I drabssager medvirker typisk tre juridiske dommere og seks nævninger. Det har Peter Madsen fravalgt.

Den drabstiltalte Peter Madsen har valgt, at så få mennesker som muligt skal afgøre hans skæbne.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst sagen mod den 47-årige ubådsbygger som en nævningesag.

Det sker, når kravet er mindst fire års fængsel og indebærer, at tre juridiske dommere og seks nævninger skal afgøre sagen.

Det er imidlertid en tiltalts ret at fravælge brugen af nævninger. Og det er netop, hvad Peter Madsen har gjort.

Det oplyser forsvarer Betina Hald Engmark tirsdag til Ritzau.

- Min klient har valgt at fravælge nævninger. Jeg har ikke yderligere kommentarer for nuværende, skriver advokaten i en sms.

Dermed er det ikke klart, hvorfor Madsen har taget den relativt usædvanlige beslutning om at sige nej til nævninger.

Nævninger er borgere uden juridisk uddannelse. Og visionen med brugen af lægdommere er, at domme ikke afsiges i en lukket kreds af fagfolk.

Det bliver da heller ikke tilfældet i ubådssagen. Peter Madsens beslutning betyder blot, at nævningetinget erstattes af en domsmandsret.

Det vil sige en enkelt juridisk dommer samt to domsmænd. Ligesom nævninger har domsmænd ingen juridisk baggrund.

En begrundelse for at fravælge nævninger kan være, at nævningesager ofte er mere langstrakte end domsmandssager.

Det kan også være, at en tiltalt finder det ubehageligt at blive konfronteret med så stort et dommerpanel, som et nævningeting er.

Et tredje argument kan være, at Madsen satser på, at sandsynligheden for en mild dom er større, hvis kun tre personer medvirker til at dømme.

Anklagemyndigheden kræver, at Peter Madsen straffes med fængsel på livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Påstanden er, at forbrydelsen var planlagt, og at motivet var seksuelt. Det sker med henvisning til 14 knivstik i Walls underliv.

Retssagen starter i Københavns Byret 8. marts.