Selv om der udskrives flere bøder som følge af fotovogne, forbliver antallet af dræbte i trafikken stabilt. Sidste år gav 554.724 fartbøder statskassen 750 millioner kroner.

Politiets fotovogne har i 2017 ført til 554.724 udstedelser af bøder for at køre for hurtigt. Det viser tal fra Rigspolitiet, skriver Jyllands-Posten.

I alt gav de flere hundredtusinder bøder 750 millioner kroner til statskassen.

Tallet dækker også over en udvikling, hvor der er blev udstedt 12 procent flere bøder som følge af fotovognenes arbejde end året før.

Herhjemme bruger politikredsene oftest kun fotovognene, hvor man udstede flest bøder, ikke hvor det er farligst.
Dennis Lange, juridisk konsulent, FDM

Interesseorganisationen for bilisterne, FDM, mener, at fotovognene bruges med henblik på at få flest mulig penge i kassen og ikke mest mulig sikkerhed.

- Vi mener, at politiet burde bruge sine fotovogne på vejstrækninger, hvor det faktisk er farligt at køre stærkt. Sådan gør man i udlandet, siger juridisk konsulent Dennis Lange til Jyllands-Posten.

- Men herhjemme bruger politikredsene oftest kun fotovognene, hvor man udstede flest bøder, ikke hvor det er farligst.

Antallet af bøder er steget stødt, siden de i 2013 lå på omkring 292.000 bøder om året. En del af forklaringen bag er, at politiet i 2015 gik fra 25 til 100 fotovogne.

Men siden 2012 er der ikke sket et fald i antallet af dræbte i trafikken. Rigspolitiet afviser, at fotovognene bruges til at tjene penge.

- Vognene bliver vitterligt sat op der, hvor vi har analyseret, at der er størst risiko for et uheld, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, til Jyllands-Posten.

I fremtiden skal antallet af fotovogne reduceres. I stedet vil der komme flere såkaldte stærekasser. Stærekasser er en ubemandet fotokontrol.