København: - Spiser frokost.

Normalt ville ovenstående sætning ikke være noget, de fleste mennesker fandt presserende at skrive ud til flere tusinde mennesker. Lige som de næppe ville føle sig snydt, hvis deres venner, familie og nærmeste 100 bekendte gik til den daglige frokost uden at fortælle dem det.

Men den nyslåede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fandt det tilsyneladende vigtigt at fortælle, at han også spiser frokost, da han for et par uger siden opdaterede sin status på det sociale internetmødested Twitter med ovenstående linje.

Lars Løkke Rasmussen har ligesom en lang række øvrige politikere fattet kærlighed til de nye sociale mødesteder på internettet med Facebook og Twitter i front. Her kan de falde i snak med vælgerne i helt anderledes afslappede omgivelser og uden om det sædvanlige mediefilter. Det er her, man kan læse, at Venstrepolitikeren Malou Aamund forberede sin datter Luka's fem års fødselsdag og glæder sig over at Nick Cave kommer til Roskilde Festival. At socialdemokraten Jeppe Kofod cykler til frokost i det dejlige vejr. Og at den radikale leder Margrethe Vestager ynder at lufte sin hund Carlo om morgenen, hvilket munder ud i små poetiske indslag som: Skræpperne kanter den støvede vej, tjørnen står på spring. En fortryllende morgen. Sirenerne hyler. Nogen har brug for hjælp. Go' dag!

Ny åbenhed

Da Lars Løkke Rasmussen placerede bagdelen på landets øverste taburet, indførte han en ny standard for, hvad folket bør vide om hans håndtering af embedet. Til flere medier har han og hans pressechef gjort en dyd ud af at fortælle, hvordan en af hans to computere konstant er logget ind på et af de to sociale mødested Twitter og Facebook, og hvordan han løbende opdaterer sin egen status og læser indlæggene fra sine 'internetvenner' for at samle gode ideer fra helt almindelige mennesker. Forgænger Fogh Rasmussen var godt nok også ung med de unge på Facebook, og han arrangerede sågar løbetur med sine 'venner', men han foregav aldrig at sidde i timevis og chatte i løbet af dagen, eller at han selv stod bag alle indlæg. Og en af de eneste gange, han brugte sin statuslinje på Facebook var, da han midt i den hede kamp om Nato-posten skrev, at han var blevet bedstefar for første gang.

Lars Løkke har til gengæld ladet forstå, at han påtænker at benytte sig flittigt af denne mulighed for at gå uden om pressens filter og sætte sin egen dagsorden. Budskabet kom samtidig med, at han fyrede en svada af mod de politiske kommentatorer, som han mener bevidst spænder ben for regeringen med deres måde at filtrere virkeligheden på. Også dette var helt ny stil fra forgængeren.

Internettet og især de populære mødesteder som Facebook og Twitter giver da også uanede muligheder for at nå ud til folket og redigere sine egne budskaber og skabe den ønskede profil.

Men politikerne i Danmark har bare slet ikke forstået, hvordan de nye muligheder skal bruges, og måske i særlig grad hvordan de også kan misbruges, mener mediefolk.

Kommunikationsrådgiver Kresten Schultz-Jørgensen som har mediebureauet Lead Agency mener, at politikerne i alt for høj grad misbruger det til at sende en konstant strøm af ligegyldigheder ud i æteren til de mennesker, som af den ene eller anden grund finder interesse i at følge med i deres gøren og laden.

- De bruger det i alt for høj grad til personlig profilering af sig selv. Nogle politikere tror, at deres private overvejelser, når de går rundt med tæerne i strandsand, interesserer andre. Men det gør det ikke, og sådan har det aldrig været, siger han og sammenligner det med, at de fleste ville finde det dybt latterligt, hvis Lego's administrerende direktør 'twittede' ud til tusindvis af danskere, at han sad i sit sommerhus i Skagen og håbede, det snart blev sommer.

Schultz-Jørgensen medgiver, at personen bag politikeren altid har haft en vis interesse og betydning.

