Ugens bagkant: Den værste ballademager i børnehaven

Chefredaktør Troels Mylenberg.

Ugens bagkant: Den værste ballademager i børnehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der forhandles og forhandles og forhandles. Det er Christiansborg og finanslovs- skatte- og udlændingepolitiske aftaler, der er tale om, og det kører som en næsten uendelig juleføljeton. Deadline er sat til fredag den 22. december. I hvert fald for vedtagelsen af næste års finanslov. Det andet kan i princippet sagtens vente - for nogen mere end andre.

Liberal Alliance har nemlig med vanlig sans for og evne til at male sig op i et hjørne meddelt, at man ikke vil stemme for finanslovsaftalen, hvis ikke skatteaftalen er i hus forinden. Et ganske usædvanligt skridt, altså ikke at sætte krav for forhandlinger, men direkte at true med, at man som regeringsparti ikke er sikker på at ville stemme for den finanslov, regeringen har forhandlet hjem.

Og så kender vi rummelen. Dansk Folkeparti vil ikke lade sig provokere, så når Liberal Alliance truer, så truer DF med at være ligeglade, og når DF truer med at være ligeglade med LA's krav, så bliver LA provokeret, og så videre og så videre. (Tidligere var det De Konservative, der havde LA's rolle, men K nyder tydeligvis, at andre har taget mudderkampen med DF på sig i øjeblikket.)

I midten står så statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der haster mellem hjemlige forhandlinger og EU-topmøder, og som igenigenigen skal forsøge at leve op til sit efterhånden næsten groteske rygte som den store politiske håndværker, der nok skal få huset tømret sammen til sidst.

Bevares, det kan sagtens nås endnu, men situationen er nu så aparte, at det ikke kun handler om at få tømret huset sammen, men så sandelig også om at få bygget et hus, som bare er tilnærmelsesvis beboeligt. Og som ikke bare falder sammen ved den førstkommende friske vind fra rød blok.

Spørgsmålet er altså, i hvor høj grad det såkaldt borgerlige samarbejde i Danmark overhovedet giver mening. Her må spørgsmålet i den grad stilles direkte til Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Manden der i forgangne uge kaldte regeringens håndtering af hele forløbet for en farce og i øvrigt kundgjorde, at han så regeringen som en stor børnehave.

Hårde ord i december, og i realiteten ord som peger direkte tilbage på Thulesen Dahl selv. Manden der som ellers påstået borgerlig ret beset excellerer i at vige bort fra ansvaret for at føre borgerlig politik, når det kommer inden for hans rækkevidde. En ting er, at han naturligvis gerne vil have fuld politisk valuta for sine stemmer. At Dansk Folkeparti tager en pris for at støtte regeringens ønsker om skattelettelser er indlysende, og at den pris handler om udlændingestramninger, er selvfølgeligt. Udlændingestramninger er for Dansk Folkeparti, hvad skattelettelser er for Liberal Alliance, altså hjerteblod, ideologi, religion, eller hvad man nu måtte kalde det. For begge partier repræsenterer disse spørgsmål et slags helligt tempel, hvorom alt andet er omtrent ligegyldigt i sammenligning.

Den tilgang til politik er ikke bare de to partiers metode, den er også grundlaget for deres succes og for deres eksistens. Det netop afholdte kommunalvalg, hvor begge partier fik en gevaldig vælgerlussing, har blot intensiveret fokus på templet. Tilbage til kernen. Tilbage til det, der virker.

I det lys er det måske også fair ikke kun at rette skytset mod LA-formand Anders Samuelsen. Nok tumler han endnu engang rundt og, som en venstremand udtrykte det, agerer som en bankrøver, der råber: hit med pengene, eller jeg skyder mig selv, men der er jo også meget ærligt og på sin egen måde befriende. Hvor forhandlingstaktisk usmart det end kan være samtidig.

Samuelsen sætter sit eget, og dermed regeringens, liv på spil for sin sag, og i det lys er det ikke rimeligt, at Thulesen Dahl slipper afsted med at kalde det hele en farce og en børnehave. For han gør jo præcis det samme.

Og er han egentlig ikke selv den største rod i børnehaven, ham der bare VIL have sin vilje og bestemme, hvad alle andre skal lege, lige indtil han ikke selv gider længere? Eller sagt på en anden måde: Hvad render Thulesen Dahl og DF egentlig og laver i en blå blok, når nu man ikke synes parat til at gennemføre blå politik? Det kan næppe være en overraskelse for DF, at de øvrige partier i blokken arbejder for skattelettelser.

En ting er så, at Thulesen Dahl og DF sætter alt ind på udlændingestramninger og på at klemme det borgerlige og liberale ud af de borgerlige og liberale partier og smide det ud. Noget andet at Lars Løkke Rasmussen og Venstre rent faktisk finder sig i det. Magten er god at have, men nogen i Venstre må efterhånden spørge sig selv, hvornår nok er nok. Hvornår kommer det hele til at handle så meget om udlændingestramninger i bytte for skrotning af liberale idealer, at Venstre ikke længere er - Venstre?

Når der nu åbent tales om et "paradigmeskifte" i udlændingepolitikken, et skift som man må forstå dels indebærer en ny tilgang til flygtninge, hvor de mindst muligt må lave, mens de er i landet, hvor øverste målsætning er at få dem sendt hjem hurtigst muligt, samt krav om endnu strammere regler for overhovedet at tage imod folk udefra, så må spørgsmålet til Lars Løkke efterhånden være det oplagte: Hvor langt vil DU gå? Hvor går DIN grænse? Hvor mange udlændingestramninger er skattelettelser værd?

Det kunne være en ny og spændende front, at nogen - gerne en statsminister - satte foden ned og satte vægt bag et budskab om, at hertil og ikke længere vil vi gå. Vel vidende at enhver indrømmelse af et DF-krav blot fører til et nyt.

Bemærk her, at det ikke er DF's taktik og krav, der nødvendigvis er noget i vejen med. Sådan er politik jo. Men er man regering, bør man som minimum gøre det klart, at der er en grænse. Hvis der altså er en?

Samtidig kunne det være belejligt, hvis regeringslederen gjorde det synligt, at hvis der er tale om en børnehave og en farce, så inkluderer den Dansk Folkeparti. Det parti der spiller en væsentlig rolle i at gøre det vi engang kaldte blå blok til noget, der mere rammende kan kaldes blå stue, endda med farven efterhånden godt og vel udvisket.

Ugens bagkant: Den værste ballademager i børnehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce