Demens

Ole og Karen Christensen fra Vejen har fået livet til at fungere trods svær demens. Takket være en samtale over to timer og en direkte gps-forbindelse mellem hans kald og hendes iphone.

53 år har Ole og Karen Christensen har været gift, og Karen Christensen har indstillet sig på, at hun kommer til at miste ham to gange: En gang til sygdommen demens og næste gang, når han dør.

- Han er blevet scannet, og der er hvide pletter i hjernen. Men der er ikke noget at gøre, og han kan jo ikke gøre for det selv. Jeg mister min mand på to måder. Først hans hjerne og så når han rigtig dør, siger Karen Christensen.

300.000 er nære til en dement

Mellem 300.000 og 400.000 danskere er nære pårørende til den dement. Danmark har ifølge det nationale videncenter for demens omkring 87.000 personer med en demenssygdom, hvor omkring 50.000 menes at have alzheimer. Hvert år konstateres omkring 7700 nye tilfælde af demens, og omkring 3000 personer under 65 år har en demensdiagnose.Den svenske socialstyrelse har regnet på omkostningerne ved demens, og i 2013 var de gennemsnitlige omkostninger til en person med demens 280.000 kroner. Udgiften varierer dog betydeligt alt efter den enkeltes grad af demens, og udgiften ved svær demens er ifølge de svenske beregninger fire gange højere end ved let demens. Videncenter for Demens vurderer de direkte udgifter til sygdommen er omkring 10 milliarder kroner i Danmark, men tallet er forbundet med stor usikkerhed.

Kilde: Nationalt Videncenter for Demens.

- Men vi har fundet en måde at leve på, konstaterer hun nøgternt.

Et besøg gjorde forskel

Ægteparret bor i Vejen, han er 73 år, og hun er 70. Ole Christensen har lidt af sygdommen gennem fire-fem år, og i begyndelsen blev han vred, frustreret og beskyldte sin kone for at gemme ting. Hun kunne blive ved med at forklare sin mand, hvordan tingene hang sammen. Men to ting har gjort en forskel: Et besøg af en demens konsulent og så det kald med gps-sporing fra firmaet Safecall, som i dag forbinder ægtefællerne. - Vi havde demenskonsulenten inde for at forklare ham det meget nøje en dag, hvor jeg var kørt i byen. At det var sygdommen, som gjorde, at han ikke kunne finde sin tobak, sine cigaretter og sin lighter. Han var så gal, demente bliver gale på alting, for intet fungerer for dem. Vi boede tidligere et andet sted, hvor han byggede det halve af huset. Han kunne lave alt, i dag kan han ikke engang slå et søm i, siger hun. Samtalen forandrede deres liv, og tre år efter husker Ole Christensen stadig forklaringen.

- Det var en kæmpe lettelse, for jeg kunne ikke flytte fra manden. Han var jo syg og sagde rent ud, at han ingenting gad. Det er stadig svært, men vi lever stille og roligt og får det til at fungere takket være hjælpemidlerne. Han kan godt gå en tur med hunden, når han kender ruten fuldstændigt og har sin gps. Jeg får et kort op på min telefon og kan følge ham hele tiden. Det er så smart med den gps, siger Karen Christensen.

Gik i panik

Ole Christensen har brug for en hverdag i vante rammer, og det gik galt, da ægteparret lånte et sommerhus ved Hejlsminde af nogle venner. Ole Christensen gik væk fra den indøvede rute og endte i panik over ikke at vide, hvor han var. Også der hjalp gps'en.

- Men når jeg forsøgte at finde ham, var han allerede henne næste sted. En dement mand skal være i et område, han kender. Han skal heller ikke sove andre steder end i sit hjem, fastslår Karen Christensen.

Ole Christensen sover til middag nogle timer, og ved 15-tiden går han sin sædvanlige rute i selskab med den 11 år gamle labrador Tikki fra Grunnetsgade til skolen, krydser ved SFO'en og kommer tilbage til parcelhuset efter en halv time til tre kvarter.

- Nummer og telefon er kørt sammen på min almindelige iPhone, og jeg kan fuldstændig følge ham på kortet på min telefon. Det er tættere end de 50 meter, den siger, for jeg kan se, hvor vi selv bor, forklarer Karen Christensen.

Et par gange om ugen tager Ole Christensen ned på værestedet Knudepunktet i Vejen, hvor han er sammen med andre ældre, så Karen Christensen kan få gjort rent eller gøre større indkøb som julegaver.

- Jeg kan være væk et par timer allerhøjest, og jeg kigger hele tiden på min telefon. Den gamle fik kun en sms, men det nye kald ringer min telefon op. Ole skal bare trykke på sin knap og kan snakke igennem den. Han kan forklare, at vinduespudseren er kommet, og jeg kan fortælle, hvor pengene ligger, siger Karen Christensen.

Svært med børnebørn

Ægteparret har 14 børnebørn og 9 oldebørn, men også her sætter sygdommen en grænse.

- Vi er hele tiden opmærksomme på, at han ikke bliver urolig, og besøg må ikke vare for længe. Vi har lige været til julefrokost uden børn, den yngste var 14 år. Den julefrokost er det, som er gået bedst i lang tid. Han kan ikke have små børn, der råber og larmer, men sådan er det jo med børn - de skal ikke tysses ned. Men det er hans sygdom, der gør det, siger Karen Christensen.

Ægteparret har solgt huset og skal finde en ældrebolig fra 1. marts, for Ole Christensen er to gange faldet fra trappen til første sal og har brækket hoften og kravebenet.

- Det var pinedød nødvendigt, at vi fik solgt huset, understreger Karen Christensen.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
1
Fagmand: Chip er ikke løsningen til demente

Fagmand: Chip er ikke løsningen til demente

Efter debat om indopereret chip: Demensring sikrer beboere mod ulykker

Efter debat om indopereret chip: Demensring sikrer beboere mod ulykker

Besøg på et plejecenter: En sang for Peter

Besøg på et plejecenter: En sang for Peter