- Det nye er, at fordi vi lever i et person- og ungdomsfikseret samfund, så tror mange politikere, at man skal vise en mere munter, frisk eller privat side af sig selv. Man skal med andre ord vise sig selv lidt mere i hængerøv end tidligere, men det er en helt vild misforståelse, det skal man ikke, siger han.

Den personlige forskel

Spørgsmålet er, om det overhovedet er vigtigt for politikerne at befinde sig på disse sociale medier. Om det gør en forskel ved valgurnen.

Det gør det rent faktisk, fortæller professor Jens Hoff, som forsker i digitale medier og demokrati på Københavns Universitet.

I en omfattende undersøgelse efter folketingsvalget i 2007 svarede syv procent af de adspurgte, at de havde stemt på et andet parti end tiltænkt efter at have undersøgt tingene nærmere på internettet. Og hele 30 procent svarede, at de stemte på en anden kandidat end tiltænkt efter en tur på nettet.

- Det viser, at det kan betyde noget for, hvilken kandidat folk ønsker at stemme på inden for et parti. Derfor kan det betyde meget for den enkelte at markere sig mere personligt og vise, at de er hele mennesker som interesserer sig for andet end politik, siger han.

Ekspert i politisk kommunikation Peter Bro fra Syddansk Universitet er enig.

- De nye medier handler mere om psykologi end ideologi, og i en tid hvor meningsmålinger og fokusgrupper styrer mange af de politiske budskaber og netop får politikerne til at klumpe sig sammen om de populære synspunkter, er det det personlige, der kan adskille dem fra hinanden, siger han.

Alligevel er langt fra alle hoppet med på bølgen. Den socialdemokratiske leder Helle Thorning 'twitter' ikke, heller ikke Villy Søvndal og hele ledelsen i Dansk Folkeparti er hverken at finde på Facebook eller Twitter på trods af partiets ry for at være hurtig på den elektroniske aftrækker.

- Jeg synes grundlæggende, de her medier er dybt problematiske. Man forfladiger det at have kontakt mellem mennesker og ødelægger fuldstændig et begreb som 'venner', fordi man bruger det om mennesker, man aldrig har mødt. Mange er også indstillet på at skrive ting om sig selv, som de ellers ikke kunne drømme om at sige, og det synes jeg er ret dobbeltmoralsk, siger DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Desuden mener han ikke, at det flytter særligt meget vælgermæssigt, og mon ikke det også spiller en vis rolle, at Dansk Folkepartis kernevælgere måske ikke er at finde blandt de flittigste Facebook'ere og twittere.

I modsætning til Kristian Thulesen Dahl er den radikale leder Margrethe Vestager dagligt på både Facebook og Twitter med stort og småt både fra Christiansborg og i særdeleshed indtrykkene fra sin morgentur med familiens hund Carlo. Hun forsvarer sit tidsforbrug på netstederne med, at det er vigtigt, at vælgerne kender en anden Margrethe, end den der bare lirrer partiprogrammet af:

- Men det er helt sikkert en balance. Den balance jeg leder efter er, hvordan man kan være personlig, uden at det bliver klamt, privat, selvudleverende og påklistret, siger hun.

Men selv om Margrethe Vestager værner om sit privatliv, så kunne man på Twitter læse om hendes forberedelser forud for datterens konfirmation.

- Man kan da sagtens komme til at gå for langt. I mit tilfælde var det mere for at fortælle, at jeg var tjekket ud. At jeg ikke ville være på Twitter de nærmeste dage og ikke at finde i TV-Avisen. Jeg skulle jo noget andet. Men min grænse går der omkring, for selvfølgelig er det ikke en invitation til pressen til at interessere sig for begivenheden. For de skal ikke hjem til os af den årsag, at mine børn ikke skal stå til regnskab, fordi jeg synes det kunne være lækkert med lidt politisk iscenesættelse, siger hun.

