Ugens bagkant: "Det er slet ikke så unyttigt endda"

Troels Mylenberg

Ugens bagkant: "Det er slet ikke så unyttigt endda"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis nogen kan sige os et par ord til eftertanke, så må det være vores lands dronning, Margrethe.

År efter år lykkes det hende, trods statsministerielt politisk tilsyn, at anvende sin årlige nytårstale til at få sagt en hel masse, selv om det lige præcis er det, hun helst ikke må. I hvert fald ikke for meget.

Der er tale om en balanceakt af de større, når Dronningen toner frem på skærmen, og vi alle, lige inden boblevinen får tag i os, lytter andægtigt til de vise ord. Ja, mange af dem er faste gentagelser og oplagte taksigelser for året der gik, men altid er der i talens første del et klart og velturneret budskab.

I talen for en uge siden var der rettere to budskaber, dels et kvartpolitisk udsagn om, at vi ikke må glemme at åbne os mod verden - det er den åbenhed, der har gjort Danmark stærkt. Dels den velplacerede påmindelse om at vi alle gerne skal bruge tid på noget unyttigt indimellem. Det lød sådan her:

"Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!" Og i pagt med sin stærke fornemmelse for danskernes forventning om at hun ikke bliver alt for kontroversiel samt forkærligheden for, at hun også giver lidt af sig selv, fortsatte hun:

"Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, - et sytøj, en skitseblok; noget med farver."

Dronningen siger det på sin venlige og personlige måde, men jeg må indrømme, at ordene også her en uges tid senere virker stærke på mig.

Nok kan man sagtens problematisere, at det er Dronningen, der siger den slags. Nogle vil mene, at selve konstruktionen med et kongehus er selve kvintessensen af unyttighed. At netop Dronningen ikke laver ret meget andet end noget unyttigt. Andre vil hævde det stik modsatte; at kongehuset inkarnerer vores nation, vores historie og tradition, og at kongehuset og især dronning Margrethe er præcis, hvad der gør os til dem, vi er.

Men det er ikke den diskussion, jeg finder interessant. Det er budskabet fra den Dronning, der måske stærkere og stærkere med årene evner at se os. Se danskerne og fortælle os, hvad hun ser. Og hun ser altså, sådan hørte jeg det i hvert fald, et folk, der måske ikke skal holde op med at gøre nytte, men nok er så optaget af netop det - ikke mindst den individuelle nytte - at der er behov for pauser. Behov for åndehuller - ture i skoven, skitseblokke eller "noget med farver".

Så står vi der med glassene hævet og lytter, men gør vi noget ved det? Gør vi noget unyttigt?

Man skal nok forstå Dronningens formaninger på den måde, at vi - som hun også sagde det - ikke kan det hele. At vi ikke kan interessere sig for det hele.

Her undlader Dronningen formentlig med velberådet hu at sige det, der står mellem linjerne. Nemlig at hvis vi tror, vi kan det hele, så kommer vi sjældent særlig langt med noget af det. Når vi flakser mellem interesser og gøremål, både i fritid og på arbejde, og når vi konstant lader os forstyrre eller ikke evner at dvæle ved noget i fordybelse. Der er hele tiden nyt. Hele tiden nye muligheder. Og dronning Margrethe siger velsagtens det, som jeg husker, at jeg som barn blev så irriteret over at få at vide: Det er sundt at kede sig.

Det handler næppe om egentlig kedsomhed, det Dronningen vil os. Måske mere en påmindelse om at huske tid til fordybelsen, tid til nørkleriet, til nørderiet og til dygtiggørelsen uden andet formål end det. Nok noget af det, som der desværre er stærke tegn på, at vi mister fokus på i disse år.

Ordene fra Dronningen passede på mange måder med diskussionen om værdien af de nationale tests i folkeskolen. To professorer var således i denne uge ude med voldsom kritik af de nationale tests, som de mener slet ikke virker efter hensigten om stærkere fagligt fokus og mulighed for, at lærerne i højere grad kan se elevernes faglige styrker og svagheder. Tværtimod har man med de mange tests fået skabt et undervisningsfokus mod netop testen frem for på det egentlige fag, lød kritikken blandt andet. Altså fremelsker vi elever, der er dygtige til at levere i testen, selv om alle er enige om, at testen jo blot er et lille udsnit af fagenes kerne.

Relationen til Dronningens ord om det unyttige ligger lige for. Hendes ærinde var nemlig ikke at tale for, at vi skal spilde tiden på det unyttige, men i stedet at vi skal huske på, at det ikke alt det, der ser unyttigt ud, der er unyttigt. Og det omvendte - altså at det, der umiddelbart virker nyttigt og fornuftigt måske slet ikke er det, når vi tænker efter.

Tænker efter, eftertanken. Mon ikke det var den, Dronningen efterlyste. Altså at tempoet sættes lidt ned. Ikke for at sætte tempoet ned, men for at sikre tid og mulighed for at vores liv ikke bliver en lang dosmerseddel af pligter, krav og valg, som vi ikke når at tænke igennem.

Alting går så hurtigt i dag, ynder vi at sige. Og der er nok noget om, at hastighed er blevet en værdi i sig selv, til trods for at tiden selvfølgelig ikke går hurtigere, end den altid har gjort. Men i takt med at vi kan benytte tiden til mere og mere, så kræver det velsagtens, at vi også bruger lidt af den til at tænke over, om vi nu også bruger tiden så godt, som vi kan.

Eller som dronning Margrethe med sin vante venlighed sagde det i sin tale:

"Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda."

Man skal nok forstå Dronningens formaninger på den måde, at vi - som hun også sagde det - ikke kan det hele. At vi ikke kan interessere os for det hele.
Dronning Margrethe har altid noget på hjerte i sin nytårstale, et budskab, som vi gør klogt i at lytte til. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Dronning Margrethe har altid noget på hjerte i sin nytårstale, et budskab, som vi gør klogt i at lytte til. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Ugens bagkant: "Det er slet ikke så unyttigt endda"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce