Uddannelse

En lang række forskelligartede tilbud erstattes af én forberedende grunduddannelse i en bred politisk aftale, der i V kaldes en lille kommunalreform. S er tilfreds med, at regeringen bl.a. har rykket sig på antallet af uddannelsessteder, så ingen 18-25-årige skal rejse langt for at dygtiggøre sig.

Forlig: En jungle af tilbud. Alt for mange unge tabes og ender på varig overførselsindkomst. Igen og igen skal de unge starte forfra hos en ny sagsbehandler.

Kritikken har været mangerettet mod de tilbud, der skal tage hånd om de 18-25-årige, som ikke går den snorlige vej i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det skal være slut om ikke nu, så snart.

Her er de vigtigste elementer i nyt uddannelsestilbud

Omkring 50.000 unge mellem 15 og 25 år uden uddannelse er hverken i gang med en uddannelse eller et job.En bred kreds af Folketingets partier har derfor aftalt en reform og oprettet en ny forberedende grunduddannelse (FGU).

Her er de vigtigste elementer i den nye uddannelse:

Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Uddannelsen vil blive opdelt i tre spor: Et alment spor som forberedelse til ungdomsuddannelse, et produktionsspor og et erhvervsspor.

Unge på uddannelsen vil modtage en skoleydelse på niveau med SU, og de får desuden en madordning.

Uddannelsen kommer til at vare i op til to år.

Alle unge har ret til at få en uddannelsesplan.

Uddannelsen er en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (egu), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år.

Den Forberedende Grunduddannelse forbereder primært til fortsat erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse.

Derudover skal der ske en omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelse, som fremover vil skulle varetages af en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats, hvor den unge tildeles én kontaktperson.

Oprettelse af cirka 90 skoler, hvoraf op mod en tredjedel er institutioner.

SPS-ordning i Forberedende Grunduddannelse skal sikre unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser bedre vilkår.

En omfattende plan for kompetenceløft og implementering, herunder med kapacitetsopbygning, lokale implementeringsteams og evaluerings- og følgeforskningsprogram, skal sikre kvaliteten på de nye grunduddannelser. 

Regionale kommunekontaktråd (KKR) skal bidrage til at sikre at uddannelsen bliver landsdækkende. 

Aftalepartierne er samtidig enige om senere i efteråret at se nærmere på at give kommuner bedre muligheder for at oprette udskolingstilbud, som kan øge de unges interesse for og søgningen til erhvervsuddannelserne.

Kilde: Undervisningsministeriet/Ritzau

Et bredt politisk forlig bestående af regeringen, DF, S, R og SF betyder, at tilbuddene til de unge, der i dag i for høj grad tabes i uddannelsessystemet, på samme tid styrkes og forenkles.

FGU - den forberedende grunduddannelse - erstatter produktionsskolerne og en række uddannelser, så man på samme lokation kan lære f.eks. matematik og dansk på 9.-10. klasse-niveau, opkvalificere sig på et værksted og få f.eks. ordblindehjælp, der hører til i den dyre ende af uddannelsestilbuddene.

Forberedende grunduddannelse

En række unge "tabes" i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og ender på langvarig overførselsindkomst.Målene i en bred politisk aftale om forberedende grunduddannelse er grundlæggende, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

De konkrete mål:

I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsudannelse. Tallet er her i 2017 83 pct.

I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret til 24.000. Lige nu er tallet ca. 48.000.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

- Det har været en lang proces, og mange timer er brugt. Jeg er glad for slutresultatet. Det primære var en oprydning i systemet, hvor vi samler tilbuddene under ét tag, og så var det vigtigt med en bred aftale, så det hele ikke ændres igen. Nu er der ro til implementering, siger Anni Matthiesen, regeringspartiet Venstres hovedforhandler i forløbet.

 

Kommunalt ansvar

Hun kalder resultatet "en lille kommunalreform" og peger på, at det netop er kommunerne, der i praksis får ansvaret og har "hånden på kogepladen", som hun formulerer det. Kontaktpersoner skal sørge for, at de unge skubbes i den rigtige retning, og "at de ikke bare kan blive siddende i sofaen".

Regeringen har bøjet sig på en række punkter i forhold til de oprindelige udspil, bl.a. på kravet om antallet af skoler. Facit i aftalen bliver som udgangspunkt én pr. kommune. I større kommuner flere, i helt små kommuner, bl.a. ø-samfund, færre - dvs. ingen. Så må man rykke til nabokommunen om nødvendigt.

S er tilfreds med aftale

Mattias Tesfaye (S) er tilfreds med aftalen - og med at regeringen har rykket sig, således at stort set alle kommuner huser et tilbud. Afstand er et vigtigt perimeter for en gruppe, der ofte ikke har ressourcerne til at passere flere kommunegrænser for at tage imod et uddannelsestilbud. 

- Diagnosen var vi ikke uenige om, medicinen var vi ikke enige om, men nu har vi en aftale Det er ikke fordi, det i dag går ad h... til på VUC og produktionsskolerne i dag, men tilbuddene hænger ikke sammen. Med et nyt tilbud følger en ny vejleder, og så startes der helt forfra - igen. Det undgår vi nu, siger han.

Tesfaye peger på flere positive elementer:

- Den forberedende grunduddannelse er fritaget for omprioriteringsbidraget på to pct. Det sikrer ro. Her er noget, vi vil investere i. Det må andre uddannelsesgrupper acceptere. Det her handler om folk, der ikke har trukket veksler på uddannelsessystemet, så der er et menneskeligt aspekt i aftalen. Den koster lidt penge, men samfundsøkonomisk batter hver eneste ung, der trækkes ud af kontanthjælp.

Han peger på, at undersøgelser peger på ret imponerende uddannelsesmæssige resultater, når unge med sociale problemer får den rette hjælp. Det er ikke intellektuelt niveau, der bremser.

Overvejende positivt

Tesfaye siger, at det er vigtigt, at bl.a. arbejdsmarkedets parter tager godt imod aftalen - og allervigtigst tager imod de unge, når de skal ud at finde job. Ellers batter det hele ikke noget.

Reaktionerne fra Dansk Industri og LO har været overvejende positive.

VUC ligner taberen i spillet, da det i høj grad er de nuværende produktionsskoler, der komme til at danne ramme om FGU.

- Rigid aldersgrænse

Formand for Danske HF & VUC, Verner Rylander-Hansen, ærgrer sig over en "rigid" aldersgrænse på 25 år:

- Aftalen efterlader alt for mange unge mellem to stole. Når vi ser på VUC's kursister over 18 år, er langt de fleste målrettede, voksne mennesker. Jeg kan ikke se én eneste faglig eller social grund til, hvorfor man nu vil fjerne den mulighed for voksenuddannelse, som afklarede unge under 25 år har i dag, siger han til Ritzau.

- Nogle mister kunder i butikken - som VUC - men aftalen er for de unges skyld, og jeg tager deres parti, siger Anni Matthiesen.

Mattias Tesfaye peger på, at VUC kompenseres med en midlertidig pulje på 60 mio. kr., som VUC i landdistrikter kan søge - for at afbøde faldet i elever.

Forligskredsen følger implementeringen af FGU-aftalen tæt, og bl.a. skal en opmand hjælpe med - og sørge for - at kommunerne finder sammen på tværs af geografiske grænser, forklarer Anni Matthiesen.

  • fyens.dk