Selv om selskaber betaler en lavere procent i selskabsskat, betaler de lige så mange kroner og øre til staten.

Politikerne har i flere omgange siden 1996 besluttet at sænke skattesatsen på virksomhedernes overskud - det der kaldes selskabsskatten. Men når staten kradser selskabsskatten ind, får den stort set det samme beløb ind i 2016 som i 1996.

Det viser en analyse fra Skatteministeriet.

Den tilsyneladende paradoksale udvikling skyldes ifølge analysen særligt to ting. Dels tjener flere selskaber penge, og samlet set tjener alle selskaber flere penge. Det giver flere skatteindtægter.

Men selv hvis man måler indtægterne fra selskabsskatten som andel af bruttonationalproduktet, der er et udtryk for, hvor meget der produceres i Danmark på et år, er niveauet forholdsvist stabilt siden 1996.

Derfor præsenterer analysen også en mere teknisk årsag. Det handler om, hvordan man har finansieret de lettelser i skatten på selskabernes overskud, som politikerne på Christiansborg har vedtaget.

For mens politikerne har skruet ned for procentsatsen, har de øget det, ministeriet kalder selskabsskattebasen. Selskabsskattebasen er den del af et overskud, som der skal betales skat af.

Det vil sige, at selskaberne skal betale færre procenter af det skattepligtige overskud. Til gengæld er en større del af overskuddet blevet skattepligtig.

Analysen fremhæver skattereformen fra 2013, der blev gennemført af SRSF-regeringen, som den eneste undtagelse. Her blev en lettelse i skatten på overskud i virksomheder finansieret af lavere offentlige udgifter.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) varsler i forbindelse med analysen et ønske om, at Danmark prioritere at være "konkurrencedygtige" med andre lande, hvad angår selskabsskat.

- Ønsket for et lille land som Danmark må være at være konkurrencedygtig på selskabsskatten, siger han.

- Det er vi på nuværende tidspunkt. Men det er der ingen garanti for, at vi er i de kommende år.