Med på noderne

Som med næsten alt andet, bliver de sociale medier brugt meget mere bevidst og åbenlyst som politisk redskab i USA. For eksempel søger sangerinden Madonna i øjeblikket helt åbenlyst en twittermedarbejder, der kan vedligeholde hendes twitterprofil. Det samme har rapperen Snoop Dogg og R & B-sangeren Kanye West gjort.

- Det er selvfølgelig kulturpersonligheder, men det adskiller sig ikke fra den måde politikerne bruger og kan bruger Twitter og Facebook på. Musikere knytter forbrugerne til sig og politikerne knytter vælgerne til sig, siger Peter Bro, som påpeger, at vi heller ikke må tro på, at Lars Løkke rent faktisk altid personligt opdaterer sine profiler rundt omkring på nettet.

- Det er lidt lige som med julekortene, som han heller ikke skriver selv. Fidusen er at finde en "ghostwriter", der kan lyde og se ud som Løkke selv, for så han opnår han maksimal synlighed, siger Peter Bro.

I dag ses Obamas brug af internettet og de sociale fora specifikt under den amerikanske valgkamp som den store succeshistorie om, hvilke muligheder der er. At der samtidig er tale om en stor magtfaktor inden for mediekanaler sås desuden, da et amerikansk Airbusfly i januar styrtede i Hudsonfloden i New York.

Det første medie, der overhovedet kunne rapportere fra ulykken, var Twitter, hvor en bruger var hurtig på tasterne og fik spredt nyheden med lynets hast.

Kommunikationsrådgiver Kresten Schultz-Jørgensen er enig i, at det for nogle kan være en god idé at markedsføre sig disse steder, men ikke for alle.

- Hvis man har en ministerpost er det overhovedet ikke relevant, og som statsminister slet ikke. Og for alle gælder, at man ikke bare må begynde at blogge og få en facebookprofil, før man har analyseret hvad man kan bruge det til, og hvilke vælgere man vil forsøge at få i tale, siger han.

Ellers risikerer det nemlig at give gevaldigt bagslag, mener Kresten Schultz-Jørgensen og peger som eksempel på, at Margrethe Vestager risikerer at ødelægge sit image som en hårdtarbejdende og seriøs partileder med et skarpt skel mellem jobbet og privaten, når hun skriver små poesier og privat smalltalk på Twitter. På samme måde kan det give bagslag for statsminister Lars Løkke Rasmussen at give indtryk af, at han bruger stor energi på tidsrøvere som Facebook og Twitter.

- Jeg håber, ikke at han har tid til at sidde på Facebook i ministerbilen på vej ind til Christiansborg, som han har sagt. En anden fare er, at man lægger op til at smalltalke og vaske sit undertøj offentligt disse steder, og samtidig kræver, at embedet har en vis værdighed. Det er umuligt. I stedet risikerer man at nedbryde den naturlige respekt for rollen som politiker eller statsminister, som de gerne vil fastholde, siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Professor Jens Hoff fra Københavns Universitet er enig i, at det kan give bagslag at bruge medierne uovervejet.

- Jeg er ikke sikker på, at alle har et lige velovervejet forhold til det. Nogle gange går det nok lige stærkt nok med at vise, at man er med på noderne. Faktisk er det min opfattelse, at mange unge mennesker er langt mere bevidste om, hvor de vil være, og hvad de vil lægge ud end politikerne generelt er, siger han.

Margrethe Vestager mener dog, at politikerne nærmest ikke har et valg. De nye medier og den måde de bliver brugt på er en centrifuge, hvis eksistens og acceleration man kan ikke bare ignorerer:

- Det flytter sig hele tiden og jo viddere grænser andre har, jo mere flytter de også vores grænser i den politiske verden. Når Lene Espersen tager sine børn med på scenen til landsmøde og Løkke bruger sine børn i sin statsministerlancering, så ændres forventningerne til os andre, og hvad vi forventes at stille op til, siger hun.
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Politikere åbner til privatlivet

Politikere åbner til privatlivet

Netværksteder