Tyrkiet og Rusland bifalder menneskeretsudspil

Den tyrkiske justitsminister, Abdulhamit Gül, er overordnet set tilfreds med det udspil til erklæring om reform af Menneskerettighedsdomstolen, som den danske regering har lagt frem.

Tyrkiet og Rusland bifalder menneskeretsudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47 lande er samlet i København, hvor den danske regering presser på for reform af Menneskerettighedsdomstolen.

I det store og hele tilfredsstillende.

Sådan lyder dommen fra såvel Tyrkiet som Rusland over det udkast til erklæring om Menneskerettighedsdomstolen, der er på bordet ved en konference i København torsdag.

Her forsøger den danske regering anført af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at samle opbakning til en erklæring, der vil give de nationale retssystemer et større menneskeretligt råderum, end de har i dag.

- Generelt set er det en tekst, vi kan acceptere, og som vi er enige i, siger den tyrkiske justitsminister, Abdulhamit Gül, i et interview, der foregår via tolk.

Den tyrkiske justitsminister siger, at der stadig kan være brug for mindre ændringer - set fra tyrkisk side.

- Men generelt ser jeg god vilje i denne tekst. Og de få mangler vil blive håndteret, siger Gül.

Den russiske justitsminister, Aleksandr Konovalov, siger:

- Efter vores mening er det et velafbalanceret og velforberedt dokument.

- Jeg vil gerne understrege, at det kun er en mindre del af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, som Rusland er utilfreds med - omkring to til tre procent. De fleste gennemføres i russisk juridisk praksis.

- Vi mener, at en konference som denne kan være med til at finde den rigtige balance mellem domstolens fortolkning af konventionerne og den nationale fortolkning.

Den danske regerings ambition om at reformere domstolen bunder i et ønske om at kunne sende flere kriminelle udlændinge ud. Landenes domstole bør have en større skønsmargin, lyder forslaget.

Det danske udkast til erklæring er ændret flere gange, siden det først blev præsenteret i februar. Og det kompromis, der ligger på bordet, favner tilsyneladende meget bredt.

Sverige, der ifølge en aktindsigt, som Politiken tidligere har fået, var blandt de skarpeste kritikere af den danske linje, erklærer sig også enig i den tekst, der er nået enighed om.

FAKTA: Domstol vogter Europas menneskerettigheder
Europarådet holder ministerkonference i København torsdag og fredag.

Her vil den danske regering forsøge at få opbakning til en erklæring, der skal sikre, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overlader et vist råderum til de nationale domstole.

Her kan du læse om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

* Efter Anden Verdenskrig blev Europas lande enige om en række menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

* Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager, hvor et af de lande, der har tilsluttet sig konventionen, påstås at have overtrådt den.

* Enkeltpersoner kan klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat. Det kræver, at man er personligt påvirket af det, man vi klage over. Og alle nationale klage- og ankemuligheder skal være udtømt.

* En af de mest omtalte artikler i Menneskerettighedskonventionen er Artikel 8. Den fastslår blandt andet, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

* Europarådet består af 47 medlemslande, der har tiltrådt Menneskerettighedskonventionen.

* Europarådets Ministerkomité holder øje med, om landene efterlever domstolens afgørelser.

Kilder: Justitsministeriet.

Tyrkiet og Rusland bifalder menneskeretsudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce