ved at gå i flok mod et velkendt mål. Vi har brug for, at nogen tør gå forrest ud i det ukendte. Ja, vi har faktisk brug for, at vi alle sammen inspireres til at turde gå selv. I hvert fald bare en gang imellem.

Viden er godt, faglighed er godt, men hvis det skal komme os alle lidt mere til gavn, kræver det, at vi ikke alle har et mål om at vide og kunne det samme. Vi skal lære af hinanden og tage ved lære af hinanden. Faglighed er også forskellighed og evnen og viljen til at kunne se værdien i den forskellighed.

Vi har brug for at minde os selv om, at uddannelse er meget mere end det, vi umiddelbart lige kan forestille os, at vi får brug for.

Ugens bagkant: Faglighedsforsnævring i den evige uddannelsesjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce