Udenlandske erfaringer viser at nedrivning og ombygning i sig selv ikke giver resultater i et belastet boligområde. Man skal have en videns-baseret plan for, hvad man gør.

I forberedelserne af den forandring af Gellerup-bydelen i Aarhus, der har været i gang i ti år nu og langt fra er færdig, har kommune og boligforening skelet til mange udenlandske erfaringer med og studier af, hvilke komponenter, der skal til for at ændre et stort boligområdes sammensætning.

Det fremgår af Brabrand Boligforenings kompendium om den igangværende forandring af Gellerup:

1
billede
Et boligområde ændrer ikke social profil med et snuptag, heller ikke i form af nedrivning af bygninger, viser udenlandske erfaringer. Foto: Axel Schütt

Et boligområde skal have en klar profil og egen identitet, hvis det skal tiltrække nye beboertyper, viser norske og svenske undersøgelser, og det kommer ikke af sig selv: Et boligområdes profil skal være udviklet meget specifikt og på baggrund af konkret og faktuel viden om udvalgte målgruppers behov og ønsker.

Det afgørende er her, viser svenske studier, at det er et områdes kvaliteter i sig selv, ikke markedsføringen af dem, der er afgørende for tilflytning. De svenske kommuner, der primært har brugt ressourcerne på markedsføring har kun haft ringe eller slet ingen effekt ud af anstrengelserne.

2

Amerikanske studier af en række større omdannelser af boligområder viser, at tilflyttere fra den økonomiske og sociale middelklasse, især har været mennesker, der er nye på det lokale boligmarked; det er unge, der første gang etablerer sig tilflyttere fra andre byer, der ikke i forvejen har kendskab og holdninger til deres nye bys sociale inddeling.

Afgørende for dem har været en god landskabsmæssig beliggenhed og en placering tæt på på bymidten og arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

3

Britiske studier viser, at et område i forandring i første omgang primært får tilflytning af folk fra den lavere middelklasse, der i forvejen har en relation til det pågældende området, enten fordi de har boet der tidligere, måske som børn og unge, eller fordi de har familie eller venner, der bor der.

Højere indkomstgrupper er mere tilbøjelig til at se tiden an. De kommer, når et områdes nye profil er helt på plads, altså når et områdes ændringer er etableret, både hvad fysiske bygninger og sociale og kulturelle indsatser angår. For begge gruppe er gode skoletilbud en afgørende faktor.

4

Hvis en tilflytning af nye beboertyper skal have længere tids virkning - altså at de ikke hurtigt flytter derfra igen - skal et boligområde især indrettes, så det er attraktivt for store børnefamlier, viser erfaringerne fra Storbritanien. Årsagen er, at et rigt børneliv virker fremmende for relationerne mellem de forskellige sociale klasser.

De britiske erfaringer bygger bl. a. på den omstændighed, at mange familier er flyttet til et område, da der kun var et barn i familien. Med familieforøgelse skal der være mulighed for at få en større bolig, og at deres børn kan komme i en god skole.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Lykkelig i ghettoen

Lykkelig i ghettoen

1
Højtflyvende planer i Gellerup, men de svage bliver, mens de stærke smutter

Højtflyvende planer i Gellerup, men de svage bliver, mens de stærke smutter

Boligdirektør om Lars Løkkes ghetto-ord: Det er ikke nogen særlig klog strategi

Boligdirektør om Lars Løkkes ghetto-ord: Det er ikke nogen særlig klog strategi